Posts about leg og ophold
november 1st, 2009

Projekt 135791 udført af: Sofie Falkentorp
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
- Et nyt videnscenter skal gøre København førende inden for undervisning af børn og unge i klimaforandring. Derigennem kan de påvirke hovedstadet til at blive mere bæredygtig.
- København skal uddanne en helt ny klimageneration der bliver afgørende for byens vision frem til 2025 – At gøre København CO2-neutral.
- Med et videnscenter for børn midt i byen, skaber det et levende og aktivt nærmiljø, også når butikkerne holder lukket.
- Alle børn fra 0-18 år, skal have mulighed for årligt, at deltage i en af centrets aktiviteter.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, regnvand, vedvarende energi | Tagged CO2-udledning, energiklasse 0 bæredygtig, grøn zone, grønne zoner, klimaforandringer, solceller, videnscenter, vision 2025 |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.
En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.
Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.
Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, leg og ophold, trafik | Tagged byforgrønnelse, forbindelseslinjer, grøn strategi, grøn trafik, grønne stier, grønt netværk, grønt vejnet, sammenfletning, tiltrækning, urban skov |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 780211 udført af Frederik Emil Seehusen og Morten Sylvest Nøhr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
En lommepark kan være en ny strategi til at fordele nicher på. De eksisterende parker i København er udskåret efter den samme matrice som bygningskarreerne. Man kan sige at de er et udtryk for byens dominerende by-typologi. Parkerne får idag ikke lov til at producere deres fremmedhed i byen, men byen bliver derimod tegnet i parkens regulære form. Istedet for at genskabe de samme og ensartede størrelser i byen, kan en lomme park være et vækstlag for nye ukendte størrelser for københavnerne.
Metropladsen foran Magasin, er en elegant men død plads. De karakteristiske glaspyramider med de dybe kig ned i undergrunden, gennemskærer pladsen og i deres form formår de ikke at binde pladsen sammen. Hvor opstigningen fra Metroen, og indgangen til Magasin i dagtimerne har en livlig trafik af cyklister og travle fodgængere, er der i den modsatte ende mod Danske Bank, et stort åbent og uaktiveret felt. Efter lukketid og om natten er pladsen fuldstændig livs og åndsforladt.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, metro | Tagged blad, have, intimt, Kgs. Nytorv, kysse, nicher, skala, urter |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 311009 udført af Brian Kessy Jensen, Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller - tildelt indkøb på 15.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
”Det der bygges og anlægges i byen må give noget tilbage til byen, det må tilbyde noget …” – Jens Kvorning
Oplæg: Mennesket påvirker og former sine omgivelser samtidig med at mennesket påvirkes og formes af sine omgivelser. Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelsen på at skabe en smukkere, sundere, mere levende og bæredygtig by. Hvordan kan man indtænke det grønne i byen således, at det får en langt stærkere placering i gård- og gaderum såvel som i vores bevidsthed og forståelse af, hvad den gode by indebærer?
Eksisterende parker: Når man ser København fra luften, er det tydeligt, at byen allerede er udstyret med nogle ganske store grønne oaser: Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Kongens Have, Kastellet, Refshaleøen og voldanlægget omkring Christianshavn. Alle er velfungerende og populære områder. De har alle det til fælles, at de er meget store områder og nogle af dem er indhegnede. Desuden er det områder, man besøger med et formål, ikke områder man tilfældigvis krydser.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, præmierede forslag | Tagged bæredygtighed, gadeparker, green, Klimatopmøde, lommeparker, parker, Street Parks, Sustainable City, Urban Landscape, Urban Parks |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 118211 udført af: Nynne Jørgensen og Camilla Mørch Pedersen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
MERE VOLD! – det grønne slår igen…
Visionen: Hvad nu hvis Københavns vold igen blev forbundet som en grøn ring omkring Indre By? Resterne af Københavns fæstningsanlæg ligger stadig som et karakteristisk historisk spor i byen. Set fra oven danner resterne af voldene en cirkel af grønne og rekreative områder: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania og Christianhavns Vold. Nogle steder brydes det grønne bånd dog af veje, bebyggelse og havneløb. Visionen er at tilføre byen et nyt grønt lag, som overvinder disse forhindringer, så ringen igen kan sluttes.
Israels Plads og karréerne omkring den ligger på det gamle voldanlæg imellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Pladsen virker i dag som en bagside af byen der i forhold til dens størrelse og centrale placering ikke byder på meget byliv. Vejene omkring pladsen er ligeledes med til at skære det grønne bånd over. Dette projekt viser med udgangspunkt i området omkring Israels Plads et eksempel på en nyfortolkning af det grønne stræk, som engang var byens vold. Idéen er at skabe en ny park, som samtidig er en del af en større, grøn vision for København.
Read more »
Posted in forslag, havn og vand, leg og ophold, trafik | Tagged baggård, bypark, forbindelse, Israels Plads, mangfoldighed, stiforløb, vold |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.
Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.
Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.
Read more »
Posted in forslag, havn og vand, leg og ophold, urban skov | Tagged frugt, grønt, Heibergsgade, lommepark, Nyhavn, pause, ro og fred, urban park |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.
I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.
Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, præmierede forslag, regnvand | Tagged Åbenrå, klima, klimaforandringer, klimalommer, lommeparker, regnvand, transmissionsprocent, vejret, vejrfænomener |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 197405 udført af Henrik Endelt Andersen og Christian Utzon.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Man efterlades modløs når man entrerer Nina Bangs Plads. Dette sted har en unik placering i den gamle middelalderby mellem Trinatatis Kirke, Kongens Have og adskillige sidegader til Strøget. Alligevel er det, der oprindeligt var tiltænkt som opholdssted med springvand og tilhørende bænke, blevet en passage domineret af biltrafik og cyklister. For mange Københavnere fylder Nina Bangs Plads ikke meget i bevistheden, af samme grund. Især Gutenberg Hus med sin repetitive facade virker afvisende og kølig på dette sted. I erkendelse af, at stedet har status som passage snarere end et sted man mødes og bruger rekreativt, vil vi arbejde på at gøre forløbet mere interessant og dragende.
Vi har valgt at bearbejde Nina Bangs Plads og Trinitatis Kirkeplads og understrege forbindelsen mellem disse. Når man nærmer sig rundetårn og Trinitatis kirke på Købmagergade undres man over hvor afskærmende pladsen er installeret. Statuer, bænke og træer er placeret mod gågaden og retter sig udelukkende denne vej. Dette har medført at store dele af Trinitatis Plads langs med kirken er meget uudnyttet og blot reduceret til at sted man passerer på vej til og fra pilestræde området. Vi foreslår at gøre denne passage mere dragende ved at åbne op mod Købmagergade og Store Kannikestræde. Vi øger antallet af træer, installerer ‘kunstige træer’ og ændrer belægningen langs med passagen.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, leg og ophold | Tagged belægningsopløsning, dragende interesse, eventyr, grøn forbindelse, grøn vækst, intimitet, knudepunkt, materialegenbrug, Nina Bangs Plads, slyngbeplantning, Trinitatis Kirkeplads, urban skov |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.
I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.
Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, regnvand | Tagged klima, klimaforandringer, klimalommer, Købmagergade, lommeparker, regnvand, transmissionsprocent, vejret, vejrfænomener |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 231982 udført af Mona Abdul Wahab Abbas Ghanem.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Vore byer har flere byrum og pladser der giver byen sin enestående puls. Lommeparkerne skal i denne dimension, operere aktivt, der skal ikke kun pustes grønne marker ind i en plads. Man skal studere konteksten for at forstå de behov byrummet står foruden. Ideen er at forstå byrummets mangler og forstå det ‘flow’, som muligvis kan tilføjes med en lommepark. Ved at observere pladser i indre by, kan man derefter drage konklusioner om reelle ideer til opgaven.
Flere pladser er sten-grus-belagt og fungerer helt optimalt. Vi har ikke behov for alle vore pladser skal være dækket af græs før den fungerer, der er heller ikke et behov for at plante træer overalt. Ideen bag lommeparker, er, at åbne op for de allerede eksisterende byrum, delvist, men som mangler et ‘områdeløft’ for at fuldende dens primære karakter og identitet. Vha små grønne doser indsprøjtet i de byrum, jeg har udvalgt, bliver pladserne aktiveret uden besvær. Den ene strategi er, at opføre grønne- vægge, som tilbyder et alternativ til byrum med enorm pladsmangel. Her kan pladsen stadig få sit grønne islæt, uden at skulle omvælte den eksisterende infrastruktur og æstetik.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, havn og vand, leg og ophold | Tagged Christians Brygge, flow, grønne doser, grønne vægge, infill, koncentrering, Trianglen |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 010210 udført af Lasse Lind, Emilie Fenhann og Ane Rottbøll Jørgensen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
København står i nærmeste fremtid over for en række fysiske ændringer i takt med at den nye metro cityring tager form. De kommende metrostationer placeres centrale steder i byen, hovedsagligt på steder hvor der allerede er et velfungerende byliv. Skrækscenariet er derfor, at en mangeårig byggeplads vil kunne dræne områder i byen for liv. Gammelstrand er et af de steder hvor et velfungerende byrum i byggeperioden vil blive påvirket. I dag huser området både kulturinstitutioner, spisesteder, boliger og erhvervsvirksomheder, hvilket tiltrækker både københavnere og turister.
Med dette forslag ønsker vi at vise at metrobyggeriet ikke behøver at have negative konsekvenser for København, men derimod kan være med til bevare byens liv i de udsatte område. Etableringen af en grøn park i forbindelse med metrobyggeriet kan skabe positiv opmærksom om metroen og give Københavnerne et ejerskab til metroen imens den bygges Vi ser metrobyggeriet som en mulighed for midlertidigt at skabe et grønt byrum, der tilgodese de eksisterende brugsmønstre og anvendelser, samt udfordrer og aktiverer brugerne til at bruge byrummet på nye måder.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, metro | Tagged byggeplads, event, Gl. Strand, indkig, leg og fritid, luftrensende, metro, midlertidighed, mobile træer, nysgerrighed, vertikalt grønt |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 293112 udført af ?.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Rundetårn Torv ligger midt i Københavns handelscentrum. De nye muligheder på Rundetårn Torv giver de handlende mulighed for en pause uden at de behøver at bruge penge på et cafébesøg. Om søndagen er der ikke meget liv i Københavns centrum. I København ser man heller ikke markeder som man gør det i andre storbyer. Rundetårn Torv omdannes hver søndag til en markedsplads, hvor Københavnerne kan sælge ud for loftet. Det er gratis at få en bod og man bruger klodserne som rammen for sin bod.
I Københavns centrums handelsgader er der ikke mange små pusterum. Pladsen til højre for Rundetårn, ligger dødt hen, til trods for, at Købmagergade der løber lige ved siden af, er en af byens travleste gader. Derfor er det oplagt at bruge denne plads til en lommepark, hvor handlende så vel som lokale kan slappe af midt i ræset. Da pladsen ikke har pt. ikke har et navn, er det oplagt at kalde den for Rundetårn Torv.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, midlertidige byrum | Tagged box, farver, handel, marked, mobilt, pause, potter, Rundetaarn |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 240616 udført af Marlene H. Nielsen, Janka Paulovics og Häli-Ann Tooms.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Ideen med projektet er at lave et design i et afgrænset område, der på engang repræsenterer naturen i en urban kontekst, tilfører området sociale aktiviteter og giver øget fokus på naturlige processer og klimaændringer.
Vores forslag til projektet er en struktur der står som et symbol på et træ. Træet kan opleves i tre forskellige niveauer:
1) Underjorden: Lyset på metrostationen vil være træets rodsystem
2) Grundplan: På gadeplan vil folk gå under og mellem træstammer og grene, der vil være nye muligheder for mødesteder og udstillinger i et udendørsforum
3) Hævet niveau: Træernes grene støtter modulerne, der er hævet over jorden. Modulerne vil udtrykke en sammensmeltning mellem natur og udsigten over Rådhuspladsen. Konstruktionen vil maks. Være 3,5 – 4,5m høj.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, metro, regnvand, urban skov | Tagged Rådshuspladsen, symbolsk træstruktur, urban kontekst |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.
Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.
Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.
Read more »
Posted in forslag, havn og vand, leg og ophold, præmierede forslag, regnvand, urban skov | Tagged caféliv, en grøn og blå hovedstad, havnefronten, havnehaver, kolonihaver, kompostering, lommeparker, regnvandsopsamling |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 936571 udført af Tim Thikaj – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
I forlængelse af det foreliggende konkurrenceforslag om et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have, sættes der i dette fokus på udvikling af en Specialafdeling for avl af sværmere og to tilhørende pavilloner. Specialafdelingen er en mindre bygning med et samlet areal svarende til ca. 132 m² fordelt på 2 etager. Her avles forskellige sommerfuglearter.
Til specialafdelingen knytter sig to mindre pavilloner (2×20 m²). Disse fungerer som de mobile udstillingsrum.
Pavillonernes primære base er i Botanisk Have sammen med sommerfuglehuset. Dog i visse perioder af året kan pavillonerne med deres fritflyvende indhold opleves forskellige steder i byrummet.
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, midlertidige byrum, præmierede forslag | Tagged Botanisk Have, formidling, levende arkitektur, mobilitet, oplysning, sanselighed, sværmere |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.
Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.
Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, havn og vand, leg og ophold | Tagged Byens Baggård, fortid og nutid, fuglefløjt, klatreplanter, liv, mand og kvinde, mystik, mødested, Ny Østergade, urbanitet |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 070707 udført af Jacob Billesbølle.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Konceptet tager udgangspunkt i programmets ønske om ny alternativ byforgrønelse i den historiske danske hovedstad. Min primære tilgang var i første omgang at lave et forslag på en lommepark, der skulle agere som en grøn bylunge mellem byens høje huse – et slags helle eller skift i en hektisk storby.
Imidlertid følte jeg, at denne tilgang begrænsede et langt større potentiale i ideen om og måden at tænke en lommepark, da den blev fastknyttet til et sted. Det blev derfor et dogme for mig meget tidligt i processen at revurdere lommeparkskonceptet og rive den op med rødderne, for derefter at genskabe lommeparken som et mobilt koncept.
Mit endelige forslag forbinder et sirligt æstestisk skulpturelt element sammen med en by, der higer efter et grønt pusterum. Scenariet bliver en placeret, transformerbar, moduleret, mobil lommepark, der er placeret med en midlertidighedsfaktor i forhold til omgivelserne, og endeligt er dannet på baggrund af et relativt banalt grundmodul, der er forholdvis nemt at producere og transportere ved stabling.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, leg og ophold, midlertidige byrum | Tagged blomster, byforgrønelse, bæredygtighed, fleksibilitet, Gammeltorv, græs, grønt design, lommepark, mobilitet, modulbaseret, natur, skulpturel |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 245534 udført af Søren Oskar Duvald, Pètur Örn Eyjólfsson og Mads Alleslev Larsen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Byen bliver ofte defineret gennem en række modsætningsforhold: Offentlig vs. privat, centrum vs. periferi, kultur vs. natur osv. Men disse modsætningsforhold er i virkelighedens by, ikke modsætninger men snarere positioner indenfor det samme felt. Hvor går egentligt grænsen mellem det offentlige og det private? Og hvor ender kulturen og hvor starter naturen? I virkelighedens by er naturen og det urbane sammenvævet i et forhold hvor de i realiteten ikke fremstår som hinandens kontrast, men som to sider af samme sag. Vores parker og grønne områder er ofte skabt med billedet om en vild natur, men den natur vi møder i byen eller udenfor er næsten altid kultiveret.
Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som noget menneskeskabt. Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som et fremmedlegeme midt i byen; en akavet og mærkelig skabning. Som en verden uden for byen, i byen. Som en sand kontrast til det urbane.
Ville vi turde træde ud af byen? Ville vi mon kunne få byen til at forsvinde, bare et øjeblik?
Read more »
Posted in forslag, leg og ophold, urban skov | Tagged eventyr, Højbro Plads, lys, nåletræ, natur, skov, skovbund, stilhed, tid |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 645318 udført af: Xxxx xxxxx og Xxxxx Xxxxx, Xx institution.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Idéen med forslaget er, at finde frem til en balance mellem nye tiltag i byen, på den ene side og bevaring af byens kulturelle og historiske værdi på den anden side. Således at de går sammen om at bevare og udvikle uden at udviske historien eller stoppe udviklingen.
Det er forslagets tese at den begrønning som kan finde sted i det centrale København, må kunne mere end forskønne oplevelsen af den indre by, den skal også kunne fortælle byens gamle historier på en ny måde.
Dette forslag viser idéen afprøvet ved Vester Voldgade med Ladegårdså opgravet som samlende element. Ved at lade det grønne markere sig hvor fx voldanlæg engang stod, og som nu for længst er blevet overtaget af byens vækst, kan vi forholde os til tiden.
Read more »
Posted in forslag, havn og vand, leg og ophold, metro, trafik | Tagged have, historie, korridor, Ladegårdsåen, opleve, park, træer, vandadskillelse, vandforsinkelse, vandløb, Vester Voldgade |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.
Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.
Read more »
Posted in forslag, havn og vand, leg og ophold, metro, midlertidige byrum, præmierede forslag, regnvand, urban skov, vedvarende energi | Tagged flydende park, fyrretræer, havnemiljø, kontakt til vandet, lommepark, mobilitet, overskudsjord, pram, urban akupunktur |
No responses »
november 1st, 2009

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.
Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.
I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.
Read more »
Posted in facadeplanter, forslag, leg og ophold, præmierede forslag | Tagged åndehul, birkelund, brandgavle, frodighed, himmelrummet, landmark, lommepark, parkeringsplads, pause, udsigt |
No responses »