Den Grønne By

Projekt 135791 udført af: Sofie Falkentorp

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

- Et nyt videnscenter skal gøre København førende inden for undervisning af børn og unge i klimaforandring. Derigennem kan de påvirke hovedstadet til at blive mere bæredygtig.

- København skal uddanne en helt ny klimageneration der bliver afgørende for byens vision frem til 2025 – At gøre København CO2-neutral.

- Med et videnscenter for børn midt i byen, skaber det et levende og aktivt nærmiljø, også når butikkerne holder lukket.

- Alle børn fra 0-18 år, skal have mulighed for årligt, at deltage i en af centrets aktiviteter.

Read more »

Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.

En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.

Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.

Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.

Read more »

Projekt 919603 udført af Ida Stople og Fogelinah Cuperus.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.

The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Read more »

Projekt 246810 udført af Ida Hjernø og Henriette Van Deurs.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns mest belastede gader både i forhold til trafik og luftforurening. Hver døgn passerer tusindvis af bilister gennem gaden, der udtryksmæssigt/oplevelsesmæssigt er meget påvirket af den massive trafik. Den fremstår som en grå og trist færdselsåre og ikke som den levende hovedpulsårer der er København værdig.

Det er næppe realistisk at ændre på det store flow af biltrafik på H.C. Andersens Boulevard uden at belaste andre områder i byen, men vha. beplantning kan luftforureningen mindskes og det triste grå udtryk menneskeliggøres og forskønnes. Dette projekt sigter efter at opbygge en stærk grøn identitet for H.C. Andersens Boulevard, der tilgodeser gadens funktioner og kvaliteter, og samtidigt giver de gennemkørende en spændende rumlig og grøn oplevelse.

Som grønne tunneler og porte åbner og lukker de grønne rum sig om trafikken og giver ikke bare en grøn oplevelse, men også nye syn på gadens nuværende kvaliteter.
Tunnellerne er tænkt som metalkonstruktioner bygget af en variation mellem flader og huller, således at der er mulighed for mere eller mindre lukkede rum. Forløbene kan være længere eller så korte at de blot er porte.

Read more »

Projekt 780211 udført af Frederik Emil Seehusen og Morten Sylvest Nøhr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

En lommepark kan være en ny strategi til at fordele nicher på. De eksisterende parker i København er udskåret efter den samme matrice som bygningskarreerne. Man kan sige at de er et udtryk for byens dominerende by-typologi. Parkerne får idag ikke lov til at producere deres fremmedhed i byen, men byen bliver derimod tegnet i parkens regulære form. Istedet for at genskabe de samme og ensartede størrelser i byen, kan en lomme park være et vækstlag for nye ukendte størrelser for københavnerne.

Metropladsen foran Magasin, er en elegant men død plads. De karakteristiske glaspyramider med de dybe kig ned i undergrunden, gennemskærer pladsen og i deres form formår de ikke at binde pladsen sammen. Hvor opstigningen fra Metroen, og indgangen til Magasin i dagtimerne har en livlig trafik af cyklister og travle fodgængere, er der i den modsatte ende mod Danske Bank, et stort åbent og uaktiveret felt. Efter lukketid og om natten er pladsen fuldstændig livs og åndsforladt.

Read more »

Projekt 311009 udført af Brian Kessy Jensen, Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller - tildelt indkøb på 15.000 kr. 

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

”Det der bygges og anlægges i byen må give noget tilbage til byen, det må tilbyde noget …”   – Jens Kvorning

Oplæg: Mennesket påvirker og former sine omgivelser samtidig med at mennesket påvirkes og formes af sine omgivelser. Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelsen på at skabe en smukkere, sundere, mere levende og bæredygtig by. Hvordan kan man indtænke det grønne i byen således, at det får en langt stærkere placering i gård- og gaderum såvel som i vores bevidsthed og forståelse af, hvad den gode by indebærer?

Eksisterende parker: Når man ser København fra luften, er det tydeligt, at byen allerede er udstyret med nogle ganske store grønne oaser: Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Kongens Have, Kastellet, Refshaleøen og voldanlægget omkring Christianshavn. Alle er velfungerende og populære områder. De har alle det til fælles, at de er meget store områder og nogle af dem er indhegnede. Desuden er det områder, man besøger med et formål, ikke områder man tilfældigvis krydser.

Read more »

Projekt 118211 udført af: Nynne Jørgensen og Camilla Mørch Pedersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

MERE VOLD! – det grønne slår igen…

Visionen: Hvad nu hvis Københavns vold igen blev forbundet som en grøn ring omkring Indre By? Resterne af Københavns fæstningsanlæg ligger stadig som et karakteristisk historisk spor i byen. Set fra oven danner resterne af voldene en cirkel af grønne og rekreative områder: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania og Christianhavns Vold. Nogle steder brydes det grønne bånd dog af veje, bebyggelse og havneløb. Visionen er at tilføre byen et nyt grønt lag, som overvinder disse forhindringer, så ringen igen kan sluttes.

Israels Plads og karréerne omkring den ligger på det gamle voldanlæg imellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Pladsen virker i dag som en bagside af byen der i forhold til dens størrelse og centrale placering ikke byder på meget byliv. Vejene omkring pladsen er ligeledes med til at skære det grønne bånd over. Dette projekt viser med udgangspunkt i området omkring Israels Plads et eksempel på en nyfortolkning af det grønne stræk, som engang var byens vold. Idéen er at skabe en ny park, som samtidig er en del af en større, grøn vision for København.

Read more »

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.

Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og  Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.

Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.

Read more »

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Read more »

Projekt 197405 udført af Henrik Endelt Andersen og Christian Utzon.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Man efterlades modløs når man entrerer Nina Bangs Plads. Dette sted har en unik placering i den gamle middelalderby mellem Trinatatis Kirke, Kongens Have og adskillige sidegader til Strøget. Alligevel er det, der oprindeligt var tiltænkt som opholdssted med springvand og tilhørende bænke, blevet en passage domineret af biltrafik og cyklister. For mange Københavnere fylder Nina Bangs Plads ikke meget i bevistheden, af samme grund. Især Gutenberg Hus med sin repetitive facade virker afvisende og kølig på dette sted. I erkendelse af, at stedet har status som passage snarere end et sted man mødes og bruger rekreativt, vil vi arbejde på at gøre forløbet mere interessant og dragende.

Vi har valgt at bearbejde Nina Bangs Plads og Trinitatis Kirkeplads og understrege forbindelsen mellem disse. Når man nærmer sig rundetårn og Trinitatis kirke på Købmagergade undres man over hvor afskærmende pladsen er installeret. Statuer, bænke og træer er placeret mod gågaden og retter sig udelukkende denne vej. Dette har medført at store dele af Trinitatis Plads langs med kirken er meget uudnyttet og blot reduceret til at sted man passerer på vej til og fra pilestræde området. Vi foreslår at gøre denne passage mere dragende ved at åbne op mod Købmagergade og Store Kannikestræde. Vi øger antallet af træer, installerer ‘kunstige træer’ og ændrer belægningen langs med passagen.

Read more »

Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Read more »

Projekt 231982 udført af Mona Abdul Wahab Abbas Ghanem.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vore byer har flere byrum og pladser der giver byen sin enestående puls. Lommeparkerne skal i denne dimension, operere aktivt, der skal ikke kun pustes grønne marker ind i en plads. Man skal studere konteksten for at forstå de behov byrummet står foruden. Ideen er at forstå byrummets mangler og forstå det ‘flow’, som muligvis kan tilføjes med en lommepark. Ved at observere pladser i indre by, kan man derefter drage konklusioner om reelle ideer til opgaven.

Flere pladser er sten-grus-belagt og fungerer helt optimalt. Vi har ikke behov for alle vore pladser skal være dækket af græs før den fungerer, der er heller ikke et behov for at plante træer overalt. Ideen bag lommeparker, er, at åbne op for de allerede eksisterende byrum, delvist, men som mangler et ‘områdeløft’ for at fuldende dens primære karakter og identitet. Vha små grønne doser indsprøjtet i de byrum, jeg har udvalgt, bliver pladserne aktiveret uden besvær. Den ene strategi er, at opføre  grønne- vægge,  som tilbyder et alternativ til byrum med enorm pladsmangel. Her kan pladsen stadig få sit grønne islæt, uden at skulle omvælte den eksisterende infrastruktur og æstetik.

Read more »

Projekt 080308 udført af Ziff V. Hansen og Brit Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Naturen skal invadere Scala. En overgroet ruin vil vokse frem, og en have af klatreplanter invitere på eventyr, spadseretur, skygge, smutvej eller slet og ret et øjebliks stilhed.

Baggrund: Med sin centrale placering lige over for Tivoli og i umiddelbar nærhed af Hovedbanegården, er Scalas majestætiske stilforvirring af græske søjler og stålbuer noget af det første, der møder den som kommer til byen med tog. Scala åbnede i sin nuværende form i 1989. Dengang var visionen et ”festligt og stærkt byintegreret forlystelses- og kulturcenter”. Både koncept og navn var en fortsættelse af en tradition hvor dette sted siden 1872 havde huset alt fra værtshuse og restauranter til kaberet, orkestermusik og swingjazz.

Men trods visionerne og den centrale placering på knudepunktet Axeltorv, er Scala aldrig blevet centrum for andet end fiasko og forfald. Drømmen om underholdning i stor stil er kuldsejlet mange gange i de forløbne 20 år. I dag ligger bygningen halvtom hen. Forfaldet er fremskredent og tydeligt selv i lysstofrørenes blinkende lys: glaselevatoren står stille, butikslokalerne er forladte, kælderetagens toiletter tjener som ly for forbipasserende hjemløse.

Fiasko og bankerot til trods: Scala-bygningen er et tidstypisk eksempel på halvfemsernes postmoderne populær-arkitektur og en væsentlig del af Indre Københavns nyeste historie. Bygningen er et ikon for en kun nyligt svunden tid. Og sådan skal den forblive. Vi tager udgangspunkt i forfaldet og lader naturen invadere Scala.

Read more »

Projekt 936333 udført af Louise Bengtsen og Jens Rasmus Andersson.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

BYEN OG HISTORIEN: København er en by med en lang historie. En historie om byens udvikling, som kan aflæses i de mange spor og lag byen rummer. Især de markante gamle forsvarsværker, voldene og søerne, springer én i øjnene når man ser på et kort over det centrale København. De var dengang funktionsbestemte elementer, som prægede byens rum og udvikling. Byen udvikledes, og de har nu andre funktioner, men deres spor er stadig tydelige i byen og landskabet. I dag er det helt andre prioriteter og faktorer som påvirker planlægningen af byen.

BYEN OG METROEN: Metroen er et element, som defineres af vores tid og præger byens rum. Især behovet for hurtig og bekvem transport kombineret med stigende krav om og fokus på bæredygtighed, CO2-reduktion og klimaændringer, præger tiden. Etableringen af endnu en metrolinie, cityringen, afspejler på denne måde tidens tanker og tendenser.

BYEN OG VISIONEN: De kommende metrostationer og den under jorden liggende struktur danner således også et mønster udfra funktionen – som vi ønsker at tydeliggøre i byens ovenliggende rum. Således forbindes stationerne på overfladen: i byens rum, og ligger sig som et nyt lag, et spor, mens det tilpasser sig de underliggende lag, historien. Der tegner sig en ny, grøn struktur anno 2009 gennem ‘det historiske København’.

BYEN OG BEVÆGELSEN: Sammenbindingen af metropladserne følger metroens overordnede,underjordiske bevægelse. Bevægelsen tager form som ‘Den grønne linie’. Den står tydeligt for sig selv, men tilpasser sig stedet med respekt for historien og det eksisterende. Bevægelsen skabes af en række grønne, levende elementer, som placeres således at der opstår en taktfast rytme.

Read more »

Projekt 010210 udført af Lasse Lind, Emilie Fenhann og Ane Rottbøll Jørgensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

København står i nærmeste fremtid over for en række fysiske ændringer i takt med at den nye metro cityring tager form. De kommende metrostationer placeres centrale steder i byen, hovedsagligt på steder hvor der allerede er et velfungerende byliv. Skrækscenariet er derfor, at en mangeårig byggeplads vil kunne dræne områder i byen for liv. Gammelstrand er et af de steder hvor et velfungerende byrum i byggeperioden vil blive påvirket. I dag huser området både kulturinstitutioner, spisesteder, boliger og erhvervsvirksomheder, hvilket tiltrækker både københavnere og turister.

Med dette forslag ønsker vi at vise at metrobyggeriet ikke behøver at have negative konsekvenser for København, men derimod kan være med til bevare byens liv i de udsatte område. Etableringen af en grøn park i forbindelse med metrobyggeriet kan skabe positiv opmærksom om metroen og give Københavnerne et ejerskab til metroen imens den bygges Vi ser metrobyggeriet som en mulighed for midlertidigt at skabe et grønt byrum, der tilgodese de eksisterende brugsmønstre og anvendelser, samt udfordrer og aktiverer brugerne til at bruge byrummet på nye måder.

Read more »

Projekt 293112 udført af ?.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Rundetårn Torv ligger midt i Københavns handelscentrum. De nye muligheder på Rundetårn Torv giver de handlende mulighed for en pause uden at de behøver at bruge penge på et cafébesøg. Om søndagen er der ikke meget liv i Københavns centrum. I København ser man heller ikke markeder som man gør det i andre storbyer. Rundetårn Torv omdannes hver søndag til en markedsplads, hvor Københavnerne kan sælge ud for loftet. Det er gratis at få en bod og man bruger klodserne som rammen for sin bod.

I Københavns centrums handelsgader er der ikke mange små pusterum. Pladsen til højre for Rundetårn, ligger dødt hen, til trods for, at Købmagergade der løber lige ved siden af, er en af byens travleste gader. Derfor er det oplagt at bruge denne plads til en lommepark, hvor handlende så vel som lokale kan slappe af midt i ræset. Da pladsen ikke har pt. ikke har et navn, er det oplagt at kalde den for Rundetårn Torv.

Read more »

Projekt 240616 udført af Marlene H. Nielsen, Janka Paulovics og Häli-Ann Tooms.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Ideen med projektet er at lave et design i et afgrænset område, der på engang repræsenterer naturen i en urban kontekst, tilfører området sociale aktiviteter og giver øget fokus på naturlige processer og klimaændringer.

Vores forslag til projektet er en struktur der står som et symbol på et træ. Træet kan opleves i tre forskellige niveauer:

1)    Underjorden: Lyset på metrostationen vil være træets rodsystem
2)    Grundplan: På gadeplan vil folk gå under og mellem træstammer og grene, der vil være nye muligheder for mødesteder og udstillinger i et udendørsforum
3)    Hævet niveau: Træernes grene støtter modulerne, der er hævet over jorden. Modulerne vil udtrykke en sammensmeltning mellem natur og udsigten over Rådhuspladsen. Konstruktionen vil maks. Være 3,5 – 4,5m høj.

Read more »

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.

Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.

Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.

Read more »

Projekt 936571 udført af Tim Thikaj – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

I forlængelse af det foreliggende konkurrenceforslag om et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have, sættes der i dette fokus på udvikling af en Specialafdeling for avl af sværmere og to tilhørende pavilloner. Specialafdelingen er en mindre bygning med et samlet areal svarende til ca. 132 m² fordelt på 2 etager. Her avles forskellige sommerfuglearter.

Til specialafdelingen knytter sig to mindre pavilloner (2×20 m²). Disse fungerer som de mobile udstillingsrum.

Pavillonernes primære base er i Botanisk Have sammen med sommerfuglehuset. Dog i visse perioder af året kan pavillonerne med deres fritflyvende indhold opleves forskellige steder i byrummet.

Read more »

Projekt 573573 udført af Lasse Ryberg Hansen og Tue Mariager.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi ser det masser af steder i byen; skrald. På veje, på fortove, i buske og kratte, alle steder. Vi bryder os ikke om det, men kan alligevel ikke få os selv til at samle det op. Og fred være med det, det er jo trods alt skrald, som vi overordnet ser som noget ulækkert. Men hvad nu hvis man bliver udstyret med handsker, affaldspose og en hapser. Så kan alle og enhver samle andres cigaretskodder og madpakkepapir op uden kvaler.

Hvem har ikke sat benene i en af indre bys mange dejlige haver. Spist en frokost, læst en bog, drukket en øl med studiekammeraterne for at fejre afsluttet eksamen eller bare gået en tur. Masser mennesker benytter sig af dem, og derfor skal vi også passe bedre på dem.

At gå en tur for byen, skal være en nem måde, at bidrage til et grønnere København. Det er tænkt som et parkprojekt hvor man kombinerer det at gå en tur, med en indsats for København. Vores helt specifikke caseområde er Kongens Have, men projektet er også tænkt så det kan udvides til andre områder, der på lige vis flyder i skrald.

Read more »

Projekt 110306 udført af Hanne Scheel Mikkelsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Mobile åndehuller – En rumlig kommentar til klimadebatten!

Denne midlertidige lommepark består af en serie på tre forskellige byrumsinstallationer. En bil, en scooter, samt en gravko. Den valgte placering strækker sig over hele Gammel Strand, men kunne principielt have været et hvilket som helst sted i København, hvor der mangler en lille grøn midlertidig oplevelse -og en medfølgende klimakommentar! De tre mobile åndehuller kan enten placeres sammen, som en del af en egentlig lommepark, spredes ud så de skaber en grøn forbindelse, eller stå alene som f.eks. gravkoen, der står og venter på det kommende metrobyggeri på Gammel Strand.

Installationerne er alle bygget op af spraylakerede metalplader med et nutidigt laserskåret mønster. De mønsterperforerede skaller dækkes delvist af vedbend (evt. i kombination med andre klatre- og slyngplanter) mens blomsterkasserne er fyldt med farverige blomster. Når mørket falder på oplyses byrumsinstallationerne med energivenlig LED-belysning i en svag grøn tone, så de også om aftenen/natten fungerer som levende grønne oaser.

Read more »

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.

Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.

Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.

Read more »

Projekt 070707 udført af Jacob Billesbølle.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Konceptet tager udgangspunkt i programmets ønske om ny alternativ byforgrønelse i den historiske danske hovedstad. Min primære tilgang var i første omgang at lave et forslag på en lommepark, der skulle agere som en grøn bylunge mellem byens høje huse – et slags helle eller skift i en hektisk storby.

Imidlertid følte jeg, at denne tilgang begrænsede et langt større potentiale i ideen om og måden at tænke en lommepark, da den blev fastknyttet til et sted. Det blev derfor et dogme for mig meget tidligt i processen at revurdere lommeparkskonceptet og rive den op med rødderne, for derefter at genskabe lommeparken som et mobilt koncept.

Mit endelige forslag forbinder et sirligt æstestisk skulpturelt element sammen med en by, der higer efter et grønt pusterum. Scenariet bliver en placeret, transformerbar, moduleret, mobil lommepark, der er placeret med en midlertidighedsfaktor i forhold til omgivelserne, og endeligt er dannet på baggrund af et relativt banalt grundmodul, der er forholdvis nemt at producere og transportere ved stabling.

Read more »

Projekt 098426 udført af Louise Salling.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Forslaget bygger på ideen om at udnytte de mange ubenyttede vertikale flader i byrummet til grønne områder. Ideen består af et udsmykningskoncept med brug af solceller og planter, der på en dekorativ måde, skaber mere grønt i byen.

I konceptet indgår en udarbejdelse af et mønster, der er relateret til den bygning, hvorpå udsmykningen placeres. Mønsteret udarbejdes med brug af forstørrelse og pixels der giver et abstrakt udtryk. Dette overføres til en konstruktion,  bygget op af kvadratiske plante og solcelle-moduler, der monteres på et metalgitter på væggen. Konstruktion gør det muligt at rykke rundt på de enkelte moduler, hvilket gør udsmykningen fleksibel og giver mange variationsmuligheder.

Read more »

Projekt 245534 udført af Søren Oskar Duvald, Pètur Örn Eyjólfsson og Mads Alleslev Larsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byen bliver ofte defineret gennem en række modsætningsforhold: Offentlig vs. privat, centrum vs. periferi, kultur vs. natur osv. Men disse modsætningsforhold er i virkelighedens by, ikke modsætninger men snarere positioner indenfor det samme felt. Hvor går egentligt grænsen mellem det offentlige og det private? Og hvor ender kulturen og hvor starter naturen? I virkelighedens by er naturen og det urbane sammenvævet i et forhold hvor de i realiteten ikke fremstår som hinandens kontrast, men som to sider af samme sag. Vores parker og grønne områder er ofte skabt med billedet om en vild natur, men den natur vi møder i byen eller udenfor er næsten altid kultiveret.

Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som noget menneskeskabt. Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som et fremmedlegeme midt i byen; en akavet og mærkelig skabning. Som en verden uden for byen, i byen. Som en sand kontrast til det urbane.

Ville vi turde træde ud af byen? Ville vi mon kunne få byen til at forsvinde, bare et øjeblik?

Read more »

Projekt 645318 udført af: Xxxx xxxxx og Xxxxx Xxxxx, Xx institution.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Idéen med forslaget er, at finde frem til en balance mellem nye tiltag i byen, på den ene side og bevaring af byens kulturelle og historiske værdi på den anden side. Således at de går sammen om at bevare og udvikle uden at udviske historien eller stoppe udviklingen.

Det er forslagets tese at den begrønning som kan finde sted i det centrale København, må kunne mere end forskønne oplevelsen af den indre by, den skal også kunne fortælle byens gamle historier på en ny måde.

Dette forslag viser idéen afprøvet ved Vester Voldgade med Ladegårdså opgravet som samlende element. Ved at lade det grønne markere sig hvor fx voldanlæg engang stod, og som nu for længst er blevet overtaget af byens vækst, kan vi forholde os til tiden.

Read more »

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Read more »

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Read more »