Projekt 919603 udført af Ida Stople og Fogelinah Cuperus.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.

The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Arriving Copenhagen there were two things that strucked us. First, the city seemed extremely big. Everywhere was so far away. Standing in the street surrounded by enormous buildings, one could see kilometres ahead. The second experience was all the movement. Cars, buses, bikes, people –the moving elements did a big impression me, different speeds and forms, exciting and exhausting at the same time.

Starting working on this competition, the reason for our first experience was soon to be found. Most of the historical city centre is planned on a big scale and even built on artificial land. It is ruled by a strict order, straight lines, planned horizons, axis and views. The green is reduced to large formal parks built by the king as a representation and fortification.

An analysis of the infrastructure also showed a big difference in density of movement. Some streets in the Metropolzone were heavily loaded with traffic while areas east in the city were almost left alone.

Working along a hypothesis that movement is the most determining factor for the different parts of the city, the city should be read through its movement in order to be understood. How does it work? How is it used? This understanding was very important for us before implementing green elements. We wanted it to be an integrated part in people’s city life and to do as much as possible for the city users.

There seemed like most people moved along the streets where fast movement is the dominant factor. We wanted to contribute to the city with possibilities for slower movement. How could the green help us with that?

How could green elements could improve upon the exhausting experience with city life? What was the potential of the green in a traditionally grey city? And how should it be implemented for biggest impact and use?

The answer to these questions was easier to be found than first feared. They were actually lying just in front of us. Looking at historical maps of different dates, we could read three main elements for the form of Copenhagen has achieved. First, the ring around the city, the fortification and the edge of Copenhagen in the old days. Second, we saw that the harbour had once been the most important element in the city.Third, the main movement lines of today, the infrastructure of road and rails.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Projekt 118211 udført af: Nynne Jørgensen og Camilla Mørch Pedersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

MERE VOLD! – det grønne slår igen…

Visionen: Hvad nu hvis Københavns vold igen blev forbundet som en grøn ring omkring Indre By? Resterne af Københavns fæstningsanlæg ligger stadig som et karakteristisk historisk spor i byen. Set fra oven danner resterne af voldene en cirkel af grønne og rekreative områder: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania og Christianhavns Vold. Nogle steder brydes det grønne bånd dog af veje, bebyggelse og havneløb. Visionen er at tilføre byen et nyt grønt lag, som overvinder disse forhindringer, så ringen igen kan sluttes.

Israels Plads og karréerne omkring den ligger på det gamle voldanlæg imellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Pladsen virker i dag som en bagside af byen der i forhold til dens størrelse og centrale placering ikke byder på meget byliv. Vejene omkring pladsen er ligeledes med til at skære det grønne bånd over. Dette projekt viser med udgangspunkt i området omkring Israels Plads et eksempel på en nyfortolkning af det grønne stræk, som engang var byens vold. Idéen er at skabe en ny park, som samtidig er en del af en større, grøn vision for København.

Landskabet: Hvad nu hvis man kunne bo i en park midt i København? Israels Plads dækkes af et stort grønt landskab, der flyder over veje, gennem porte og baggårde og ud på Nørre Farimagsgade og Nørre Voldgade så områdets karréer kommer til at stå midt i alt det grønne. Parkens historie som tidligere vold ses i form af et slynget vandbassin i parkens midte.

Den nye park kommer herved til at bestå af det store åbne parkrum såvel som de mere intime haverum i baggårdene. Det private gårdrum bliver herved åbnet op for offentligheden. For beboerne etableres i stedet vertikale gårdrum og fælleshuse på baggårdenes tomme gavle. Byparken er et pixeleret landskab, der kan rumme forskellige funktioner – urbane såvel som grønne. Det kan for eksempel være sport og leg for kvarterets skolebørn, forskellig trafikale funktioner samt rekreative funktioner som ophold, vand og beplantning.

Forbindelserne: Hvad nu hvis man kunne bevæge sig hele vejen rundt om indre by igennem et langt sammenhængende parkbånd? Den primære forbindelse igennem byparken løber på tværs – fra Botanisk Have til Ørstedsparken. Den er en del af et 8 km langt stiforløb der løber omkring Indre By. Denne forbindelse er udformet som to grønne stier der snor sig gennem parken og bliver til broer når de krydser de tværgående veje.

På tværs af parken løber mindre stier, som danner nye forbindelser gennem karréernes hidtil lukkede gårdrum. Linnésgade, Rømersgade, Vendersgade og Ahlefeldtsgade lukkes for trafik og bliver en del af parken. Frederiksborggade beholdes som butiksgade med gennemkørende busser, men er bilfri som en fortsættelse af Nørrebrogade og bliver dermed et link til Købmagergade så der opstår et langt bilfrit strøg. Trafikken i Gothersgade ændres ikke.

I sin helhed forbinder den nye bypark Botanisk Have og Ørstedsparken. Den bliver hermed en vigtigt del af den grønne ring og er med til at skabe mere grøn vold i København!

English summary

What if the former ramparts of Copenhagen were linked as a green ring around the City Center once again?

Parts of the old fortification of Copenhagen are still standing as a characteristic historic trace in the city. Seen from above the remains of the ramparts are forming a circle of green and recreational areas: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania and Christianshavns Vold. But today the green ring is divided into several parts by crossing roads, buildings and the harbour.

The vision is to add a new green layer to the city, which overcomes these obstacles, so the ring can be connected.

Israels Plads and the surrounding blocks are located on the old ramparts between Ørstedsparken and Botanisk Have. Today the city seems to turn its back to the square. Considering the size and the central location of Israels Plads, it does not offer much city life. The roads around the square act as major gaps in the green ring as well.

This project redefines the square and the area around it, as it reinterprets the green ring, which used to be the ramparts of the city. The idea is to create a new park, which is also a part of a greater green vision for Copenhagen.

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.

Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og  Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.

Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.

Parken skal være synlig fra hele Nyhavn, og skal derfor række ud mod vandet. Enten i form af vegetation eller bare en anden slags belægning.
Ved dannelsen af parken bliver der taget noget af Heibergsgades vej. Det skal stadig være muligt for biler at køre på vejen, det bliver dog lavet om til en gågade, hvor gående og cykelister af fortrinsret. Vejen er stadig bred nok til at biler også kan parkere i den ene side.

I lommeparken skal der plantes velduftende blomster, så  hvis man om sommeren og foråret sætter sig i græsset og lukker øjnene, kan dufte noget andet en storbyens lugte. Træerne forstilles at være frugttræer, så man gratis kan plukke sig selv et lille mellemmåltid. Hvilket også vil være være en attraktion for turister.

Beplantningen skal ikke være større end man fra den ene ende af parken, stadig kan se den anden. Man skal altid kunne se Nyhavn. Størrelsen af parken bliver halvdelen af vejen, samt det areal der er bag et hegnet på vej. Hegnet indtil det i forvejen grønne areal skal fjernes, og buske og træer på denne side skal enten fjernes eller beskæres.
Parken kommer til at ligger helt op til en gammel flot bygning. På dennes facade er der ingen døre, og vinduerne sidder højt, hvilket betyder at parken ikke vil føles tilhørende til bygningen.

Nyhavn Pocket Park

Pocket parks are a great way to get more nature into the cityscape. Copenhagen municipality has a vision of citizens  must not have more than 200 meters to the nearest green area. Pocket parks can play a major role in Copenhagen’s inner city. Pocket parks can give people that do not have a green backyard or a park nearby, a place to eat lunch or a coffee in the green.

Nyhavn pocket park main function is to give the inner city a green area. Strøget, Kongens Nytorv and Nyhavn are all areas whit many activities. It is therefore necessary once in a while to get stressed out, without being completely shut out of the city.

Nyhavn pocket park should therefore allow citizens to get away from the noise and stress of the city. And when they have relaxed. They can quickly get back to daily life, and resume work / activity they were doing.

Projekt 231982 udført af Mona Abdul Wahab Abbas Ghanem.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vore byer har flere byrum og pladser der giver byen sin enestående puls. Lommeparkerne skal i denne dimension, operere aktivt, der skal ikke kun pustes grønne marker ind i en plads. Man skal studere konteksten for at forstå de behov byrummet står foruden. Ideen er at forstå byrummets mangler og forstå det ‘flow’, som muligvis kan tilføjes med en lommepark. Ved at observere pladser i indre by, kan man derefter drage konklusioner om reelle ideer til opgaven.

Flere pladser er sten-grus-belagt og fungerer helt optimalt. Vi har ikke behov for alle vore pladser skal være dækket af græs før den fungerer, der er heller ikke et behov for at plante træer overalt. Ideen bag lommeparker, er, at åbne op for de allerede eksisterende byrum, delvist, men som mangler et ‘områdeløft’ for at fuldende dens primære karakter og identitet. Vha små grønne doser indsprøjtet i de byrum, jeg har udvalgt, bliver pladserne aktiveret uden besvær. Den ene strategi er, at opføre  grønne- vægge,  som tilbyder et alternativ til byrum med enorm pladsmangel. Her kan pladsen stadig få sit grønne islæt, uden at skulle omvælte den eksisterende infrastruktur og æstetik.

De grønne- vægge byder på flere funktioner i en hektisk plads som ved Trianglen på Østerbro. Her vil væggene være lydisolerende og medføre en koncentrering af pladserne i en kerne, så man undgår en diffus forståelse af pladsen og dens betydning for brugerne.

Koncentrationen af de grønne lommeparker skal ske i henhold til behov i Københavns pladser. Ved Christians Brygge kan pladsen foran den sorte diamant, sagtens blive til en smuk park, med plads til rekreation og studielæsning. Her vil det være fordelagtig, at udnytte den rolige plads,  og aktivere den med nye aktiviteterder, som ellers ikke findes i de nærliggende områder. Denne bydel vil få en grønnere identitet end hidtil. Her vil lommeparken også være med til at forbinde de ellers opløste rekreativ- zoner omkring området. Brugerne elsker at sidde ved vandkanten, og nyde udsigten, og dette kan forstærkes yderligere ved at lave nogle få justeringer på pladsen, så den igen, fungerer optimal.

Infill of green dimension

The idea is based upon looking at the basic needs of the functioning squares in Copenhagen. By inducing green- injections, the city squares will optimize the activity and establish a stronger identity than now. By choosing certain areas in Copenhagen, it is easier to concentrate the means of impact on each square. We need not implement ALL GREEN ZONES, yet the idea is to implement small green- doses, that have larger impacts and costs less to apply to the city. Green urban walls are a strategy to use, in places where there are no means to redevelope or place green squares. The green walls does not only give the idea of vertical greenery, yet it activates play and gives a new dimension to urbanity. Green walls are of much use in areas of constrained promenades. The green wall can help manifest the idea of a more green Copenhagen in an aesthetical sense, and even the waterfront can be decorated with beautiful green waterlillys enable to give the user a stronger feeling of a different green Copenhagen.

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.

Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.

Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.

Derfor: Ved at inddrage havnefronten til henholdsvis, kolonihaver, caféer og lommeparker, får København billedet på den grønne og blå hovedstad. En større del af københavnerne får mulighed for en lille oase, at komme ud i naturen og slappe af med den bedste udsigt til duftende blomster, fuglesang og vores rene vand. Københavns kommune får ved små startomkostninger en smuk virkeliggørelse af deres egen klimavision. Biodiversiteten får nye levesteder, folk vedligeholder selv deres haver og havnefronten får igen liv, farver og duft. Haverne kan kompostere organisk affald samt opsamle regnvand til vanding. Derved skal der ikke bruges vand og forurenet jord samt affald til forbrænding formindskes og næringen bringes tilbage i økosystemet til skabelse af frugt, grønt og blomster.

Ved at give plads til caféliv og lommeparker indimellem gives der for alvor rum for liv, økonomi og miljø I skøn sammenblanding.

Københavns havnefront kan igen blive et centrum for liv og et smukt billede på bæredygtighed; miljøvenligt, forbedre den sociale sundhed og dette økonomisk rentabelt. Til slut kan haverne bruges til at udstille Københavns holdning til bæredygtig byplanlægning.

Velkommen til København!

English Summary

The municipality of Copenhagen has set a goal to become “a green and blue capital”.

The urban and rural landscape has over the years destroyed the nature and biodiversity in Denmark. Today we face our greatest challenge, climate changes, and Copenhagen should be in front in terms of sustainable urbanisation.

Greening of the city can improve the biodiversity, air quality, diminish CO₂, noise and result in a more beautiful capital.

Copenhageners have great interest in living in a beautiful and clean city and have the opportunity to have a garden nearby. More than 92% live in flats and the indoor lifestyle with minimum of exercise and coffee is making us sick.

There are long waiting lists on allotments, but land is scarce, polluted and expensive and the municipality does not have a lot of resources.

Historically our harbour has giving life to the city, but is today left lifeless.

A solution: By establishing small gardens along the harbour Copenhagen gets the perfect image of a green and blue capital. The gardens could be supplied with composting units and rainwater collectors. Dividing the gardens in allotments, public pocket parks and café/bars this solution improves all aspects of sustainability: Environmentally by improving the amount of green, biodiversity and air quality, and reducing noise, water consumption and waste combustion. Socially by giving Copenhageners more green space outdoors. Economically by expanding the restaurant life of Nyhavn, reducing costs of maintenance and reducing costs on land for allotments and parks. Lastly the gardens could showcase Copenhagen as a city with an environmental attitude.

The harbour of Copenhagen can once more be a center for life and a beautiful picture of sustainable urbanisation.

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.

Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.

Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.

Gadens tidligere afgrænsning, de gamle husfacader genetableres ved at opstille en konstruktion af wirer, som klatre- og slyngplanter kan vokse på. Denne grønne skærm indrammer mulighedsfeltet, og definerer rummets udstrækning uden at afskære rummet fra gadens liv og dynamik.

Ny Østergades samlede facadeforløb, skala og struktur færdiggøres og det rumlige forløb såvel i gaden som i lommeparken konstitueres. I lommeparken fortælles historien om de huse, der stod her engang. Deres forhenværende tilstedeværelse kan aflæses på de tilbageværende huses mure, hvor konturerne stadig kan aflæses.

Forslaget består af følgende elementer:

- En afgrænsende og rumdannende grøn væg.
- En voliere, som skaber lydbilledet i gården.
- En række træplinte i varierende højder, som møblerer rummet med siddepladser og legemuligheder.
- En ‘løber’ som understreger genvejen. Folk skærer hjørnet af på defes vej, og får nogle øjeblikke i byens baggård hvis de er på farten, eller måske stopper de op for at nyde fuglenes farver og fløjten.

Forslaget genskaber baggårdens mere intime karaktér. Vandspejlet og fuglene i volieret danner den moderne baggårdens mystik.

Vandet spejler omgivelserne, de grønne vægge, murerne og himlen -giver rummet ro og plads til fantasien.

English summary

We work with a 750 m² site at Ny Østergade in Copenhagen. Today the area is a parkinglot. Until the middle of the 1960′s, the area was built-up with classical Copenhagen houses. This proposal describes the possibility of creating an attractive oasis for the residents and visitors.

The proposal is a modern interpretation of the backyard. Not a traditional backyard – only with access for the residents in the encircling buildings – but also for the public.

The facades of the buildings that were once here is replaced by a construction of wires and climbing plants. The cover frames the area and defines the space without preventing the contact with the life and the dynamic at the street.

The cover finishes the overall facade of Ny Østergade, the scale and the spatial experience of the street.

The proposal recreates the semi-private characteristic of the backyard.

A series of plinths furnish the space and creates possibility for playing and recreation. An aviary and the water surface create the mysticism of the modern backyard and the history of the site can be read at the walls were the outlines of the previous buildings remains.

Projekt 098426 udført af Louise Salling.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Forslaget bygger på ideen om at udnytte de mange ubenyttede vertikale flader i byrummet til grønne områder. Ideen består af et udsmykningskoncept med brug af solceller og planter, der på en dekorativ måde, skaber mere grønt i byen.

I konceptet indgår en udarbejdelse af et mønster, der er relateret til den bygning, hvorpå udsmykningen placeres. Mønsteret udarbejdes med brug af forstørrelse og pixels der giver et abstrakt udtryk. Dette overføres til en konstruktion,  bygget op af kvadratiske plante og solcelle-moduler, der monteres på et metalgitter på væggen. Konstruktion gør det muligt at rykke rundt på de enkelte moduler, hvilket gør udsmykningen fleksibel og giver mange variationsmuligheder.

Materialerne på de to typer moduler jeg har valgt at bruge, er monokrystallinkse solceller og mos. Det er en særlig type mos, kaldet Sunagoke, der stammer fra Japan hvor den bliver brugt til at beklæde facader. Det specielle ved Sunagoke-mos er, at den er modstandsdygtig overfor de skiftende vejrforhold, er forholdsvis vedligeholdelsesfri og optager al sin næring fra luften. Med denne konstruktion og plantetype er det derfor muligt at skabe grønne områder på steder, hvor traditionel vægbeplantning ikke er mulig.

For at illustrere konceptet tages der udgangspunkt i facaderne på Udenrigsministeriet. Med placeringen på Asiatisk Plads ved Knippelsbro ligger disse bygninger i et område med tæt trafik og uden mulighed for at anlægge større grønne områder. Det er derfor et oplagt sted at placere en grøn udsmykning, især fordi bygningen ligger ud til vandet og dermed kan ses fra mange forskellige vinkler og afstande.

Ved at bruge en del af bygningens egen historie i udsmykningen, skabes der en forbindelse imellem bygning og omgivelserne omkring. Spillet i mønsteret på fladen fanger øjet og materialernes form og den grønne farve skaber et mere sansebaseret indtryk af stedet.

Ud over at være dekorativt har udsmykningen også en række funktionelle fordele. Planterne mindsker CO₂ indholdet i luften og virker lydafdæmpende på omgivelserne og solcellerne er med til at generere energi til bygningens forbrug og gør dermed udsmykningen grøn i mere end én forstand. Udsmykningen yder derfor både en æstetisk såvel som en miljømæssig gevinst for omgivelserne og selve bygningen.

English summary

The project aims at utilizing the many unused vertical surfaces in the city. The concept is to use solar panels and plants in decorative patterns mounted on building walls, which in a dual sense enhance the city’s green profile.

Each pattern is inspired by the building it is mounted on, being the historical significance, practical functions or similar. The selected image is then broken up into pixels on a computer and transferred to the grid pattern, with solar panels representing dark pixels and Sunagoke moss representing the lighter ones.

The special Sunagoke moss is highly resistant to changing weather, reduces CO₂, has a sound dampening effect, and require almost no maintenance, making the entire system self sufficient once in place. The solar panels also supplement the building’s energy supply, thus reducing CO₂ emissions even further.

The example shows the system implemented on the facade of the Danish Ministry of Foreign Affairs near Knippelsbro, but the concept could be transferred to anywhere large bland building walls blemish the cityscape.

Projekt 645318 udført af: Xxxx xxxxx og Xxxxx Xxxxx, Xx institution.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Idéen med forslaget er, at finde frem til en balance mellem nye tiltag i byen, på den ene side og bevaring af byens kulturelle og historiske værdi på den anden side. Således at de går sammen om at bevare og udvikle uden at udviske historien eller stoppe udviklingen.

Det er forslagets tese at den begrønning som kan finde sted i det centrale København, må kunne mere end forskønne oplevelsen af den indre by, den skal også kunne fortælle byens gamle historier på en ny måde.

Dette forslag viser idéen afprøvet ved Vester Voldgade med Ladegårdså opgravet som samlende element. Ved at lade det grønne markere sig hvor fx voldanlæg engang stod, og som nu for længst er blevet overtaget af byens vækst, kan vi forholde os til tiden.

Konsekvensen af denne idé skaber en række meget forskellige rum, som ville kunne udnyttes til at skabe en lang korridorhave gennem det centrale København, hvor oplevelser bliver blandet på en ny måde.

Strøget vil kunne udvides mod havnen og det vil være som at gå i en have, mens man handler.

Hvor rummet udvider sig mellem bygningerne vil mere parklignende opholdsområder kunne etableres. Der vil ydermere kunne etableres en cykelsti gennem hele forløbet som vil forbinde havnen og Islands Brygge med Rådhuset og HC Ørsteds Parken.

Med re-introduktionen af vandløbet skabes der mulighed for at sætte fokus på de aktuelle klimaproblemer og deres løsninger som for eksempel vandforsinkelse og adskillelsen af kloakvand fra regnvand.

Vandet bliver en aktiv del af gadebilledet og skal også kunne bruges aktivt, derfor skal vandløbet designes åbent. Man kan også forstille sig en nyttehave ned mod havnen drevet af byens børneinstitutioner som et læringssted og en mulighed for at få jord under neglene midt i byen.

Vandbassiner kan designes således at de ved store nedbørsmængder vil gå over kanterne og opfylde et større område og derved forsinke vandet, og gøre klimaet til en dynamisk aflæselig størrelse i byen.

English summary

The idea of the proposal is to find the balance between new initiatives in the city which in turn do not overwrite the cultural and historic value inherent in the city.

The thesis of the proposal is; when making central Copenhagen green you can generate more than a scenic experience by telling stories that have been hidden through time.
This specific proposal illustrates the notion tested upon Vester Voldgade combined with the reemerged Ladegårdså. By letting the green emphasise where the old ramparts of Copenhagen stood and which have long ago been overtaken by the urban growth, we can relate to time.

The consequence of this notion is a series of different spatial situations which can be used for creating an extended garden through central Copenhagen, where experiences will be mixed in a new way. Strøget could be prolonged towards the harbor and suddenly shopping in a garden would be the experience. In places where the space opens up between the buildings more parklike areas for recreation could be established. The new garden could also contain a bicycle route connecting the harbor with Rådhuspladsen.
By reintroducing the creek you focus the attention towards present problems of drainage and separation of sewage and rain water.

The water becomes an active part of the street and should therefore be accessible for activity. It would also be possible to establish a kitchen garden near the harbor for child care centers to use as a place to learn and get one’s hand dirty within the very center of Copenhagen.

Water basins along Vester Voldgade should be designed as to overflow a larger area during heavy rain thereby delaying water and adding a new climate dynamic in to the city.

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Den flydende park er ligeledes et indlæg i den allestedsnærværende miljø- og klimadebat og en lille påmindelse til byens borgere om hvor slemt det står til i andre byer i verden. En verden hvor den eksplosive vækst og laden-stå-til har givet de grønne områder i byerne yderst trange kår, og hvor rovdriften på klodens skove har medført uoprettelige miljømæssige konsekvenser.

Parken er et stykke flydende dansk stiliseret landskab med en intim beplantning der står i stor kontrast til omgivende havnemiljø men samtidig leder tankerne hen på det danske kystflora. Man kan opholde sig inde i landskabet, bevæge sig rundt og nærmest glemme at man er i byen, eller man kan bevæge sig ud langs kanterne eller på soldækket hvor havnerummet åbner sig op. Når prammen ligger til kajs kan man kravle ned på flyde-pongtongerne hvorfra der er adgang til vandet. Parken bygges på en pram af typen Sea-Tow 80 med dimensionerne 97 x 24 meter. Der udlægges et kuperet terræn af overskudsjord fra metrobyggeriet hvor i der plantes fyrretræer. Der konstrueres plantehuller med dimensioner der sikrer en god trivsel for fyrretræerne. Der sås græs som sikrer gode opholdsmuligheder på de små bakker. Derudover plantes der diverse hjemmehørende danske arter såsom klitgræs, marehalm, strandnælde, strandasters, strandebede, strandmalurt og salturt. Imellem miniature bakkelandskabet slynger sig en organisk formet sti der forbinder de to adgangsbroer til prammen. Stien er i prammens oprindelige stål materiale, som med sin rustrøde farve står som flot komplimentærfarve til de grønne flader. I fronten af prammen etableres et stort solcelleanlæg i selve gulvet, som samtidig fungerer som sol- og udkigsdæk. Solcelleanlægget forsyner prammen med den nødvendige strøm til det automatiske vandings- og rensningssystem som udskiller salten fra havvandet og forsyner planterne med vand. Vandet oplagres i prammens store ballasttanke som ligeledes styrer skibets vandlinje og dermed hvor tæt man kan komme på vandet.

English summary

Over the years large glass and steel office blocks have taken over the harbour and conquered some of the most attractive public spaces along the waterfront, though the edges still formally belong to the citizens. Thus our vision is to re-conquer the lost public spaces and bring to life the Copenhagen harbour front once again.

This is done by re-activating the harbour with a floating park that can be placed anywhere within the harbour and function as a recreational hotspot for surrounding areas. Built on an old steel barge with small hills planted with pine trees, shrubs and a large self-sustaining solar panel to supply power, the floating park would have approx. 4 million liquid square meters of water to move around on.

With its green looks it’ll stand out when being towed around and add a new exciting element to the adjacent cityscape. While also working as a reminder as how expansive growth and a why-bother attitude, has given hard times to green city spaces and massive de-forestation has created non-reversible environmental consequences.

Drawing focus to these issues while bring forward a new kind of urban recreational space is what makes up the floating park – pARK aTOL.