Den Grønne By

Hvorfor byforgrønnelse?

Når man spørger Københavns borgere, hvad de ønsker sig af deres by, er der bred enighed om, at man ønsker sig mere grønt i byen.

Indre By er præget af stor trængsel og bebyggelsesprocenter på op til 500%, eller fem gange det, man har udsaneret til på brokvartererne. Der er derfor trangt mellem husene, og det er vigtigt at prioritere det grønne overalt, hvor der er mulighed for det. Samtidig viser nyere forskning, at de grønne elementer har en vigtig rolle for vores livskvalitet og mentale sundhed. Vi er kort sagt bedre ved os selv og vores omgivelser, når vi har grønne omgivelser.

Byens grønne lunger

Flere grønne elementer i byen betyder mere biomasse og større fotosyntese. Fotosyntesen forbruger CO₂ og producerer ilt – og styrker hermed den mest grundlæggende symbiose mellem mennesker, dyr og planter. Alt efter type vil en facadebeplantning på 10-40 m2 på årsbasis gennem sin foto­syntese producere ilt i et omfang, der svarer til et menneskes forbrug.­ Sam­­­tidig har planterne en lang række andre positive virkninger på bygninger og bymiljø.

De grønne elementer har en vital betydning for, at byen er et sundt og godt sted at være. De ren­ser luften og mildner byens mikroklima. De be­riger byen oplevelses­mæs­sigt, og ikke mindst spiller de en vigtig rolle i vores velbefindende. Ydermere kan de være med til at holde bygningerne var­me om vinteren og kølige om sommeren, samtidig med at de beskytter mod solens og frostens gradvise nedbrydning.

Men måske har de grønne elementer allerstørst betydning for os mennesker psykisk set, æstetisk set og eksistentielt set. De er en del af vores rodfæstethed og basale velvære, og livet under træernes beskyttende kroner er bedre for os mennesker end i en by helt blottet for vegetation. Der ligger i en rigtig håndtering af byens små grønne enklaver en nøgle til at styrke vores forbundet med naturen.

Med al respekt for den menneskelige formåen og nye landvindinger inden for solceller, solfangerteknologi, vindmøller og passiv solvarme, er fotosynte­sen, som den foregår i planternes grønkorn, stadig verdens mest raffinerede solenergiop­samler.

Afbødning af klimaforandringer

Når man ser på den ganske omfattende klimatilpasningsplan for London, som blev fremlagt i august 2008, er et af de vigtigste virkemidler en markant øget byforgrønnelse. Vegetationen mildner klimaet, bedrer luftkvaliteten og mindsker problemerne med overopvarmning. Samtidig øger det muligheden for at modvirke konsekvenserne af de langt kraftigere regnskyl, som vi må regne med at få på vores breddegrader i løbet af det 21. århundrede, som vil kræve op imod 30% større kloakkapacitet end i dag. Frem for blot at udbygge kloaknettet kan man her satse på gennem grønne tagflader og mere vandåbne belægninger at forsinke og reducere den del af nedbøren, som ledes i kloakkerne, så vi også fremover kan klare os med den nuværende kapacitet.

Yderligere kan vegetationen være med til at afbøde det varmeø-fænomen, som selv på vores breddegrader inden for få årtier vil give markant flere ubehageligt varme sommerdage i bycentrene. En grønnere by med reetableret vandkredsløb er således en vigtig nøgle til udviklingen af en bæredygtig by, forberedt for de kommende års klimaforandringer.

Bynaturens natur

På et vugge til vugge-seminar i september 2008 rundede Michael Braungart af med to tankevækkende sindbilleder, at ”vi må flytte byen tilbage i skoven,” og at vi må ”lære igen at blive indfødte på planeten.” En stærkere tilstede­værelse af naturelementer i vore bymiljøer vil stilfærdigt kunne være med til at genforbinde bymennesket med sit naturgrundlag. Men frem for at gøre København til et tæt overvokset Torneroseslot må vi afsøge beplantningsformer, som har en udtalt urban kvalitet. De skal kunne holde til byens indimellem barske vilkår og samtidig lydhørt føje sig ind i den historiske bys virkelighed.

I den tætbebyggede by vil der altid være tale om kultiveret natur – nogle vil­­le sige kontrolleret natur. Jo mere rendyrket, geometriseret og kontrolleret bynaturen bliver, jo mindre værdi har den som livsrum for andre dyr og planter. Vi må erkende dette forhold og med be­skæ­resaks og sav, pleje og slitage skabe natur­billeder, som er andet og mere end kon­trol­billeder. Vi må skabe rammer for en natur, som kan udfolde sig som natur.

Biodiversitet og grønne enklaver

I byens midte er der hårdt pres på alle ’ledige’ kvadratmeter, storbynaturen er konstant truet af fragmentering og sammenbrud, og de små isolerede grønne enklaver har ikke samme robusthed og mulighed for at opretholde en høj biodiversitet, som skoven eller det åbne landskabs natur. En vigtig opgave for Den grønne by er således at give de enkelte grønne enklaver størst mulig sammenhæng.

I Indre By vil dette bedst kunne opnås gennem et system af grønne korridorer, som forbinder den centrale bys lommeparker og grønne enklaver med det parkbånd, som stadig ligger som en beskyttende ring omkring byens centrum, hvor forsvarsværkerne gennem århundreder definerede byens grænser.

Fæstningsringen har i dag nogle tynde punkter, særlig ved Nørreport, Østerport og Vesterport. En strategi for styrkelsen af Indre Bys bynatur vil derfor naturligt fokusere på dels at skabe stærkere sammenhæng i parkbåndet, dels at opbygge bedre forbindelseslinjer fra de centrale bydele til parkbåndet.

Lommeparker, gadetræer og andet grønt

Indtil for nylig var Københavns Kommunes grønne politik lig med en parkpolitik. Men med vedtagelsen af rammeloven Lomme­parker, træer og andet grønt søger man nu gennem en række grønne initiativer gradvist at opbygge en større sammenhæng mellem byens grønne enklaver. Der er således frem mod 2015 planer om at plante 3.000 gadetræer og etablere 14 nye lommeparker forskellige steder i kommunen.

Men hver af kommunens bydele fortjente mange flere lommeparker – i byens centrum kunne man ønske sig, at der var små lommeparker over alt, og at der over alt i byen var grønne opholdssteder lige om hjørnet. Frem for et kriterium om, at alle skal haveadgang til grønne områder inden for 5 minutters gang, skulle man tilstræbe, at alle skulle kunne se noget grønt fra deres bolig og arbejdsplads, og at alle i forårstiden dagligt hører fuglesang.

Lommeparkernes placering

Den historiske by har mange oplagte steder for placering af lommeparker. Nogle af de umiddelbart oplagte kunne være Jarmers Plads, Vartovpladsen, Ny Østergade-Rigensgade, Aborreparken, krydset Nansensgade-Vendersgade, Kronprinsessegade (ved den gamle benzinstation), eller langs havnefronten, hvor ikke mindst strækningen fra Kvæsthusbroen til Kalvebod Brygge har meget tilbage at lade som havnepromenade. Men der er mange andre steder end de her nævnte.

Skab forskelligartede steder

Langs havnen kunne man forestille sig grønne pontoner, hvor man kommer tæt på vandspejlet. Måske man fik gamle coastere tilbage langs kajen, som blev tilplantet som grønne øer. Dette kunne være en mulighed for, at bydelen fik plads til skolehaver. I det hele taget kunne man gøre havnepromenaden til et eksperimentarium for udvikling af forskellige typer af lommeparker – åbne, lukkede, kontemplative, aktivitetsbetonede, legevenlige.

Lommeparkerne vil også blive elsket af turisterne, som en vigtig del af den imødekommende by, som kan opleves til fods, som små pusterum, hvor man kan kigge kort og guidebog, hvile benene og få en fornemmelse af byens eget liv. De må meget gerne rumme vand med forskelligartet karakter, brusende, rislende, spejlende, klukkende – og en vandpost med vand, der kan drikkes.

Byens træer

I Københavns Kommunes lommepark-initiativ er der skitseret træer langs de store gennemfartsveje. I den historiske by vil det oftest kun være disse gaderum, som er store nok til gadetræer, så det virker som et indlysende hovedgreb. Hvis gadetræerne placeres mellem kørebane og cykelsti, kan de være med til at gøre det tryggere at færdes som blød trafikant langs de store trafikårer og dermed medvirke til, at endnu flere vælger cyklen.

Middelalderbyens gaderum er for det meste for snævre til gadetræer, og ofte er der kun plads til facadebeplantninger. Her er det vigtigt at notere sig, at den typiske placering af træer i middelalderens gadebillede var inde på karreerne, i lukkede haver, hvorfra trækronen strækker sin krone over plankeværket ud i gadebilledet. Situationen findes endnu flere steder, og det er noget nær en arketype i det københavnske byrum.

Facadeplanter

I de tættest bebyggede kvarterer er de lodrette flader ofte den eneste mulighed for at få grønt i byrummet, og man vil kunne opnå et betragteligt beplantningsvolumen ved at inddrage den historiske bys mange tomme gavle og bagmure til beplantning. De er op til 15 m høje og ofte helt uden arkitektonisk artikulation. En systematisk tilplantning af gavle og bagmure vil i mange tilfælde være som en heling af den historiske bydannelses sårflader.

Mange af disse bagmure er stort set uisolerede. Et tæt dække af slyng- eller klatreplanter af en vis tykkelse vil derfor kunne medføre markante besparelser på energiforbruget – ikke mindst hvor der er tale om en stedsegrøn beplantning.

Plantedækket fastholder en stille­stående luftpude, som for henholdsvis en uisoleret væg og en isoleret væg kan mindske varmetransmissionen med 10-30%. Samtidig mindsker plantedækket bygningens var­meudstråling, ligesom det markant mindsker vind­afkølingen, som kan udgøre op mod 50% af en bygnings varmetab.

Vore facadeplanter stammer typisk fra skovene, hvor de bruger træerne til at nå op i lyset. Rigtigt anvendt trives de fint i byen, men det er vigtigt at forstå deres forskellige vokse- og klatremåder for at kunne genskabe de vækstforhold i byen, som gør, at de folder sig ud som ønsket.

Særligt markante gavle og vægpartier ville kunne tilplantes som lodrette haver. Franskmanden Patrick Blanc har lavet enestående eksempler. Men sådanne lodrette haver er kostbare både at anlægge og ikke mindst vedligeholde. Og hvor de fint matcher himmelhøje lobbyrum og foyerer, kan de blive så kunstfærdige, at de ikke passer ind i det københavnske gaderum.

Luftrensning og lyddæmpning

Byens luft er ikke hvad den kunne være, og op imod 500 mennesker dør hvert år for tidligt i København på grund af den ultrafine partikelforurening. Særlig langs de store trafikkorridorer er luftkvaliteten i dag ikke tilfredsstillende, og store dele af tiden ligger partikelforureningen over EUs grænseværdier. Beplantningen kan udgøre en del af luftrensningen, samtidig med, at den kan dæmpe akustikken i gade- og gårdrum med ellers hårde flader.

Metro-stadier og instant-parker

Frem til 2018 vil der mange steder i byen være omfattende anlægsarbejder i forbindelse med etableringen af Metro-ringen. Det er i den forbindelse lagt op til at skabe midlertidige byrumsaktiviteter omkring byggepladserne, og mulighederne her er mange – måske en variant af Søkastellet eller en byrumsinstallation, som bevarede og ærede Krinsens træer, mens tunnelbyggeriet står på. Man kunne også udvikle elementer, som på få dage kunne møblere en lommepark, hvor mulighederne opstod i et begrænset tidsrum.

Inddrag byens borgere

Pasningskrævende staudebede og kunstfærdigt formklippede buksbom hører en anden tid til. Men mange steder ville det være muligt – og ønskeligt – at involvere lokale borgere og beboerforeninger i den løbende pleje af byens grønne elementer. Det kan skabe tilhørsforhold og give den løbende opmærksomhed, som gør, at der vil blive værnet om vegetationen.

Grønne gårdrum

Indre By rummer en skat af små vidunderlige gårdrum, som giver daglige glæder og oplevelser til de mennesker, som bor og arbejder omkring. Nabogården kan så være væg til væg-asfalteret parkeringsørken, så der er masser af steder, som fortjente opmærksomhed. Byens forgrønnelses- og klimatilpasningspolitik burde systematisk sigte på gennem krav om biofaktor og friareal gradvist at få bilerne og asfalten ud af karreerne, så disse områder blev givet tilbage til mennesker og natur. Blev de fleste gårdrum som de bedste, ville det være et kolossalt løft for bydelens mange brugere.