Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.

En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.

Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.

Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.

Stierne skal samle mennesker op fra deres individuelle kvarterer og gøre bevægelsen i byen mere grøn ved at man følger stierne til en endelig destination. Afstanden fra hjemmet til de grønne områder formindskes og derfor skal stierne opfordre folk til at gå ture, motionere, lege og opholde sig i parkerne. Bilen bliver stående og fjernsynet slukkes, da tanken om at promenere i indre by bliver realiseret – udendørs livet skal virke tillokkende.
De grønne områder overtager byen og ideen bag konceptet udvikles og formeres med grønne oaser og forbindelsesled mellem de eksisterende parker. Naturen skal kunne findes hurtigt.

Stierne vil udvide gå mulighederne – på samme tid føles afstandene kortere. Parkernes placeringer præget af det gamle Københavns fæstningsanlæg, som danner en ramme omkring byen. En grøn ring gennem byen skal forbedre oplevelsen for løbere – intet stop, løbe venligt underlag og ikke mindst muligheden for at være omgivet af natur.

Med stierne vil der også opstå nye grønne områder, som indbyder til familie ture samt et skjulested, hvilested eller fordybelsessted for den enkelte. Stierne skal have en samlet flow men vil være foranderlige mellem hver park, da tanken om at gøre ruten spændende og iøjefaldende i samspil med det grønne, skal komme til kende via udførelser af forskellige tegnestuer. På den måde føres man gennem forskellige stemninger og opfattelser af hvad en grøn sti kan være.

Fokusering: Med henblik på strategien har vi udvalgt et område ved registrering og skitsering. Ved at zoome ind på en episode i byplanen ønsker vi at tydeliggøre vores idégrundlag – Udendørs liv, grønvej, tryghed, løberute, opholdsrum mv.

Grønne linjer langs ruten skal guide fra kastellet mod Øster anlæg og slutte ved en gennembrydning af muren op mod Kongens have. Facader som passeres skal forgrønnes, vejen skal være løbevenlig, krydsning af trafikerede veje skal foregå ved nedsat trafik.

Konceptet skal i samspil med et ønske om et bilfrit København gøre det muligt at bevæge sig nemmere på kryds og tværs af store veje. Det grønne vil samtidig overtage plads i København og på den mådevære med til at lede bilerne væk fra byen.

English summary

Green areas branche in and out and catch hold of buildings, the contents of the city and its life. Gray fronts of houses are made greener, the trees in the streets make the city light up. Green intersections, seats and rest places are made. Both spiritual and intellectual matters are coming into focus.

The parks in the centre of Copenhagen shall be made easier to access as part of the everyday City life. The geographical situation of the parks gives basis for a path system, which makes it possible to move freely around between the parks. The route which arises functions as green roads and links through the city. One can access the route anywhere and walk along it to your destination. It shall be more prettier to walk in the city.

People shall be motivated to use the green roads and shall be led through a green oasis in the midst of a busy big city. A sanctuary for the individual person.
The development of the concept through the work made with a view to having the green areas growing number wise and in conjunction herewith more paths arise.

A green carpet is spread over Copenhagen. A rule of 2 minutes is born: green area 2 minutes from your home.

At the same time the idea is linked to the interaction ‘ cars out of Copenhagen’, which will make it much more a pleasure to be a pedestrian or runner. This shall be seen also as part of the goal achieve a more social, sustainable and green city.

Projekt 919603 udført af Ida Stople og Fogelinah Cuperus.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.

The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Arriving Copenhagen there were two things that strucked us. First, the city seemed extremely big. Everywhere was so far away. Standing in the street surrounded by enormous buildings, one could see kilometres ahead. The second experience was all the movement. Cars, buses, bikes, people –the moving elements did a big impression me, different speeds and forms, exciting and exhausting at the same time.

Starting working on this competition, the reason for our first experience was soon to be found. Most of the historical city centre is planned on a big scale and even built on artificial land. It is ruled by a strict order, straight lines, planned horizons, axis and views. The green is reduced to large formal parks built by the king as a representation and fortification.

An analysis of the infrastructure also showed a big difference in density of movement. Some streets in the Metropolzone were heavily loaded with traffic while areas east in the city were almost left alone.

Working along a hypothesis that movement is the most determining factor for the different parts of the city, the city should be read through its movement in order to be understood. How does it work? How is it used? This understanding was very important for us before implementing green elements. We wanted it to be an integrated part in people’s city life and to do as much as possible for the city users.

There seemed like most people moved along the streets where fast movement is the dominant factor. We wanted to contribute to the city with possibilities for slower movement. How could the green help us with that?

How could green elements could improve upon the exhausting experience with city life? What was the potential of the green in a traditionally grey city? And how should it be implemented for biggest impact and use?

The answer to these questions was easier to be found than first feared. They were actually lying just in front of us. Looking at historical maps of different dates, we could read three main elements for the form of Copenhagen has achieved. First, the ring around the city, the fortification and the edge of Copenhagen in the old days. Second, we saw that the harbour had once been the most important element in the city.Third, the main movement lines of today, the infrastructure of road and rails.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Projekt 246810 udført af Ida Hjernø og Henriette Van Deurs.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns mest belastede gader både i forhold til trafik og luftforurening. Hver døgn passerer tusindvis af bilister gennem gaden, der udtryksmæssigt/oplevelsesmæssigt er meget påvirket af den massive trafik. Den fremstår som en grå og trist færdselsåre og ikke som den levende hovedpulsårer der er København værdig.

Det er næppe realistisk at ændre på det store flow af biltrafik på H.C. Andersens Boulevard uden at belaste andre områder i byen, men vha. beplantning kan luftforureningen mindskes og det triste grå udtryk menneskeliggøres og forskønnes. Dette projekt sigter efter at opbygge en stærk grøn identitet for H.C. Andersens Boulevard, der tilgodeser gadens funktioner og kvaliteter, og samtidigt giver de gennemkørende en spændende rumlig og grøn oplevelse.

Som grønne tunneler og porte åbner og lukker de grønne rum sig om trafikken og giver ikke bare en grøn oplevelse, men også nye syn på gadens nuværende kvaliteter.
Tunnellerne er tænkt som metalkonstruktioner bygget af en variation mellem flader og huller, således at der er mulighed for mere eller mindre lukkede rum. Forløbene kan være længere eller så korte at de blot er porte.

På disse metalkonstruktioner vokser der forskellige klatreplanter. Det giver en stor rummelig variation at nogle planter har en meget nedhængende eller voluminøs  karakter mens andre klæber tæt til konstruktionen; at nogle planter er stedsegrønne mens andre løvfældende og dermed forandres med årstiderne og at nogle planter vokser sig tætte og helt skyggegivende mens andre hyppigt lader lyset slippe igennem.

Fra bilistens synsfelt bidrager de grønne tunneler med meget mere variation og meget mere grønt end de nuværende vejtræer. Desuden sætter den utraditionelle brug af grønt i bybilledet ekstra fokus på værdien af det grønne i en moderne storby.

Projektet har ikke til hensigt at skjule trafikken og gemme den væk, men derimod at nytænke det grønne i en urban kontekst, hvor man ikke kommer udenom biltrafikken. Det grønne skal ikke kun være for parkgængere men for alle der bevæger sig i gaderummet. Når de passerer igennem H.C. Andersens Boulevard skal bilisterne føle sig omsluttet af grønt, dog skal det urbane udtryk bevares, så man ikke er tvivl om at man er i en metropol!

From Grey to Green

H. C. Andersen’s Boulevard is one of the most exposed roads in Copenhagen when it comes to traffic and air pollution. The experience as well as the expression of the street is highly affected by the massive amounts of traffic which passes each day. It appears grey and dismal and doesn’t pose as the lively main road it ought to be.

It is not realistic to change the flow of traffic on H. C. Andersen’s Boulevard without making an impact on other areas in the city.  By planting pollution can be reduced and the gray and dull expression can be beautified and humanized.

The project doesn’t seek to hide away the traffic; it aims to rethink the green space in an urban context where massive traffic is unavoidable.

Green tunnels and gateways alternately open up and enclose the experience of the road user and give not only a green experience but also a new view on the qualities of the street. This untraditional use of green in the urban landscape gives extra focus to the values of green in a modern city.

When you pass through H. C. Andersen’s Boulevard you need to feel surrounded by green; yet the urban expression is kept so you have no doubt you are in a metropolis.

Projekt 197405 udført af Henrik Endelt Andersen og Christian Utzon.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Man efterlades modløs når man entrerer Nina Bangs Plads. Dette sted har en unik placering i den gamle middelalderby mellem Trinatatis Kirke, Kongens Have og adskillige sidegader til Strøget. Alligevel er det, der oprindeligt var tiltænkt som opholdssted med springvand og tilhørende bænke, blevet en passage domineret af biltrafik og cyklister. For mange Københavnere fylder Nina Bangs Plads ikke meget i bevistheden, af samme grund. Især Gutenberg Hus med sin repetitive facade virker afvisende og kølig på dette sted. I erkendelse af, at stedet har status som passage snarere end et sted man mødes og bruger rekreativt, vil vi arbejde på at gøre forløbet mere interessant og dragende.

Vi har valgt at bearbejde Nina Bangs Plads og Trinitatis Kirkeplads og understrege forbindelsen mellem disse. Når man nærmer sig rundetårn og Trinitatis kirke på Købmagergade undres man over hvor afskærmende pladsen er installeret. Statuer, bænke og træer er placeret mod gågaden og retter sig udelukkende denne vej. Dette har medført at store dele af Trinitatis Plads langs med kirken er meget uudnyttet og blot reduceret til at sted man passerer på vej til og fra pilestræde området. Vi foreslår at gøre denne passage mere dragende ved at åbne op mod Købmagergade og Store Kannikestræde. Vi øger antallet af træer, installerer ‘kunstige træer’ og ændrer belægningen langs med passagen.

Eksisterende elementer som granitbænke genbruges og omarrangeres til at markere et forløb på pladsen. På kirkepladsen opløses belægningen i højere og højere grad mod porten ved overgangen til Nina Bangs Plads. Mos og rustik beplantning udfylder de åbne huller på pladsen og giver indtrykket af, at naturen atter vinder indpas i byen. Mellem disse nye bede intensiveres beplantningen og kunstige træer danner ramme for slyngbeplantning og unge træer. Det lange kig over pladsen mod porten holdes åbent og understreges af disse elementer.

På Nina Bangs Plads ønsker vi at give indtrykket af, at naturen også her, trænger sig på og kræver sin plads. Vi bruger samme elementer som på kirkepladsen, for at understrege sammenhængen og overgangen mellem dem. Forløbet fortættes omkring de to eksisterende bassiner, hvor mængden af beplantning og kunstige træer er mest intens. Idag er disse to steder det tydeligste tegn på at en succesfuld planlægning af dette sted ikke er lykkedes. Portens rolle som forbindelsesled og center imellem de to pladser, vil vi understrege ved at rette forløbet på begge sider mod denne. Symbolikken omkring portens egenskaber som ind- og udgang, åbning, afdækning, og adskillelse er oplagt. Derfor lægger vi op til at områderne tættest på porten har særlig værdi. Ved at gøre belægningen mere opløst og beplantningen kraftigere disse steder, kulminerer passagen her.

English summary

When you are to enter Nina Bangs Plads in the center of Copenhagen, you are left discouraged. This place is centered between Trinitatis Church, Rosenborg Garden and lots of small lanes and alleys connected to the big pedestrian streets. Despite of this unique role in the old city centre, the planning of this place has not been succesful. What was thought of as a place to rest on benches around fountains, has ended up being a lane for vehicles crossing the block and dominating the whole area. We acknowledge the status as a passage and wish to make this more interesting and appealing. We have chosen to work with this passage and the connecting square in front of Trinitatis Church. This square is surrounded with old buildings, chestnut trees, statues etc.

By some reason, benches and smaller trees have been placed towards Købmagergade and gives the impression of blocking the view and entrance to the area along the church. We suggest that new trees, wooden installations and dissolving the bricks on the square all contribute to a new look on Trinitatis Kirkeplads. Exsisting elements as the granite benches are repositioned in order to guide the pedestrians along the square.

Nina Bangs Plads and Trinitatis Kirkeplads are connected with a small gate between them. We wish to make this gate area our center of interest. The amount of artificial and normal trees are increasing towards this area. We hope that this way of rethinking these two squares, will contribute to a different way of experiencing passage and  in the old city centre.

Projekt 231982 udført af Mona Abdul Wahab Abbas Ghanem.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vore byer har flere byrum og pladser der giver byen sin enestående puls. Lommeparkerne skal i denne dimension, operere aktivt, der skal ikke kun pustes grønne marker ind i en plads. Man skal studere konteksten for at forstå de behov byrummet står foruden. Ideen er at forstå byrummets mangler og forstå det ‘flow’, som muligvis kan tilføjes med en lommepark. Ved at observere pladser i indre by, kan man derefter drage konklusioner om reelle ideer til opgaven.

Flere pladser er sten-grus-belagt og fungerer helt optimalt. Vi har ikke behov for alle vore pladser skal være dækket af græs før den fungerer, der er heller ikke et behov for at plante træer overalt. Ideen bag lommeparker, er, at åbne op for de allerede eksisterende byrum, delvist, men som mangler et ‘områdeløft’ for at fuldende dens primære karakter og identitet. Vha små grønne doser indsprøjtet i de byrum, jeg har udvalgt, bliver pladserne aktiveret uden besvær. Den ene strategi er, at opføre  grønne- vægge,  som tilbyder et alternativ til byrum med enorm pladsmangel. Her kan pladsen stadig få sit grønne islæt, uden at skulle omvælte den eksisterende infrastruktur og æstetik.

De grønne- vægge byder på flere funktioner i en hektisk plads som ved Trianglen på Østerbro. Her vil væggene være lydisolerende og medføre en koncentrering af pladserne i en kerne, så man undgår en diffus forståelse af pladsen og dens betydning for brugerne.

Koncentrationen af de grønne lommeparker skal ske i henhold til behov i Københavns pladser. Ved Christians Brygge kan pladsen foran den sorte diamant, sagtens blive til en smuk park, med plads til rekreation og studielæsning. Her vil det være fordelagtig, at udnytte den rolige plads,  og aktivere den med nye aktiviteterder, som ellers ikke findes i de nærliggende områder. Denne bydel vil få en grønnere identitet end hidtil. Her vil lommeparken også være med til at forbinde de ellers opløste rekreativ- zoner omkring området. Brugerne elsker at sidde ved vandkanten, og nyde udsigten, og dette kan forstærkes yderligere ved at lave nogle få justeringer på pladsen, så den igen, fungerer optimal.

Infill of green dimension

The idea is based upon looking at the basic needs of the functioning squares in Copenhagen. By inducing green- injections, the city squares will optimize the activity and establish a stronger identity than now. By choosing certain areas in Copenhagen, it is easier to concentrate the means of impact on each square. We need not implement ALL GREEN ZONES, yet the idea is to implement small green- doses, that have larger impacts and costs less to apply to the city. Green urban walls are a strategy to use, in places where there are no means to redevelope or place green squares. The green walls does not only give the idea of vertical greenery, yet it activates play and gives a new dimension to urbanity. Green walls are of much use in areas of constrained promenades. The green wall can help manifest the idea of a more green Copenhagen in an aesthetical sense, and even the waterfront can be decorated with beautiful green waterlillys enable to give the user a stronger feeling of a different green Copenhagen.

Projekt 080308 udført af Ziff V. Hansen og Brit Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Naturen skal invadere Scala. En overgroet ruin vil vokse frem, og en have af klatreplanter invitere på eventyr, spadseretur, skygge, smutvej eller slet og ret et øjebliks stilhed.

Baggrund: Med sin centrale placering lige over for Tivoli og i umiddelbar nærhed af Hovedbanegården, er Scalas majestætiske stilforvirring af græske søjler og stålbuer noget af det første, der møder den som kommer til byen med tog. Scala åbnede i sin nuværende form i 1989. Dengang var visionen et ”festligt og stærkt byintegreret forlystelses- og kulturcenter”. Både koncept og navn var en fortsættelse af en tradition hvor dette sted siden 1872 havde huset alt fra værtshuse og restauranter til kaberet, orkestermusik og swingjazz.

Men trods visionerne og den centrale placering på knudepunktet Axeltorv, er Scala aldrig blevet centrum for andet end fiasko og forfald. Drømmen om underholdning i stor stil er kuldsejlet mange gange i de forløbne 20 år. I dag ligger bygningen halvtom hen. Forfaldet er fremskredent og tydeligt selv i lysstofrørenes blinkende lys: glaselevatoren står stille, butikslokalerne er forladte, kælderetagens toiletter tjener som ly for forbipasserende hjemløse.

Fiasko og bankerot til trods: Scala-bygningen er et tidstypisk eksempel på halvfemsernes postmoderne populær-arkitektur og en væsentlig del af Indre Københavns nyeste historie. Bygningen er et ikon for en kun nyligt svunden tid. Og sådan skal den forblive. Vi tager udgangspunkt i forfaldet og lader naturen invadere Scala.

Udførsel: Først fremskyndes det naturlige forfalds proces: alle ruder og døre fjernes, rulletrapper og elevator sættes i stå, inventar og ikke-bærende skille-vægge ryddes ud. Herefter fyldes ruinen med jord så grunden bliver plan med Axeltorv. Bundarealet beplantes med efeu (Hedera helix). I bygningens centrale rum, under den store kuppel, plantes et stort og hurigvoksende eukalyptus-træ. Dele af de nuværende etager bevares så beplantningen kan begro dem, men besøgende har af sikkerhedsmæssige årsager ikke adgang til disse, men kun via trapperne adgang til tagterrassen. Udvendig beplantes der langs murene med bl.a. rådhusvin (Parthenocissus tricuspidata) og arkitektens trøst (Falopia baldschuanica). På taget etableres tagterrasse med bænke og beplantning. Fra de tre hovedindgange (Axeltorv, Vesterbrogade, Jernbanegade) leder et stisystem parkens besøgende indenfor. De eksisterende trapper fører til tagterrassen. Således lægges grunden til Scala Terrena, Scalas have.

Koncept: Scala Terrena er et landskab der ændrer sig over tid. Det er den proces hvormed en økonomisk ruin fra halvfemserne langsomt overgros og bliver Skandinaviens ruin fra halvfemserne som Colloseum er en ruin fra romertiden. Efeuen spreder sig over ruinens gulv og langs vægge og lofter. Træet i hjertet af bygningen strækker sig mod kuplen i ruinens top. Udenfor bevæger et udvalg af klatreplanter sig ligeledes opad og rundt om bygningen. Den besøgende som kommer her jævnligt, vil bemærke og følge med i forandringerne. En dag vil en grøn ruin dukke frem mellem asfalt og mure; det er Axeltorvs grønne gigant, Scala Terrena.

Og endelig kan Scala virkelig blive et centrum: et grønt knudepunkt som forbinder Vesterbrogade med Jernbanegade og tilbyder en behagelig smutvej. Et ruinlandskab der kan udforskes af både børn og voksne. En jungle enhver forbipasserende kan forsvinde i – for et øjeblik eller i timevis. En mulighed for at komme op i højden og på afstand betragte Kongens København. En oase af kølighed på en hed sommerdag eller barmhjertig læ for en iskold efterårsvind.

Scala Terrena er en vertikal lommepark, en hybrid-have skabt af mødet mellem byrum og natur.

Scala Terrena – a vertical pocket park at Axeltorv

The building of Scala at Axeltorv just opposite of Tivoli was opened in 1989 as a centre for amusement and culture. During the following 20 years, however, Scala was haunted by bad luck. The concept repeatedly failed, Scala went through several bankruptcies and never became popular nor with the Copenhageners neither with tourists. Today, the building is desolated and rapidly decaying.

The decay is the point of departure for our project. We propose to preserve the building but to speed up the process of natural decay: Scala is stripped of all glass and movables. The ruin, then, is supplied with soil so that ivy and a magnificent tree can be planted inside the ruin, Parthenocissus and Falopia outside along the walls. Thus, the seeds of Scala Terrena, Scala’s Garden, are laid.

Scala Terrena is a landscape in motion; its visitors can follow how the plants spread and gradually take over the ruin. One day, the presently desolated building will stand out from walls and asphalt as Axeltorv’s green giant. It is a vertical pocket park that both offers a shady walk inside the ruins and breathtaking view and rest at the roof terrace. It is a hybrid garden created by the clash between urban space and nature.

Projekt 936333 udført af Louise Bengtsen og Jens Rasmus Andersson.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

BYEN OG HISTORIEN: København er en by med en lang historie. En historie om byens udvikling, som kan aflæses i de mange spor og lag byen rummer. Især de markante gamle forsvarsværker, voldene og søerne, springer én i øjnene når man ser på et kort over det centrale København. De var dengang funktionsbestemte elementer, som prægede byens rum og udvikling. Byen udvikledes, og de har nu andre funktioner, men deres spor er stadig tydelige i byen og landskabet. I dag er det helt andre prioriteter og faktorer som påvirker planlægningen af byen.

BYEN OG METROEN: Metroen er et element, som defineres af vores tid og præger byens rum. Især behovet for hurtig og bekvem transport kombineret med stigende krav om og fokus på bæredygtighed, CO2-reduktion og klimaændringer, præger tiden. Etableringen af endnu en metrolinie, cityringen, afspejler på denne måde tidens tanker og tendenser.

BYEN OG VISIONEN: De kommende metrostationer og den under jorden liggende struktur danner således også et mønster udfra funktionen – som vi ønsker at tydeliggøre i byens ovenliggende rum. Således forbindes stationerne på overfladen: i byens rum, og ligger sig som et nyt lag, et spor, mens det tilpasser sig de underliggende lag, historien. Der tegner sig en ny, grøn struktur anno 2009 gennem ‘det historiske København’.

BYEN OG BEVÆGELSEN: Sammenbindingen af metropladserne følger metroens overordnede,underjordiske bevægelse. Bevægelsen tager form som ‘Den grønne linie’. Den står tydeligt for sig selv, men tilpasser sig stedet med respekt for historien og det eksisterende. Bevægelsen skabes af en række grønne, levende elementer, som placeres således at der opstår en taktfast rytme.

LINIEN OG ELEMENTERNE: Der opstilles retningslinier for placering af elementerne.: Det er vigtigt, for at takten opfattes, at elementerne har nogenlunde samme dimensioner. Der vælges en smal form, som kan variere i højden alt efter hvor den placeres. Afhængigt af rummets karaktér og muligheder, kan der en plantes en træer, slyngplanter eller der kan ophænges vækstmåtter, hvor plantningens karaktér, farve og vækstform, kan vælges alt efter det enkelte elements ønskede udtryk.

DEN GRØNNE LINIE: er et strukturdannende element, som markerer en bevægelse i byen. De grønne, levende elementer vil tilføje de eksisterende gader og pladser noget nyt og grønt. På de fleste af strækningerne vil de være næsten de eneste planter. ‘Den grønne linie’ vil markere sig som et eksempel på begrønningsmuligheder i tætte, urbane områder. Strukturen rummer en vis fleksibilitet, idet elementerne kan udskiftes eller ændres med tiden. På denne måde vil den måske se meget anderledes ud i fremtiden, men selve bevægelsen, sporet, vil være et lag som kan tilpasse sig nye tider og tendenser.

The Green Line

The history of Copenhagen express different layers from the past, which give us a picture of life and development over time. Today we have other demands of urban life than before. The request of co2 reduction and creating a sustainable green city is on the agenda. One of Copenhagen’s many answers to this question is the development of the public transport system. In our time communication is at focus and the city offers a good deal by expanding the metro system with a circular line. The metro become our efficient communicator and give us yet another layer in history. In this proposal we want to connect the city surface with the new ringmetro to create an important space, a sublayer and a complement to Copenhagen. We create a path/line with vertical green elements which give a sense of rhythm and pace. One can understand it as a green corridor stretched through the city center, passing the metro stations in the given area. The metro is a permanent layer, while our line is flexible and can be changed over time. A new green structure of elements is created to the urban life of Copenhagen.

Projekt 110306 udført af Hanne Scheel Mikkelsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Mobile åndehuller – En rumlig kommentar til klimadebatten!

Denne midlertidige lommepark består af en serie på tre forskellige byrumsinstallationer. En bil, en scooter, samt en gravko. Den valgte placering strækker sig over hele Gammel Strand, men kunne principielt have været et hvilket som helst sted i København, hvor der mangler en lille grøn midlertidig oplevelse -og en medfølgende klimakommentar! De tre mobile åndehuller kan enten placeres sammen, som en del af en egentlig lommepark, spredes ud så de skaber en grøn forbindelse, eller stå alene som f.eks. gravkoen, der står og venter på det kommende metrobyggeri på Gammel Strand.

Installationerne er alle bygget op af spraylakerede metalplader med et nutidigt laserskåret mønster. De mønsterperforerede skaller dækkes delvist af vedbend (evt. i kombination med andre klatre- og slyngplanter) mens blomsterkasserne er fyldt med farverige blomster. Når mørket falder på oplyses byrumsinstallationerne med energivenlig LED-belysning i en svag grøn tone, så de også om aftenen/natten fungerer som levende grønne oaser.

De mobile åndehuller blender ind i det eksisterende byrum samtidig med at de skiller sig ud som en lille grøn overraskelse i byen og inviterer til en oplevelse ud over det forventede. Forbipasserende inddrages i de nye byrumsinstallationer, idet de kan benyttes som siddepladser. De fungerer som en pause fra byen, hvor man kan finde ro og hvile, spise sin frokost eller bare hænge ud og mødes. Her kan man fortrænge storbyens mylder og larm for en stund.

Det fine hvide stålmønster har tydelige visuelle refererencer til den romantiske have med dens hvide smedejerns pavillioner, espalierer, møbler, blomsteropsatser osv. Mønsteret i kontrast til den grønne beplantning gør installationerne æstetisk indbydende, mens udformningen som byens CO₂-syndere (bil, scooter og gravko) efterlader en pudsig kommentar til klimadebatten. Den vilde tilgroning af disse syndere stiller diskrete spørgsmål om vores egen rolle i forhold til naturen, og sætter begreberne forgrønnelse, klimatilpasning og bynatur på dagsordenen på en alternativ måde.

Mobile Pocket Parks – A spatial commentary on the climate debate!

This temporary pocket park consists of a series of three different urban installations. A car, a scooter, and an excavator. They can stand together, be spread out to form a green urban line, or they can stand alone.

The installations are build of spraypainted metal sheets with a contemporary lasercut pattern. The perforated shells are partly covered by ivy plants. The flower boxes are filled with colourful flowers. At night they are illuminated by energyfriendly greencoloured LED lights. The installations can be used as seatings and will function as small green breaks from the city.

The delicate white steel pattern has visual references to the romantic garden with its white iron pavillions, espaliers, etc. The white pattern and the green plants make the installations aestetically pleasing, while the shape as the city’s CO₂-poluters leaves us with a quirky commentary to the current climate debate. The overgrowing with green plants of these poluters discreetly questions mans relation to nature and puts new meaning into words such as greenification, climate adaptation, and urban nature.

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.

Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.

Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.

Gadens tidligere afgrænsning, de gamle husfacader genetableres ved at opstille en konstruktion af wirer, som klatre- og slyngplanter kan vokse på. Denne grønne skærm indrammer mulighedsfeltet, og definerer rummets udstrækning uden at afskære rummet fra gadens liv og dynamik.

Ny Østergades samlede facadeforløb, skala og struktur færdiggøres og det rumlige forløb såvel i gaden som i lommeparken konstitueres. I lommeparken fortælles historien om de huse, der stod her engang. Deres forhenværende tilstedeværelse kan aflæses på de tilbageværende huses mure, hvor konturerne stadig kan aflæses.

Forslaget består af følgende elementer:

- En afgrænsende og rumdannende grøn væg.
- En voliere, som skaber lydbilledet i gården.
- En række træplinte i varierende højder, som møblerer rummet med siddepladser og legemuligheder.
- En ‘løber’ som understreger genvejen. Folk skærer hjørnet af på defes vej, og får nogle øjeblikke i byens baggård hvis de er på farten, eller måske stopper de op for at nyde fuglenes farver og fløjten.

Forslaget genskaber baggårdens mere intime karaktér. Vandspejlet og fuglene i volieret danner den moderne baggårdens mystik.

Vandet spejler omgivelserne, de grønne vægge, murerne og himlen -giver rummet ro og plads til fantasien.

English summary

We work with a 750 m² site at Ny Østergade in Copenhagen. Today the area is a parkinglot. Until the middle of the 1960′s, the area was built-up with classical Copenhagen houses. This proposal describes the possibility of creating an attractive oasis for the residents and visitors.

The proposal is a modern interpretation of the backyard. Not a traditional backyard – only with access for the residents in the encircling buildings – but also for the public.

The facades of the buildings that were once here is replaced by a construction of wires and climbing plants. The cover frames the area and defines the space without preventing the contact with the life and the dynamic at the street.

The cover finishes the overall facade of Ny Østergade, the scale and the spatial experience of the street.

The proposal recreates the semi-private characteristic of the backyard.

A series of plinths furnish the space and creates possibility for playing and recreation. An aviary and the water surface create the mysticism of the modern backyard and the history of the site can be read at the walls were the outlines of the previous buildings remains.

Projekt 070707 udført af Jacob Billesbølle.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Konceptet tager udgangspunkt i programmets ønske om ny alternativ byforgrønelse i den historiske danske hovedstad. Min primære tilgang var i første omgang at lave et forslag på en lommepark, der skulle agere som en grøn bylunge mellem byens høje huse – et slags helle eller skift i en hektisk storby.

Imidlertid følte jeg, at denne tilgang begrænsede et langt større potentiale i ideen om og måden at tænke en lommepark, da den blev fastknyttet til et sted. Det blev derfor et dogme for mig meget tidligt i processen at revurdere lommeparkskonceptet og rive den op med rødderne, for derefter at genskabe lommeparken som et mobilt koncept.

Mit endelige forslag forbinder et sirligt æstestisk skulpturelt element sammen med en by, der higer efter et grønt pusterum. Scenariet bliver en placeret, transformerbar, moduleret, mobil lommepark, der er placeret med en midlertidighedsfaktor i forhold til omgivelserne, og endeligt er dannet på baggrund af et relativt banalt grundmodul, der er forholdvis nemt at producere og transportere ved stabling.

Lommeparken kan sno sig, som lange nervetråde gennem gader eller på åbne pladser, omkranse og herved danne åbne og lukkede zoner eventuelt til brug for gadeeventer af forskellig slags eller bruges til at undersøge mellemrum og herved det enkelte grundmoduls relation til det andet osv. – med andre ord en skulpturel frihed af opstillingsmuligheder indenfor formens begrænsninger.

Jeg forestiller mig den mobile lommepark, som et indgreb på pladser, stræder, skolegårde osv., som måske i første omgang ikke kan omdannes pga. gamle arkitektoniske kvaliteter eller da, der måske kan være mange forbehold og begrænsinger i forhold til at placere en lommepark bestemte steder i byen.

Helt konkret består min lommepark af 20 ens moduler, der er skaleret i forhold til menneskekroppen og er relativt nemme at flytte vha. en minikran og kan stables op, når de transporteres eller opbevares.  Tallet kan selvfølgelig øges eller mindskes afhængig af produktionsønsker, samt i forhold til de steder, som den mobile lommepark opsættes. Det er meningen, at man på baggrund af en indkorporeret biologisk del i designet har mulighed for at dyrke græs og blomster på de enkelte moduler, da der er mulighed for at opfylde vigtige forudsætninger, som dræning og iltning af jorden. Modulerne kommer hver i sær til at fremstå som et stykke fragmenteret stykke natur i en bestemt trapezform, men som i samspil med hinanden danner lommeparkens ramme og en helt stykke formgivet natur.

Placering og mobilitet

I projektet knytter jeg min mobile lommepark til Gammeltorv, for at efterleve programmets ønske om et fast tilknytningssted. Jeg foreslår Gammeltorv, da jeg mener at ærefrygten omkring Domhuset og den brobelagte grå plads foran kunne blødes lidt op ved at inddrage et grønt element - den føromtalte grønne lunge, som kan stå som en parakdoksalt modsætning til Domhuset og forene pladsen med en struktureret og skulpturel lommepark, en udfordring af den nuværende københavnske plads.

I designet har jeg forsøgt at udtrykke en bevidsthed om en midlertidighed i forhold til placeringen. Modulerne er løftet op fra jorden, et udtryk for et placeret midlertidigt element, som måske snart rykker videre til næste bestemmelsessted, en usandsynlig stærk og bæredygtig fleksibilitet.

Trapezformen er anonym i sin enkle horisontalt symmetriske form, men bliver når den samles en del af stedet – man samler den i forhold til stedet og fanger strukturen og historien på en given placering i modulernes fleksibilitet i forhold til hinanden.

English summary

10 headlines for my project – a short summary

1.   Creation of a mobile pocket park with a temperary placement.
2.   My proposal is placed at Gammeltorv, as a softening element in front of the big and
awe-inspiring court at the empty grey pavement.
3.   A green lung in the frenzied, historic, danish capital.
4.   A flexible and sculptural pocket park, which is placed after the premisses of the place.
5.   An altenative way to bring back the nature in the danish capital.
6.   The mobile pocket park is scaled after the humanbody.
7.   Fragmented nature in the city – a new way of thinking the pocket park idea.
8.   Modularbased system – in 20 pieces – designed as a familiar symmetrical trapezium.
9.   A way to create a green temperary space in the public space.
10. Flexibility, mobility and green design as keywords for this proposal.

Projekt 098426 udført af Louise Salling.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Forslaget bygger på ideen om at udnytte de mange ubenyttede vertikale flader i byrummet til grønne områder. Ideen består af et udsmykningskoncept med brug af solceller og planter, der på en dekorativ måde, skaber mere grønt i byen.

I konceptet indgår en udarbejdelse af et mønster, der er relateret til den bygning, hvorpå udsmykningen placeres. Mønsteret udarbejdes med brug af forstørrelse og pixels der giver et abstrakt udtryk. Dette overføres til en konstruktion,  bygget op af kvadratiske plante og solcelle-moduler, der monteres på et metalgitter på væggen. Konstruktion gør det muligt at rykke rundt på de enkelte moduler, hvilket gør udsmykningen fleksibel og giver mange variationsmuligheder.

Materialerne på de to typer moduler jeg har valgt at bruge, er monokrystallinkse solceller og mos. Det er en særlig type mos, kaldet Sunagoke, der stammer fra Japan hvor den bliver brugt til at beklæde facader. Det specielle ved Sunagoke-mos er, at den er modstandsdygtig overfor de skiftende vejrforhold, er forholdsvis vedligeholdelsesfri og optager al sin næring fra luften. Med denne konstruktion og plantetype er det derfor muligt at skabe grønne områder på steder, hvor traditionel vægbeplantning ikke er mulig.

For at illustrere konceptet tages der udgangspunkt i facaderne på Udenrigsministeriet. Med placeringen på Asiatisk Plads ved Knippelsbro ligger disse bygninger i et område med tæt trafik og uden mulighed for at anlægge større grønne områder. Det er derfor et oplagt sted at placere en grøn udsmykning, især fordi bygningen ligger ud til vandet og dermed kan ses fra mange forskellige vinkler og afstande.

Ved at bruge en del af bygningens egen historie i udsmykningen, skabes der en forbindelse imellem bygning og omgivelserne omkring. Spillet i mønsteret på fladen fanger øjet og materialernes form og den grønne farve skaber et mere sansebaseret indtryk af stedet.

Ud over at være dekorativt har udsmykningen også en række funktionelle fordele. Planterne mindsker CO₂ indholdet i luften og virker lydafdæmpende på omgivelserne og solcellerne er med til at generere energi til bygningens forbrug og gør dermed udsmykningen grøn i mere end én forstand. Udsmykningen yder derfor både en æstetisk såvel som en miljømæssig gevinst for omgivelserne og selve bygningen.

English summary

The project aims at utilizing the many unused vertical surfaces in the city. The concept is to use solar panels and plants in decorative patterns mounted on building walls, which in a dual sense enhance the city’s green profile.

Each pattern is inspired by the building it is mounted on, being the historical significance, practical functions or similar. The selected image is then broken up into pixels on a computer and transferred to the grid pattern, with solar panels representing dark pixels and Sunagoke moss representing the lighter ones.

The special Sunagoke moss is highly resistant to changing weather, reduces CO₂, has a sound dampening effect, and require almost no maintenance, making the entire system self sufficient once in place. The solar panels also supplement the building’s energy supply, thus reducing CO₂ emissions even further.

The example shows the system implemented on the facade of the Danish Ministry of Foreign Affairs near Knippelsbro, but the concept could be transferred to anywhere large bland building walls blemish the cityscape.

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Koncept: Ved at etablere 14 nye lommeparker er der en oplagt mulighed for at skabe et nyt grønt koncept. Et koncept der kæder lommeparkerne sammen. Ikke en fysisk sammenkædning, men en sammenhæng der opstår i kraft af et overordnet æstetiske karakteristika.Sammenhængen mellem lommerparkerne skabes ved at definere anvendelsen af 5 gennemgående elementer. Disse elementer skal figurere i alle de 14 lommeparker. Brandgavle, Fladen, Det karakteristiske element, Træer og De mobile møbler.

Forslaget: Mellem bygningerne skabes en frodig birkelund. Birketræernes karakteristiske, slanke og hvide stammer vil lyse op og give dybde i lommeparkens rum. De plantes tæt så de kæmper sig op mod lyset og får højde og den lyse skovkarakter der karakterisere birkelunden. Via stålspindeltrapper – en til at komme op af, og en til at komme ned af kan man gå en tur op igennem trækronerne. På turen op kan man opleve træerne på nært hold og studere deres liv på samme måde som i Palmehuset i Botanisk Have.

Over og imellem trækronerne når man op til en gennemsigtig terrasse af polycarbonat, der 12m over gadeplan skaber en ekstra flade i lommeparken – en flade oppe i solens lys. Her kan man finde sin egen plads i solen. Terrassen er understøttet af en kraftig stålkonstruktion der spænder mellem bygningernes brandgavle. Terrassen er hegnet med en 1,8m høj transparent skærm, der fungere som sikkerhedsforanstaltning. En tilsvarende skærm adskiller lommeparken fra baggården og dens parkering. Bilindkørslen til parkeringspladsen skal i fremtiden ske gennem indkørslen til nabobaggården (baggrården til nr. 14).

Løvtaget vil være et godt alternativ til de eksisterenede rekreative tilbud der findes i området. Kongens Have og Nyhavn er udflugtsmål og steder hvor man opholder sig i længere perioder. Mens Løvtaget vil kunne opfylde behovet for den korte pause som er en mangelvare i Indre By.

English summary

The Copenhagen municipality wishes to turn Copenhagen into an environmental metropolis. In this debate one of the subjects is the creation of; 14 new pocket parks.

The establishment of 14 new pocket parks is an ideal opportunity to create a new green concept. A concept of linking pocket parks together, and therefore creating a greater feeling of connection, throughout Copenhagen. Not a physical link, but a relationship arising by virtue of an overall aesthetic characteristics.

One idea is to create a lush birch grove between buildings, a strong green element presented in the city. Birch trees have characteristic, slender white trunks which create a great contrast to the other green elements of the pocketpark. The trunks will provide a sense of depth in the pocket park space. Over and between the trees a terrace of transparent polycarbonate is created. The terrace is raised 12 meters above street level where it reaches the rays of the sun. Here one can easily find a place in the sun. The terrace is supported by a strong steel structure spanning between the buildings fire gables. Via steel spiral staircases – one to assent and one to descent from the terrace, people can walk up and down through the treetops.