Projekt 135791 udført af: Sofie Falkentorp

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

- Et nyt videnscenter skal gøre København førende inden for undervisning af børn og unge i klimaforandring. Derigennem kan de påvirke hovedstadet til at blive mere bæredygtig.

- København skal uddanne en helt ny klimageneration der bliver afgørende for byens vision frem til 2025 – At gøre København CO2-neutral.

- Med et videnscenter for børn midt i byen, skaber det et levende og aktivt nærmiljø, også når butikkerne holder lukket.

- Alle børn fra 0-18 år, skal have mulighed for årligt, at deltage i en af centrets aktiviteter.

- Der skal uddannes minimum 1.500 klima-ambassadører, der kan påvirke familie og kammerater til at handle bæredygtigt.

- Minimum 10.000 børn skal have mulighed for at plante et træ i byens nye ”klimaskov”.

Klima-ambassadør i grønt centrum: Visionen er at få et grønt centrum, med adgang til klimaskov via grønne forbindelser.

Parkerne og boulevarderne hænger sammen, så klima-ambassadørerne har mulighed at bevæge sig fra klimahuset og rundt i byen igennem grønne bånd.

Inden for den første gamle vold skal der være GRØN-zone, hvor kun energirigtige køretøj må færdes.

Bygningens placering på grunden: Da bygningen ligger op af endegavlen, har man mulighed for at skabe et nyt
uderum og en plads foran huset.

Inde som ude… det der sker på pladsen, skal være med til at fortælle
hvad der sker inde i huset, og invitere brugerne inden for.

Klimahuset placering: Videnscenteret for børn og unge skal placeres midt i hjertet i København, på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, og er let at komme til med offentlig transport. Der er ikke langt at gå, hverken fra Kongens Nytorvs metrostation eller Nørreport station.

Grunden måler ca. 15 x 50 m (ca. 750 m2) og fungerer i dag som parkeringsplads. Den er grusbelagt og indhegnet med et trådhegn. Der er en bom ved indkørslen til grunden, da man skal betale for at bruge den.

Bagmurene, som grunden støder op til, er fra det 17. århundrede. De oprindelige huse på grunden blev revet ned i midten af 60’erne. På sin vis, er den tomme grund en del af det urbanske København.

Jeg vil derfor indrage muren i huset, så der bliver en mellem-zone/buffer-zone, mellem klimahuset og den eksisterende mur.

Buffer-zonens indeklima kommer til at have en lavere temperatur end hovedhuset. Samtidig fungerer den også som adgangsforbindelse videre op gennem huset.

Jeg vil videre inddrage den rå endegavls som en natrulig del af klimahuset. Klimahusets facade vokser der grøn beplantning op ad, hængehaver og grønne tage vil være gennemgående.

På taget vil der være solceller, for at kunne generere el. I toppen af bygningen vil der være konferencemuligheder og den gamle mur vil blive brugt som læred.

Endvidere skal der være opsamling af regnvand til forsyning af Lommeparken, så vi med en grøn bygning, midt byen, er med til at rense luften og ned bringe CO2-udledningen(huset skal havne i klasse 0 – energiklasse).

English summary

The Climate House, Sharing knowledge with children

A new concept building makes Copenhagen a leading knowledge center, teaching children about climate change.

- Knowledge put to use in changing the capitol to a more sustainable area.

- Copenhagen are going to teach a new generation – a new generation becoming crucial for the city’s vision for 2025: Making Copenhagn CO2-neutral.

- The new knowledge sharing center for children, creates an active environment after closing hours.

- Ranging from 0-18 years of age, everyone will be able to participate in at least one of the centers activities.

- A minimum of 1.500 children will be educated to become climate ambassadors, influencing family and friends to act responsible regarding climate change.

- 10.000 children will be given the opportunity to plant a tree in the city’s new ‘Climate forest’.

Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.

En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.

Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.

Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.

Stierne skal samle mennesker op fra deres individuelle kvarterer og gøre bevægelsen i byen mere grøn ved at man følger stierne til en endelig destination. Afstanden fra hjemmet til de grønne områder formindskes og derfor skal stierne opfordre folk til at gå ture, motionere, lege og opholde sig i parkerne. Bilen bliver stående og fjernsynet slukkes, da tanken om at promenere i indre by bliver realiseret – udendørs livet skal virke tillokkende.
De grønne områder overtager byen og ideen bag konceptet udvikles og formeres med grønne oaser og forbindelsesled mellem de eksisterende parker. Naturen skal kunne findes hurtigt.

Stierne vil udvide gå mulighederne – på samme tid føles afstandene kortere. Parkernes placeringer præget af det gamle Københavns fæstningsanlæg, som danner en ramme omkring byen. En grøn ring gennem byen skal forbedre oplevelsen for løbere – intet stop, løbe venligt underlag og ikke mindst muligheden for at være omgivet af natur.

Med stierne vil der også opstå nye grønne områder, som indbyder til familie ture samt et skjulested, hvilested eller fordybelsessted for den enkelte. Stierne skal have en samlet flow men vil være foranderlige mellem hver park, da tanken om at gøre ruten spændende og iøjefaldende i samspil med det grønne, skal komme til kende via udførelser af forskellige tegnestuer. På den måde føres man gennem forskellige stemninger og opfattelser af hvad en grøn sti kan være.

Fokusering: Med henblik på strategien har vi udvalgt et område ved registrering og skitsering. Ved at zoome ind på en episode i byplanen ønsker vi at tydeliggøre vores idégrundlag – Udendørs liv, grønvej, tryghed, løberute, opholdsrum mv.

Grønne linjer langs ruten skal guide fra kastellet mod Øster anlæg og slutte ved en gennembrydning af muren op mod Kongens have. Facader som passeres skal forgrønnes, vejen skal være løbevenlig, krydsning af trafikerede veje skal foregå ved nedsat trafik.

Konceptet skal i samspil med et ønske om et bilfrit København gøre det muligt at bevæge sig nemmere på kryds og tværs af store veje. Det grønne vil samtidig overtage plads i København og på den mådevære med til at lede bilerne væk fra byen.

English summary

Green areas branche in and out and catch hold of buildings, the contents of the city and its life. Gray fronts of houses are made greener, the trees in the streets make the city light up. Green intersections, seats and rest places are made. Both spiritual and intellectual matters are coming into focus.

The parks in the centre of Copenhagen shall be made easier to access as part of the everyday City life. The geographical situation of the parks gives basis for a path system, which makes it possible to move freely around between the parks. The route which arises functions as green roads and links through the city. One can access the route anywhere and walk along it to your destination. It shall be more prettier to walk in the city.

People shall be motivated to use the green roads and shall be led through a green oasis in the midst of a busy big city. A sanctuary for the individual person.
The development of the concept through the work made with a view to having the green areas growing number wise and in conjunction herewith more paths arise.

A green carpet is spread over Copenhagen. A rule of 2 minutes is born: green area 2 minutes from your home.

At the same time the idea is linked to the interaction ‘ cars out of Copenhagen’, which will make it much more a pleasure to be a pedestrian or runner. This shall be seen also as part of the goal achieve a more social, sustainable and green city.

Projekt 780211 udført af Frederik Emil Seehusen og Morten Sylvest Nøhr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

En lommepark kan være en ny strategi til at fordele nicher på. De eksisterende parker i København er udskåret efter den samme matrice som bygningskarreerne. Man kan sige at de er et udtryk for byens dominerende by-typologi. Parkerne får idag ikke lov til at producere deres fremmedhed i byen, men byen bliver derimod tegnet i parkens regulære form. Istedet for at genskabe de samme og ensartede størrelser i byen, kan en lomme park være et vækstlag for nye ukendte størrelser for københavnerne.

Metropladsen foran Magasin, er en elegant men død plads. De karakteristiske glaspyramider med de dybe kig ned i undergrunden, gennemskærer pladsen og i deres form formår de ikke at binde pladsen sammen. Hvor opstigningen fra Metroen, og indgangen til Magasin i dagtimerne har en livlig trafik af cyklister og travle fodgængere, er der i den modsatte ende mod Danske Bank, et stort åbent og uaktiveret felt. Efter lukketid og om natten er pladsen fuldstændig livs og åndsforladt.

Ved at lege med en ny skala i dette rum, skabes lommer der sammenfletter flere programmer, skaber nye nicher af blandede hastigheder og tætheder. Små potteplanter og overskalerede blade deler pladsen i en række mindre zoner, der hver i sær har sin særlige karakter. Stolene er kroppens skala, der sætter en genkendelig størrelse. Imellem stolene og det grønne udspændes zoner hvor borgerne selv kan indrette sig, og møblere sin personlige niche. Metro og buslinjernes hastigheder kobles med intime lommer, der skaber plads for at ånde side om side med storbyens dynamik. Samtidig aktiveres et hjørne af et stort byrum, Kgs. Nytorv, der nu får tilføjet en livlig niche.

A pocket park can be a new strategy to make niches on

The existing parks in Copenhagen are measured from the same plots as the typical building matrices. They are an expression of the dominant building typology in Copenhagen. Instead of recreating the same homogeneous plot sizes in the city, a pocket park can be a growth layer for new and unknown dimensions in Copenhagen.

By playing with different scales, pockets are created which stitch together incoherent programmes, and creating niches of mixed usage and density.

Projekt 311009 udført af Brian Kessy Jensen, Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller - tildelt indkøb på 15.000 kr. 

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

”Det der bygges og anlægges i byen må give noget tilbage til byen, det må tilbyde noget …”   – Jens Kvorning

Oplæg: Mennesket påvirker og former sine omgivelser samtidig med at mennesket påvirkes og formes af sine omgivelser. Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelsen på at skabe en smukkere, sundere, mere levende og bæredygtig by. Hvordan kan man indtænke det grønne i byen således, at det får en langt stærkere placering i gård- og gaderum såvel som i vores bevidsthed og forståelse af, hvad den gode by indebærer?

Eksisterende parker: Når man ser København fra luften, er det tydeligt, at byen allerede er udstyret med nogle ganske store grønne oaser: Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Kongens Have, Kastellet, Refshaleøen og voldanlægget omkring Christianshavn. Alle er velfungerende og populære områder. De har alle det til fælles, at de er meget store områder og nogle af dem er indhegnede. Desuden er det områder, man besøger med et formål, ikke områder man tilfældigvis krydser.

Historisk baggrund: Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg er anlagt der, hvor Københavns volde engang lukkede trygt om København. Men da de havde udtjent deres rolle, blev de nuværende rekreative områder anlagt og rummet blev givet tilbage til folket. Den historiske by er flettet sammen af et filigran af småveje. Et system hvor det ikke giver mening af færdes i bil, – et system der bedst indtages til fods. Kan man tage nogle  små veje i den historiske by og anlægge små parker, og altså gøre med dem som man gjorde med de københavnske volde for 150 år siden?

Hensigt: Vi vil låne byens grønne identitet, som den har i kraft af sine eksisterende store parker og genskabe den i en langt mindre skala i en serie af små intime gadeparker i indre by. Små grønne mellemrum. Vi vil trække et grønt spor igennem den historiske by, så man har noget grønt i øjenkrogen når man færdes inde i byen. Små parker som man nærmest snubler over ved et tilfælde; små oplevelser og overraskelser som man kan tage med sig.

Gadeparker – En strategi: Vi har lavet 5 nedslag i Indre By, mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Projektet har til formål at trække nogle grønne kvaliteter gennem byen og skabe mulighed for tage en pause i grønne omgivelser midt inde i den historiske by. Konceptet som fremstilles i forslaget er stedspecifikt men er tænkt som et koncept, som kunne gennemføres andre steder i byen.

Parkerne er konstrueret som små landskaber og består af en række plateauer. De skærer sig ind i hinanden og danner terrasser, der fungerer som siddepladser og passager. Terrasserne beplantes, således at de fremstår grønne og indbydende.

Hensigten  med gadeparkerne er at tilbyde et ukodet byrum som kan indtages og benyttes af alle på alle tidspunkter af døgnet. Der er ingen fastlagte aktiviteter. Formålet er at skabe et mellemrum i byen, som er offentligt – og som tilhører borgerne. Forslaget går imod en privatisering af det offentlige rum. Med gadeparkerne er det ambitionen at give nogle brudstykker af det historiske byrum tilbage til borgerne.

Street parks – a strategy

We want to borrow the green identity of the city, an identity which has come to be through its large amount of existing parks. The aim is to recreate this identity in a smaller scale through a series of small intimate street parks in the inner city; Small green spaces.

Our aim is to draw a green trail through the historic city. Small parks that you nearly stumble over by coincidence; small adventures and surprises that stays with you.
The parks are constructed as small landscapes and consist of a series of plateaus. They intersect and create terraces which act as seats and passages. The terraces will be planted to make them appear green and inviting.

The purpose of creating street parks is to offer a public space that can be occupied and used by everyone, all the time. There are no scheduled activities. The aim is to create a public space in the city which belongs to the citizens. The project counters the privatization of public space. The grand purpose of creating street parks is to give fragments of the historic public space back to the citizens.

Projekt 118211 udført af: Nynne Jørgensen og Camilla Mørch Pedersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

MERE VOLD! – det grønne slår igen…

Visionen: Hvad nu hvis Københavns vold igen blev forbundet som en grøn ring omkring Indre By? Resterne af Københavns fæstningsanlæg ligger stadig som et karakteristisk historisk spor i byen. Set fra oven danner resterne af voldene en cirkel af grønne og rekreative områder: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania og Christianhavns Vold. Nogle steder brydes det grønne bånd dog af veje, bebyggelse og havneløb. Visionen er at tilføre byen et nyt grønt lag, som overvinder disse forhindringer, så ringen igen kan sluttes.

Israels Plads og karréerne omkring den ligger på det gamle voldanlæg imellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Pladsen virker i dag som en bagside af byen der i forhold til dens størrelse og centrale placering ikke byder på meget byliv. Vejene omkring pladsen er ligeledes med til at skære det grønne bånd over. Dette projekt viser med udgangspunkt i området omkring Israels Plads et eksempel på en nyfortolkning af det grønne stræk, som engang var byens vold. Idéen er at skabe en ny park, som samtidig er en del af en større, grøn vision for København.

Landskabet: Hvad nu hvis man kunne bo i en park midt i København? Israels Plads dækkes af et stort grønt landskab, der flyder over veje, gennem porte og baggårde og ud på Nørre Farimagsgade og Nørre Voldgade så områdets karréer kommer til at stå midt i alt det grønne. Parkens historie som tidligere vold ses i form af et slynget vandbassin i parkens midte.

Den nye park kommer herved til at bestå af det store åbne parkrum såvel som de mere intime haverum i baggårdene. Det private gårdrum bliver herved åbnet op for offentligheden. For beboerne etableres i stedet vertikale gårdrum og fælleshuse på baggårdenes tomme gavle. Byparken er et pixeleret landskab, der kan rumme forskellige funktioner – urbane såvel som grønne. Det kan for eksempel være sport og leg for kvarterets skolebørn, forskellig trafikale funktioner samt rekreative funktioner som ophold, vand og beplantning.

Forbindelserne: Hvad nu hvis man kunne bevæge sig hele vejen rundt om indre by igennem et langt sammenhængende parkbånd? Den primære forbindelse igennem byparken løber på tværs – fra Botanisk Have til Ørstedsparken. Den er en del af et 8 km langt stiforløb der løber omkring Indre By. Denne forbindelse er udformet som to grønne stier der snor sig gennem parken og bliver til broer når de krydser de tværgående veje.

På tværs af parken løber mindre stier, som danner nye forbindelser gennem karréernes hidtil lukkede gårdrum. Linnésgade, Rømersgade, Vendersgade og Ahlefeldtsgade lukkes for trafik og bliver en del af parken. Frederiksborggade beholdes som butiksgade med gennemkørende busser, men er bilfri som en fortsættelse af Nørrebrogade og bliver dermed et link til Købmagergade så der opstår et langt bilfrit strøg. Trafikken i Gothersgade ændres ikke.

I sin helhed forbinder den nye bypark Botanisk Have og Ørstedsparken. Den bliver hermed en vigtigt del af den grønne ring og er med til at skabe mere grøn vold i København!

English summary

What if the former ramparts of Copenhagen were linked as a green ring around the City Center once again?

Parts of the old fortification of Copenhagen are still standing as a characteristic historic trace in the city. Seen from above the remains of the ramparts are forming a circle of green and recreational areas: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania and Christianshavns Vold. But today the green ring is divided into several parts by crossing roads, buildings and the harbour.

The vision is to add a new green layer to the city, which overcomes these obstacles, so the ring can be connected.

Israels Plads and the surrounding blocks are located on the old ramparts between Ørstedsparken and Botanisk Have. Today the city seems to turn its back to the square. Considering the size and the central location of Israels Plads, it does not offer much city life. The roads around the square act as major gaps in the green ring as well.

This project redefines the square and the area around it, as it reinterprets the green ring, which used to be the ramparts of the city. The idea is to create a new park, which is also a part of a greater green vision for Copenhagen.

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.

Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og  Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.

Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.

Parken skal være synlig fra hele Nyhavn, og skal derfor række ud mod vandet. Enten i form af vegetation eller bare en anden slags belægning.
Ved dannelsen af parken bliver der taget noget af Heibergsgades vej. Det skal stadig være muligt for biler at køre på vejen, det bliver dog lavet om til en gågade, hvor gående og cykelister af fortrinsret. Vejen er stadig bred nok til at biler også kan parkere i den ene side.

I lommeparken skal der plantes velduftende blomster, så  hvis man om sommeren og foråret sætter sig i græsset og lukker øjnene, kan dufte noget andet en storbyens lugte. Træerne forstilles at være frugttræer, så man gratis kan plukke sig selv et lille mellemmåltid. Hvilket også vil være være en attraktion for turister.

Beplantningen skal ikke være større end man fra den ene ende af parken, stadig kan se den anden. Man skal altid kunne se Nyhavn. Størrelsen af parken bliver halvdelen af vejen, samt det areal der er bag et hegnet på vej. Hegnet indtil det i forvejen grønne areal skal fjernes, og buske og træer på denne side skal enten fjernes eller beskæres.
Parken kommer til at ligger helt op til en gammel flot bygning. På dennes facade er der ingen døre, og vinduerne sidder højt, hvilket betyder at parken ikke vil føles tilhørende til bygningen.

Nyhavn Pocket Park

Pocket parks are a great way to get more nature into the cityscape. Copenhagen municipality has a vision of citizens  must not have more than 200 meters to the nearest green area. Pocket parks can play a major role in Copenhagen’s inner city. Pocket parks can give people that do not have a green backyard or a park nearby, a place to eat lunch or a coffee in the green.

Nyhavn pocket park main function is to give the inner city a green area. Strøget, Kongens Nytorv and Nyhavn are all areas whit many activities. It is therefore necessary once in a while to get stressed out, without being completely shut out of the city.

Nyhavn pocket park should therefore allow citizens to get away from the noise and stress of the city. And when they have relaxed. They can quickly get back to daily life, and resume work / activity they were doing.

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Projektområdet ligger i gaden Åbenrå. Området bruges i dag til privat firmaparkering, med forslaget fortrænges bilerne langsomt ud af byen og bringer det grønne i fokus.

Rummet har en markant opdeling mellem sol og skygge. Forslaget forstærker fænomenerne på en lavteknologisk måde, og gør mørkt mørkere, kold koldere og varmt varmere.

Rummets eksisterende grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og skygge giver associationer til lysningen i skoven.

Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle og oplyse lysningen, er inspirationen til ’Lysningen’. Ved at forstærke mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så man drages mod det og kan nyde solens varme stråler.

’Lommen´ er delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima.

Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene. Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort.

Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme. Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade. Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.

Lyset forstærkes ved at forstærke mørket. Mørket og kulden er forstærket med en skovkarakter på det mest skyggefulde område, bestående af spidsløn, som har en lav transmissionsprocent, samt tidligt løvspring og midt løvfald, hvilket giver en lang løvspringsperiode.

Lysningens varme er forstærket med en delvis massiv barriere af taksbuske, som skaber læ for vinden fra gaden.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – Forest Glade [Lysningen]

In a climate perspective the urban spaces contains many elements of the weather. Buildings creates shadows, trees absorb and convert sun energy and create a variety of shadow, the precipitation cools down, surfaces reflects or absorb sun radiation and physical barriers controls wind movements.

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive.

The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

The project area is situated in the street Åbenrå. It is used as a car park for private companies.

The space has a significant split up between sun and shade. The proposal reinforces the phenomena in a low-tech way, by making the darkness darker, the chilly colder and the warm hotter.

The existing vegetative walls and the sun and shade associate the area to the forest glade. The inspiration was the phenomena where the sunlight sparkle in between the trunks. By reinforcing darkness the sunlight becomes stronger in ones experience and thereby being attracted towards it.

When cities affects climate, then climate change can affect the cities.

Projekt 197405 udført af Henrik Endelt Andersen og Christian Utzon.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Man efterlades modløs når man entrerer Nina Bangs Plads. Dette sted har en unik placering i den gamle middelalderby mellem Trinatatis Kirke, Kongens Have og adskillige sidegader til Strøget. Alligevel er det, der oprindeligt var tiltænkt som opholdssted med springvand og tilhørende bænke, blevet en passage domineret af biltrafik og cyklister. For mange Københavnere fylder Nina Bangs Plads ikke meget i bevistheden, af samme grund. Især Gutenberg Hus med sin repetitive facade virker afvisende og kølig på dette sted. I erkendelse af, at stedet har status som passage snarere end et sted man mødes og bruger rekreativt, vil vi arbejde på at gøre forløbet mere interessant og dragende.

Vi har valgt at bearbejde Nina Bangs Plads og Trinitatis Kirkeplads og understrege forbindelsen mellem disse. Når man nærmer sig rundetårn og Trinitatis kirke på Købmagergade undres man over hvor afskærmende pladsen er installeret. Statuer, bænke og træer er placeret mod gågaden og retter sig udelukkende denne vej. Dette har medført at store dele af Trinitatis Plads langs med kirken er meget uudnyttet og blot reduceret til at sted man passerer på vej til og fra pilestræde området. Vi foreslår at gøre denne passage mere dragende ved at åbne op mod Købmagergade og Store Kannikestræde. Vi øger antallet af træer, installerer ‘kunstige træer’ og ændrer belægningen langs med passagen.

Eksisterende elementer som granitbænke genbruges og omarrangeres til at markere et forløb på pladsen. På kirkepladsen opløses belægningen i højere og højere grad mod porten ved overgangen til Nina Bangs Plads. Mos og rustik beplantning udfylder de åbne huller på pladsen og giver indtrykket af, at naturen atter vinder indpas i byen. Mellem disse nye bede intensiveres beplantningen og kunstige træer danner ramme for slyngbeplantning og unge træer. Det lange kig over pladsen mod porten holdes åbent og understreges af disse elementer.

På Nina Bangs Plads ønsker vi at give indtrykket af, at naturen også her, trænger sig på og kræver sin plads. Vi bruger samme elementer som på kirkepladsen, for at understrege sammenhængen og overgangen mellem dem. Forløbet fortættes omkring de to eksisterende bassiner, hvor mængden af beplantning og kunstige træer er mest intens. Idag er disse to steder det tydeligste tegn på at en succesfuld planlægning af dette sted ikke er lykkedes. Portens rolle som forbindelsesled og center imellem de to pladser, vil vi understrege ved at rette forløbet på begge sider mod denne. Symbolikken omkring portens egenskaber som ind- og udgang, åbning, afdækning, og adskillelse er oplagt. Derfor lægger vi op til at områderne tættest på porten har særlig værdi. Ved at gøre belægningen mere opløst og beplantningen kraftigere disse steder, kulminerer passagen her.

English summary

When you are to enter Nina Bangs Plads in the center of Copenhagen, you are left discouraged. This place is centered between Trinitatis Church, Rosenborg Garden and lots of small lanes and alleys connected to the big pedestrian streets. Despite of this unique role in the old city centre, the planning of this place has not been succesful. What was thought of as a place to rest on benches around fountains, has ended up being a lane for vehicles crossing the block and dominating the whole area. We acknowledge the status as a passage and wish to make this more interesting and appealing. We have chosen to work with this passage and the connecting square in front of Trinitatis Church. This square is surrounded with old buildings, chestnut trees, statues etc.

By some reason, benches and smaller trees have been placed towards Købmagergade and gives the impression of blocking the view and entrance to the area along the church. We suggest that new trees, wooden installations and dissolving the bricks on the square all contribute to a new look on Trinitatis Kirkeplads. Exsisting elements as the granite benches are repositioned in order to guide the pedestrians along the square.

Nina Bangs Plads and Trinitatis Kirkeplads are connected with a small gate between them. We wish to make this gate area our center of interest. The amount of artificial and normal trees are increasing towards this area. We hope that this way of rethinking these two squares, will contribute to a different way of experiencing passage and  in the old city centre.

Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Købmagergade er i dag et langt gadestræk uden mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause. Her er samtidig et stort flow af shoppere og businessfolk. Derfor er det oplagt at anlægge en lommepark her. Der er bare ikke tomme ’lommer’ til det. I forslaget gøres der plads til en klimalomme, ved at nedrive en bygning i forlængelse af en baggård. Dette giver en samlet ny lomme på ca. 170 m2.

Det er næsten kun eftermiddagssolen, der rammer ned i rummet, og kun i det nordøstlige hjørne. Resten af rummet er skyggefuldt. Forslaget forstærker dette lys på en lavteknologisk måde, ved at gøre mørkt mørkere.

Forslaget: Midt på den fortravlede Købmagergade, er en sprække i bygningerne, en smal kløft, delvist sløret af tre lindetræer.

En aflang og aflukket kløft muliggør intimiteten og roen, den smalle sprække slipper ikke meget lys ned og frembringer fugtigheden. De to fænomener lyset og fugtigheden forstærkes i rummet.

Indgangen til den skjulte lomme er ved to fremskudte mure, som er en forsnævring ind mod rummet. Sanserne bremser den videre passage ind. Man fornemmer fugtigheden, lugten af en kølig kælder, ens syn skal omstille sig til mørket. Man begynder at erkende det brogede gulv med slyngede vandflader og genskin.

Nede i kløften, erkendes lyset længere fremme, en let vibrerende regnbue. På vej op ad trappen drages fokus mod det smalle himmelkig stærkt indrammet af kløftens vægge, bygningerne.

For at forstærke det begrænsede lysindfald forstærkes mørket, som skabes af gruppen af Parklind. Parklind er et lysgennemtrængeligt træ, hvilket giver en særlig lyseffekt under træet. Parklind har sent løvspring og tidligt løvfald, og giver dermed ly og mørke til kløften i de varmeste måneder af året.

Regnvandet i vandfaldet og i renderne forstærker fugtigheden i lommen. Nedgravningen er med til at opsamle mere vand, som øger fugtigheden. Regnvandet i lommen håndteres ved lokal afledning af regnvand, som begrænser og forsinker afledningen af regnvandet fra lommen. Det synlige vand giver en merværdi i form af forbedrede vækstbetingelser og rekreation, som kan blive til stor glæde for byens borgere og være en værdiforøgelse for byen.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – The Ravine [kløften]

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive. The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

Today Købmagergade is a long street, with a huge flow of people, without any possibilities to step back and take a break. Therefore it is obvious to lay out a pocket park, but there is not empty `pockets´ here. The proposal creates the space by tearing down a building in connection to an empty backyard.

In the afternoon the sun strikes the space, and only in the northeastern corner. The rest of the area is shady. The proposal reinforces the light in a low-tech way, by making the darkness even darker.

A crack within the row of buildings, in the middle of Købmagergade: A small ravine, partly blurred by three lime trees.

An oblong and closed ravine enables the intimacy and the quietness. Only a little sunlight strikes through the narrow ravine which increases the moistness. These two phenomena, sunlight and moistness, reinforces within the space.

Projekt 231982 udført af Mona Abdul Wahab Abbas Ghanem.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vore byer har flere byrum og pladser der giver byen sin enestående puls. Lommeparkerne skal i denne dimension, operere aktivt, der skal ikke kun pustes grønne marker ind i en plads. Man skal studere konteksten for at forstå de behov byrummet står foruden. Ideen er at forstå byrummets mangler og forstå det ‘flow’, som muligvis kan tilføjes med en lommepark. Ved at observere pladser i indre by, kan man derefter drage konklusioner om reelle ideer til opgaven.

Flere pladser er sten-grus-belagt og fungerer helt optimalt. Vi har ikke behov for alle vore pladser skal være dækket af græs før den fungerer, der er heller ikke et behov for at plante træer overalt. Ideen bag lommeparker, er, at åbne op for de allerede eksisterende byrum, delvist, men som mangler et ‘områdeløft’ for at fuldende dens primære karakter og identitet. Vha små grønne doser indsprøjtet i de byrum, jeg har udvalgt, bliver pladserne aktiveret uden besvær. Den ene strategi er, at opføre  grønne- vægge,  som tilbyder et alternativ til byrum med enorm pladsmangel. Her kan pladsen stadig få sit grønne islæt, uden at skulle omvælte den eksisterende infrastruktur og æstetik.

De grønne- vægge byder på flere funktioner i en hektisk plads som ved Trianglen på Østerbro. Her vil væggene være lydisolerende og medføre en koncentrering af pladserne i en kerne, så man undgår en diffus forståelse af pladsen og dens betydning for brugerne.

Koncentrationen af de grønne lommeparker skal ske i henhold til behov i Københavns pladser. Ved Christians Brygge kan pladsen foran den sorte diamant, sagtens blive til en smuk park, med plads til rekreation og studielæsning. Her vil det være fordelagtig, at udnytte den rolige plads,  og aktivere den med nye aktiviteterder, som ellers ikke findes i de nærliggende områder. Denne bydel vil få en grønnere identitet end hidtil. Her vil lommeparken også være med til at forbinde de ellers opløste rekreativ- zoner omkring området. Brugerne elsker at sidde ved vandkanten, og nyde udsigten, og dette kan forstærkes yderligere ved at lave nogle få justeringer på pladsen, så den igen, fungerer optimal.

Infill of green dimension

The idea is based upon looking at the basic needs of the functioning squares in Copenhagen. By inducing green- injections, the city squares will optimize the activity and establish a stronger identity than now. By choosing certain areas in Copenhagen, it is easier to concentrate the means of impact on each square. We need not implement ALL GREEN ZONES, yet the idea is to implement small green- doses, that have larger impacts and costs less to apply to the city. Green urban walls are a strategy to use, in places where there are no means to redevelope or place green squares. The green walls does not only give the idea of vertical greenery, yet it activates play and gives a new dimension to urbanity. Green walls are of much use in areas of constrained promenades. The green wall can help manifest the idea of a more green Copenhagen in an aesthetical sense, and even the waterfront can be decorated with beautiful green waterlillys enable to give the user a stronger feeling of a different green Copenhagen.

Projekt 010210 udført af Lasse Lind, Emilie Fenhann og Ane Rottbøll Jørgensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

København står i nærmeste fremtid over for en række fysiske ændringer i takt med at den nye metro cityring tager form. De kommende metrostationer placeres centrale steder i byen, hovedsagligt på steder hvor der allerede er et velfungerende byliv. Skrækscenariet er derfor, at en mangeårig byggeplads vil kunne dræne områder i byen for liv. Gammelstrand er et af de steder hvor et velfungerende byrum i byggeperioden vil blive påvirket. I dag huser området både kulturinstitutioner, spisesteder, boliger og erhvervsvirksomheder, hvilket tiltrækker både københavnere og turister.

Med dette forslag ønsker vi at vise at metrobyggeriet ikke behøver at have negative konsekvenser for København, men derimod kan være med til bevare byens liv i de udsatte område. Etableringen af en grøn park i forbindelse med metrobyggeriet kan skabe positiv opmærksom om metroen og give Københavnerne et ejerskab til metroen imens den bygges Vi ser metrobyggeriet som en mulighed for midlertidigt at skabe et grønt byrum, der tilgodese de eksisterende brugsmønstre og anvendelser, samt udfordrer og aktiverer brugerne til at bruge byrummet på nye måder.

Grønt: Tidligere flyttede man ud af byen for at være tæt på naturen, i dag rykker naturen ind i byen. Aktiviteter og grønne områder er primært det der trækker os ud i byens rum. Grønne områder i byen forbedrer ikke kun livskvaliteten, men også klimaet. METROPARKens formål er at skabe et sted hvor det grønne inkorporeres i de aktiviteter som parken tilbyder. De grønne elementer er valgt ud fra en intention om at de skal være velegnet til bymiljø samt have gode luftrensende egenskaber og kunne producerer energi ved nedbrydning. For at leve op til disse krav arbejder vi i forslaget derfor primært med energipil, mos, elefantgræs og slyngplanter.

Mobilitet: Den nye metro cityring vil hurtigere end nogensinde transporterer os rundt i København. METROPARKen trækker metroens underjordiske bevægelse og mobilitet op fra undergrunden og ud i byrummet, og bruger dens form og materialer som inspirationskilde.  Ved at gøre METROPARKens elementer mobile kan brugerne selv være med til at skabe byrummet ved at flytte rundt på træer, bænke osv. Det betyder at byrummets udtryk hele tiden vil ændre sig efter hvem det er der benytter parken.

Midlertidighed: METROPARKens hensigt er at iscenesætte metroen som en event i byen. Derfor begrænser metroparkens levetid sig også til den periode hvor metrobyggeriet står på. Tanken er at konceptet nemt kan kopieres til andre metrobyggepladser. Etableringen af en METROPARK gør det muligt at bevare liv i et velfungerende byrum. I områder uden byliv kan METROPARKen være et redskab til at skabe liv inden metroen står færdig.

Nysgerrighed: Metroparken skal være med til at give københavnerne et forhold til metroen mens den bygges. Her tager man børnene med hen og kigger på maskiner fra udkigsperronen, sætter sig på informationscirklen hvor skærme viser de underjordiske udgravninger eller stikker fingrene ned i følekasserne for at fornemme strukturen af byens undergrund. Metroparken er her man cykler forbi og med et hurtig øjekast ser aftegningerne på byens belægning og bliver opdateret på udviklingen af de underjordiske boringer.

English resume

A new metro line is about to be build in Copenhagen and during construction centrally placed urban spaces will be affected. With this proposal we wish to show, that the construction of the metro can be an encouragement to place more green into the city, and to sustain and even strengthen the quality of the urban spaces. The creation of a temporary METROPARK will give the citizens of Copenhagen a connection with the metro as it is being constructed, and stage the building process as a green, fun and informative event. Our project is situated at Gammel Strand, but we imagine that the METROPARK concept is applicable to all the construction sites.

Projekt 293112 udført af ?.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Rundetårn Torv ligger midt i Københavns handelscentrum. De nye muligheder på Rundetårn Torv giver de handlende mulighed for en pause uden at de behøver at bruge penge på et cafébesøg. Om søndagen er der ikke meget liv i Københavns centrum. I København ser man heller ikke markeder som man gør det i andre storbyer. Rundetårn Torv omdannes hver søndag til en markedsplads, hvor Københavnerne kan sælge ud for loftet. Det er gratis at få en bod og man bruger klodserne som rammen for sin bod.

I Københavns centrums handelsgader er der ikke mange små pusterum. Pladsen til højre for Rundetårn, ligger dødt hen, til trods for, at Købmagergade der løber lige ved siden af, er en af byens travleste gader. Derfor er det oplagt at bruge denne plads til en lommepark, hvor handlende så vel som lokale kan slappe af midt i ræset. Da pladsen ikke har pt. ikke har et navn, er det oplagt at kalde den for Rundetårn Torv.

Idéen til Rundetårn torv går ud på, at give borgerne et frirum midt i det pulserende centrum. Borgerne er i centrum og er med til at præge pladsen, da alle elementer er mobile. På den måde kan borgeren rykke rundt på elementerne, så man eksempltvis kan sidde en stor gruppe sammen, eller har man lyst til mere privat kan man rykke en blok lidt væk fra de andre. Der skal placeres store potter med træer og buske i, for at give et hyggeelement til pladsen og lave en grøn oase kun få skridt fra den travle handlesgade.
Elementerne er i klare farver for at udstråle liv og positivitet.

Hver søndag kan borgerne bruge pladsen til markedsplads på borgernes betingelser. Dvs. At der ikke skal betales for bod, og at borgeren selv vælger hvilke blokke han/hun vil lave sin lille bod af. Med marked kommer der liv i området, som ellers er meget dødt om søndagen.

Kerneværdier: Afslapning: alternative muligheder for afslapning, gratis (modsat caféer), i centrum af det hele
Markedsplads: marked på borgernes præmisser, skaber liv om søndagen, får folk til at snakke med hinanden
Grøn oase: grønt midt på travl handelsgade, giver mennesker afslapning,  mobilt så nemt at plante

Inspiration: Museums quartier i Wien
- Skulpturelle formationer i klare farver, der indbyder til leg og afslapning

Moving Forest af NL architects
- Mobilt grønt miljø

Markeder i London
- Impulsivt og uorganiseret

Alternative siddemøbler på Roskilde Festival
-  Nye måder at sidde på med mange muligheder

English summary

The idea is to use the space at Rundetårn to create a place to meet and for relaxing. The citizens’ do right now not use the area even though it is in the very centre of Copenhagen. The new square is filled with colourful boxes in creative shapes, which can be used as benches, tables and stalls. Every Sunday a marked is to be held to create life in the city.

Projekt 240616 udført af Marlene H. Nielsen, Janka Paulovics og Häli-Ann Tooms.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Ideen med projektet er at lave et design i et afgrænset område, der på engang repræsenterer naturen i en urban kontekst, tilfører området sociale aktiviteter og giver øget fokus på naturlige processer og klimaændringer.

Vores forslag til projektet er en struktur der står som et symbol på et træ. Træet kan opleves i tre forskellige niveauer:

1)    Underjorden: Lyset på metrostationen vil være træets rodsystem
2)    Grundplan: På gadeplan vil folk gå under og mellem træstammer og grene, der vil være nye muligheder for mødesteder og udstillinger i et udendørsforum
3)    Hævet niveau: Træernes grene støtter modulerne, der er hævet over jorden. Modulerne vil udtrykke en sammensmeltning mellem natur og udsigten over Rådhuspladsen. Konstruktionen vil maks. Være 3,5 – 4,5m høj.

Konstruktionen består af tre forskellige moduler: Et modul med vegetation (7x5m), Et betonmodul (7×2,5m) og et lys + vand modul (2,5×2,5m). De er hævet og sænket i forhold til hinanden og giver en varietet udtryk og en bevægelighed i konstruktionen.

Vegetationsmodulet er tilplantet med enggræs og klatreplanter, som finder deres naturlige vej hen over konstruktionen. Betonmodulet, fungerer primært som regnvandsopsamling, og leder vandet videre til vegetationsmodulet. Lys/vand modulet opsamler overskuds vand og om aftenen, når lyset tændes, vil vandets glimtende overflade reflekteres på belægning underneden.

Kanterne på konstruktionen vil være afgrænset med et lyst og let træhegn, der både anvendes som sikkerhed og som støtte til klatreplanterne.

Den bærende struktur på grundplan skal imitere stammen på et træ og træets grene, de bærer de enkelte moduler og samtidig skaber de rum på en ellers åbne plads. Det er muligt at forme modulerne, så de kan tilpasses og installeres i et hvert byrum. Den struktur vi har designet vil blive integreret sammen med den nye Rådhusplads metrostation, der åbnes i 2017.

Fordele

Uddannelse: Konstruktionen giver en øget forståelse for natur i byen, større interesse i og viden om miljømæssige problemer, som er en forudsætning for bæredygtig udvikling.
Regnvandsgenbrug: Regnvandets run-off vil blive reduceret af vegetationen. Regnvandet vil blive ledt fra betonmodulerne til vegetationsmodulerne, hvor en del af vandet bliver optaget af vegetationen og en del fordamper.

Reduktion af forurening: Filtrering af støv og partikler. Co2 reduktion.

Køling af mikroklimaer i nærområdet: Konstruktionen giver et skyggefuldt område, reducer kraftige luftstrømninger og overophedninger samt forbedre luftkvaliteten i området.

Støjreduktion

Livskvalitet: Grønt rekreativt område, attraktivt mødested for sociale og kulturelle aktiviteter, bevidsthed omkring værdien af bynatur.

Vigtigheden i konstruktionen er især at gøre opmærksom på kvaliteten af den grønne by. Konstruktionens funktion er primært at vise at det kan lade sig gøre at have en spændende og varieret vegetation på områder, hvor det ellers ikke er muligt (tæt på bygninger, områder med jordforurening etc.) og tilføre mere natur til steder, hvor der kun er få grønne områder.

Urban trees

The idea is to represent nature in the urban context by designing an area for social activities and rising awareness of natural processes and climate change.
Our proposal is a structure which will act as a symbol of a tree. The tree can be experienced in three different levels:

1)    Underground metro level where the root system of the tree will make the lighting.
2)    Ground level (“Forest feeling”) on the street level, where people will walk under the structure.There will be new elements for meetings and outdoor exhibitions.
3)    Upper level (“On the tree branches”) max. height 3,5 – 4,5m. People can walk on the “tree”. The level is for interacting with nature and having views on the square. The structure consist of 3 different slabs: vegetation slab, concrete slab, lighing+water slab that are elevated and make the motion feeling.

The structure will be integrated with the new Rådhuspladsen metro station opened in 2017.

Benefits:
Educational purpose
Stormwater retention
Pollution reduction
Cooling the microclimate
Noise management
Health benefit
Social and aesthetic benefit
Show the residents that city nature has its own special features and diverse values.

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.

Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.

Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.

Derfor: Ved at inddrage havnefronten til henholdsvis, kolonihaver, caféer og lommeparker, får København billedet på den grønne og blå hovedstad. En større del af københavnerne får mulighed for en lille oase, at komme ud i naturen og slappe af med den bedste udsigt til duftende blomster, fuglesang og vores rene vand. Københavns kommune får ved små startomkostninger en smuk virkeliggørelse af deres egen klimavision. Biodiversiteten får nye levesteder, folk vedligeholder selv deres haver og havnefronten får igen liv, farver og duft. Haverne kan kompostere organisk affald samt opsamle regnvand til vanding. Derved skal der ikke bruges vand og forurenet jord samt affald til forbrænding formindskes og næringen bringes tilbage i økosystemet til skabelse af frugt, grønt og blomster.

Ved at give plads til caféliv og lommeparker indimellem gives der for alvor rum for liv, økonomi og miljø I skøn sammenblanding.

Københavns havnefront kan igen blive et centrum for liv og et smukt billede på bæredygtighed; miljøvenligt, forbedre den sociale sundhed og dette økonomisk rentabelt. Til slut kan haverne bruges til at udstille Københavns holdning til bæredygtig byplanlægning.

Velkommen til København!

English Summary

The municipality of Copenhagen has set a goal to become “a green and blue capital”.

The urban and rural landscape has over the years destroyed the nature and biodiversity in Denmark. Today we face our greatest challenge, climate changes, and Copenhagen should be in front in terms of sustainable urbanisation.

Greening of the city can improve the biodiversity, air quality, diminish CO₂, noise and result in a more beautiful capital.

Copenhageners have great interest in living in a beautiful and clean city and have the opportunity to have a garden nearby. More than 92% live in flats and the indoor lifestyle with minimum of exercise and coffee is making us sick.

There are long waiting lists on allotments, but land is scarce, polluted and expensive and the municipality does not have a lot of resources.

Historically our harbour has giving life to the city, but is today left lifeless.

A solution: By establishing small gardens along the harbour Copenhagen gets the perfect image of a green and blue capital. The gardens could be supplied with composting units and rainwater collectors. Dividing the gardens in allotments, public pocket parks and café/bars this solution improves all aspects of sustainability: Environmentally by improving the amount of green, biodiversity and air quality, and reducing noise, water consumption and waste combustion. Socially by giving Copenhageners more green space outdoors. Economically by expanding the restaurant life of Nyhavn, reducing costs of maintenance and reducing costs on land for allotments and parks. Lastly the gardens could showcase Copenhagen as a city with an environmental attitude.

The harbour of Copenhagen can once more be a center for life and a beautiful picture of sustainable urbanisation.

Projekt 936571 udført af Tim Thikaj – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

I forlængelse af det foreliggende konkurrenceforslag om et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have, sættes der i dette fokus på udvikling af en Specialafdeling for avl af sværmere og to tilhørende pavilloner. Specialafdelingen er en mindre bygning med et samlet areal svarende til ca. 132 m² fordelt på 2 etager. Her avles forskellige sommerfuglearter.

Til specialafdelingen knytter sig to mindre pavilloner (2×20 m²). Disse fungerer som de mobile udstillingsrum.

Pavillonernes primære base er i Botanisk Have sammen med sommerfuglehuset. Dog i visse perioder af året kan pavillonerne med deres fritflyvende indhold opleves forskellige steder i byrummet.

Pavillonerne oplyser. De er pusterum som bidrager til diskussionen om forholdet mellem kultur og natur og inspirer til grønne tiltag de pågældende steder, hvor de befinder sig. Pavillonerne kan betragtes som en slags hjælpere, nogle forudsætninger ….eller inspiratorer som genererer et potentiale for det pågældende sted.

Sommerfuglehuset med dets mobile pavilloner danner slægtskab. Ikke kun imellem hinanden, men de knytter sig tæt til de omkringliggende elementer i Botanisk Have. Det sker på et form- og funktionsmæssigt plan.

I kraft af sine kvaliteter må Botanisk Have betragtes som et vellykket eksempel på en artikulering af natur inden for en kulturel ramme. Kulturen skal netop kunne rumme naturen og gøre den til en integreret del af sit indhold, så der dannes forudsætninger for menneskets forståelse af processer og kvaliteter i naturen.

Pavillonerne udfordrer menneskets sanselighed. De er pusterum, hvor menneskets sanseapparater får mulighed for at arbejde på tværs af hinanden.

I dette tilfælde må arkitekturen betragtes som mere end blot en praktisk løsning på diagrammatiske temaer. Arkitekturen er I lige så høj grad til for at skabe relation og affektion for og imellem mennesker.

Mobile exhibition spaces (nature on tour)

Inspired by the current competition of developing a Natural History Museum in Botanical Garden, this project aims at adding a House of Butterflies – a department specialised in the science and breeding of butterflies. Two small pavilions related to the House of Butterflies are the main focus of the project.

The two appurtenant pavilions are each 20 square meters. These pavilions are mobile exhibition rooms. Their main base is in the Botanical Garden and Museum next to the House of Butterflies. However, from time to time during the year the mobile pavilions with butterflies can be experience at different places in the city.

The purpose of the two mobile pavilions is to instigate public debate and awareness about the co-existence of nature and culture.

Botanical Garden, with its many qualities, can be seen as an institution, which succesfully articulates nature in a cultural context. Intergrating nature in a cultural context furthers the basis for instigating human awareness about the processes and qualities of nature.

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.

Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.

Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.

Gadens tidligere afgrænsning, de gamle husfacader genetableres ved at opstille en konstruktion af wirer, som klatre- og slyngplanter kan vokse på. Denne grønne skærm indrammer mulighedsfeltet, og definerer rummets udstrækning uden at afskære rummet fra gadens liv og dynamik.

Ny Østergades samlede facadeforløb, skala og struktur færdiggøres og det rumlige forløb såvel i gaden som i lommeparken konstitueres. I lommeparken fortælles historien om de huse, der stod her engang. Deres forhenværende tilstedeværelse kan aflæses på de tilbageværende huses mure, hvor konturerne stadig kan aflæses.

Forslaget består af følgende elementer:

- En afgrænsende og rumdannende grøn væg.
- En voliere, som skaber lydbilledet i gården.
- En række træplinte i varierende højder, som møblerer rummet med siddepladser og legemuligheder.
- En ‘løber’ som understreger genvejen. Folk skærer hjørnet af på defes vej, og får nogle øjeblikke i byens baggård hvis de er på farten, eller måske stopper de op for at nyde fuglenes farver og fløjten.

Forslaget genskaber baggårdens mere intime karaktér. Vandspejlet og fuglene i volieret danner den moderne baggårdens mystik.

Vandet spejler omgivelserne, de grønne vægge, murerne og himlen -giver rummet ro og plads til fantasien.

English summary

We work with a 750 m² site at Ny Østergade in Copenhagen. Today the area is a parkinglot. Until the middle of the 1960′s, the area was built-up with classical Copenhagen houses. This proposal describes the possibility of creating an attractive oasis for the residents and visitors.

The proposal is a modern interpretation of the backyard. Not a traditional backyard – only with access for the residents in the encircling buildings – but also for the public.

The facades of the buildings that were once here is replaced by a construction of wires and climbing plants. The cover frames the area and defines the space without preventing the contact with the life and the dynamic at the street.

The cover finishes the overall facade of Ny Østergade, the scale and the spatial experience of the street.

The proposal recreates the semi-private characteristic of the backyard.

A series of plinths furnish the space and creates possibility for playing and recreation. An aviary and the water surface create the mysticism of the modern backyard and the history of the site can be read at the walls were the outlines of the previous buildings remains.

Projekt 070707 udført af Jacob Billesbølle.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Konceptet tager udgangspunkt i programmets ønske om ny alternativ byforgrønelse i den historiske danske hovedstad. Min primære tilgang var i første omgang at lave et forslag på en lommepark, der skulle agere som en grøn bylunge mellem byens høje huse – et slags helle eller skift i en hektisk storby.

Imidlertid følte jeg, at denne tilgang begrænsede et langt større potentiale i ideen om og måden at tænke en lommepark, da den blev fastknyttet til et sted. Det blev derfor et dogme for mig meget tidligt i processen at revurdere lommeparkskonceptet og rive den op med rødderne, for derefter at genskabe lommeparken som et mobilt koncept.

Mit endelige forslag forbinder et sirligt æstestisk skulpturelt element sammen med en by, der higer efter et grønt pusterum. Scenariet bliver en placeret, transformerbar, moduleret, mobil lommepark, der er placeret med en midlertidighedsfaktor i forhold til omgivelserne, og endeligt er dannet på baggrund af et relativt banalt grundmodul, der er forholdvis nemt at producere og transportere ved stabling.

Lommeparken kan sno sig, som lange nervetråde gennem gader eller på åbne pladser, omkranse og herved danne åbne og lukkede zoner eventuelt til brug for gadeeventer af forskellig slags eller bruges til at undersøge mellemrum og herved det enkelte grundmoduls relation til det andet osv. – med andre ord en skulpturel frihed af opstillingsmuligheder indenfor formens begrænsninger.

Jeg forestiller mig den mobile lommepark, som et indgreb på pladser, stræder, skolegårde osv., som måske i første omgang ikke kan omdannes pga. gamle arkitektoniske kvaliteter eller da, der måske kan være mange forbehold og begrænsinger i forhold til at placere en lommepark bestemte steder i byen.

Helt konkret består min lommepark af 20 ens moduler, der er skaleret i forhold til menneskekroppen og er relativt nemme at flytte vha. en minikran og kan stables op, når de transporteres eller opbevares.  Tallet kan selvfølgelig øges eller mindskes afhængig af produktionsønsker, samt i forhold til de steder, som den mobile lommepark opsættes. Det er meningen, at man på baggrund af en indkorporeret biologisk del i designet har mulighed for at dyrke græs og blomster på de enkelte moduler, da der er mulighed for at opfylde vigtige forudsætninger, som dræning og iltning af jorden. Modulerne kommer hver i sær til at fremstå som et stykke fragmenteret stykke natur i en bestemt trapezform, men som i samspil med hinanden danner lommeparkens ramme og en helt stykke formgivet natur.

Placering og mobilitet

I projektet knytter jeg min mobile lommepark til Gammeltorv, for at efterleve programmets ønske om et fast tilknytningssted. Jeg foreslår Gammeltorv, da jeg mener at ærefrygten omkring Domhuset og den brobelagte grå plads foran kunne blødes lidt op ved at inddrage et grønt element - den føromtalte grønne lunge, som kan stå som en parakdoksalt modsætning til Domhuset og forene pladsen med en struktureret og skulpturel lommepark, en udfordring af den nuværende københavnske plads.

I designet har jeg forsøgt at udtrykke en bevidsthed om en midlertidighed i forhold til placeringen. Modulerne er løftet op fra jorden, et udtryk for et placeret midlertidigt element, som måske snart rykker videre til næste bestemmelsessted, en usandsynlig stærk og bæredygtig fleksibilitet.

Trapezformen er anonym i sin enkle horisontalt symmetriske form, men bliver når den samles en del af stedet – man samler den i forhold til stedet og fanger strukturen og historien på en given placering i modulernes fleksibilitet i forhold til hinanden.

English summary

10 headlines for my project – a short summary

1.   Creation of a mobile pocket park with a temperary placement.
2.   My proposal is placed at Gammeltorv, as a softening element in front of the big and
awe-inspiring court at the empty grey pavement.
3.   A green lung in the frenzied, historic, danish capital.
4.   A flexible and sculptural pocket park, which is placed after the premisses of the place.
5.   An altenative way to bring back the nature in the danish capital.
6.   The mobile pocket park is scaled after the humanbody.
7.   Fragmented nature in the city – a new way of thinking the pocket park idea.
8.   Modularbased system – in 20 pieces – designed as a familiar symmetrical trapezium.
9.   A way to create a green temperary space in the public space.
10. Flexibility, mobility and green design as keywords for this proposal.

Projekt 245534 udført af Søren Oskar Duvald, Pètur Örn Eyjólfsson og Mads Alleslev Larsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byen bliver ofte defineret gennem en række modsætningsforhold: Offentlig vs. privat, centrum vs. periferi, kultur vs. natur osv. Men disse modsætningsforhold er i virkelighedens by, ikke modsætninger men snarere positioner indenfor det samme felt. Hvor går egentligt grænsen mellem det offentlige og det private? Og hvor ender kulturen og hvor starter naturen? I virkelighedens by er naturen og det urbane sammenvævet i et forhold hvor de i realiteten ikke fremstår som hinandens kontrast, men som to sider af samme sag. Vores parker og grønne områder er ofte skabt med billedet om en vild natur, men den natur vi møder i byen eller udenfor er næsten altid kultiveret.

Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som noget menneskeskabt. Hvad ville det ændre i vores blik hvis vi pludselig så naturen som et fremmedlegeme midt i byen; en akavet og mærkelig skabning. Som en verden uden for byen, i byen. Som en sand kontrast til det urbane.

Ville vi turde træde ud af byen? Ville vi mon kunne få byen til at forsvinde, bare et øjeblik?

Vores forslag knytter sig til området ved Højbro Plads og Amagertorv i det centrale København. På Højbro plads placeres en skov. Ikke et grønt område som man kender dem fra det øvrige København, ikke en ”skovlignende” park, men en rigtig nåletræsskov. Høj, rank og tæt, som var den blevet skåret ud og placeret midt i byen. Skoven og byen mødes ikke i en gensidig tilpasning. Her sættes ingen bænke og etableres ingen stier. Her er ingen smutveje eller hurtige passager. Her forsvinder byen til fordel for en tankevækkende langsomhed, et mørke og en tæthed til naturen.

Projektets vigtigste forudsætning er, at skoven fremtræder som en sammenhængende, tæt skov der er skarpt afgrænset. Nåletræernes strenge stammer, trækronernes omsluttende tæthed, og de nedfaldne fyrenåles bløde underlag skaber tilsammen en skov der fremtoner som en afsluttet, fortættet verden. En verden som ikke er skanderet af urets tid og byens hastighed, men i stedet defineres af vores sanser, af solens langsomme bevægelse og træernes langsomme stofskifte? En skov der fremstår som en mur, en grænse man kan træde henover. Af denne grund foreslår vi, at anlægningen af skoven sker med store træer som genudplantes til at forme en skov der fra første dag vil fremtræde som et markant fremmedlegeme i byen.

Skovens placering i bybilledet er ligeledes meget vigtig. Her på Højbro Plads og ved Amagertorv vil skovens tempo og kvalitet spille en afgørende rolle som kulisse for Københavns travleste handelsgader. I sin færden hen ad Købmagergade eller Strøget vil man opleve skovens stilhed og dens dybde som en tankevækkende modsætning til det travle byliv. Man vil opleve naturen stå som en bygning, et rum, af en anden verden.

English summary

The proposal is situated on Højbro Plads and Amagertorv in central Copenhagen. The proposal suggests that Højbro Plads is converted into a forest. This forest is not another park in the city, but a true coniferous forest, as if it had been cut out of its place in nature and relocated to central Copenhagen.

The forest proposes a contrast to the hectic urban environment, with its dense and closed world, where the speed and complexity of the city is replaced by an environment of another nature. In the forest, the sunlight passing through the the top of the trees, the thick forest floor, and the density of the trunks in combination, create an environment secluded from the city and near to nature.

Projekt 645318 udført af: Xxxx xxxxx og Xxxxx Xxxxx, Xx institution.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Idéen med forslaget er, at finde frem til en balance mellem nye tiltag i byen, på den ene side og bevaring af byens kulturelle og historiske værdi på den anden side. Således at de går sammen om at bevare og udvikle uden at udviske historien eller stoppe udviklingen.

Det er forslagets tese at den begrønning som kan finde sted i det centrale København, må kunne mere end forskønne oplevelsen af den indre by, den skal også kunne fortælle byens gamle historier på en ny måde.

Dette forslag viser idéen afprøvet ved Vester Voldgade med Ladegårdså opgravet som samlende element. Ved at lade det grønne markere sig hvor fx voldanlæg engang stod, og som nu for længst er blevet overtaget af byens vækst, kan vi forholde os til tiden.

Konsekvensen af denne idé skaber en række meget forskellige rum, som ville kunne udnyttes til at skabe en lang korridorhave gennem det centrale København, hvor oplevelser bliver blandet på en ny måde.

Strøget vil kunne udvides mod havnen og det vil være som at gå i en have, mens man handler.

Hvor rummet udvider sig mellem bygningerne vil mere parklignende opholdsområder kunne etableres. Der vil ydermere kunne etableres en cykelsti gennem hele forløbet som vil forbinde havnen og Islands Brygge med Rådhuset og HC Ørsteds Parken.

Med re-introduktionen af vandløbet skabes der mulighed for at sætte fokus på de aktuelle klimaproblemer og deres løsninger som for eksempel vandforsinkelse og adskillelsen af kloakvand fra regnvand.

Vandet bliver en aktiv del af gadebilledet og skal også kunne bruges aktivt, derfor skal vandløbet designes åbent. Man kan også forstille sig en nyttehave ned mod havnen drevet af byens børneinstitutioner som et læringssted og en mulighed for at få jord under neglene midt i byen.

Vandbassiner kan designes således at de ved store nedbørsmængder vil gå over kanterne og opfylde et større område og derved forsinke vandet, og gøre klimaet til en dynamisk aflæselig størrelse i byen.

English summary

The idea of the proposal is to find the balance between new initiatives in the city which in turn do not overwrite the cultural and historic value inherent in the city.

The thesis of the proposal is; when making central Copenhagen green you can generate more than a scenic experience by telling stories that have been hidden through time.
This specific proposal illustrates the notion tested upon Vester Voldgade combined with the reemerged Ladegårdså. By letting the green emphasise where the old ramparts of Copenhagen stood and which have long ago been overtaken by the urban growth, we can relate to time.

The consequence of this notion is a series of different spatial situations which can be used for creating an extended garden through central Copenhagen, where experiences will be mixed in a new way. Strøget could be prolonged towards the harbor and suddenly shopping in a garden would be the experience. In places where the space opens up between the buildings more parklike areas for recreation could be established. The new garden could also contain a bicycle route connecting the harbor with Rådhuspladsen.
By reintroducing the creek you focus the attention towards present problems of drainage and separation of sewage and rain water.

The water becomes an active part of the street and should therefore be accessible for activity. It would also be possible to establish a kitchen garden near the harbor for child care centers to use as a place to learn and get one’s hand dirty within the very center of Copenhagen.

Water basins along Vester Voldgade should be designed as to overflow a larger area during heavy rain thereby delaying water and adding a new climate dynamic in to the city.

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Den flydende park er ligeledes et indlæg i den allestedsnærværende miljø- og klimadebat og en lille påmindelse til byens borgere om hvor slemt det står til i andre byer i verden. En verden hvor den eksplosive vækst og laden-stå-til har givet de grønne områder i byerne yderst trange kår, og hvor rovdriften på klodens skove har medført uoprettelige miljømæssige konsekvenser.

Parken er et stykke flydende dansk stiliseret landskab med en intim beplantning der står i stor kontrast til omgivende havnemiljø men samtidig leder tankerne hen på det danske kystflora. Man kan opholde sig inde i landskabet, bevæge sig rundt og nærmest glemme at man er i byen, eller man kan bevæge sig ud langs kanterne eller på soldækket hvor havnerummet åbner sig op. Når prammen ligger til kajs kan man kravle ned på flyde-pongtongerne hvorfra der er adgang til vandet. Parken bygges på en pram af typen Sea-Tow 80 med dimensionerne 97 x 24 meter. Der udlægges et kuperet terræn af overskudsjord fra metrobyggeriet hvor i der plantes fyrretræer. Der konstrueres plantehuller med dimensioner der sikrer en god trivsel for fyrretræerne. Der sås græs som sikrer gode opholdsmuligheder på de små bakker. Derudover plantes der diverse hjemmehørende danske arter såsom klitgræs, marehalm, strandnælde, strandasters, strandebede, strandmalurt og salturt. Imellem miniature bakkelandskabet slynger sig en organisk formet sti der forbinder de to adgangsbroer til prammen. Stien er i prammens oprindelige stål materiale, som med sin rustrøde farve står som flot komplimentærfarve til de grønne flader. I fronten af prammen etableres et stort solcelleanlæg i selve gulvet, som samtidig fungerer som sol- og udkigsdæk. Solcelleanlægget forsyner prammen med den nødvendige strøm til det automatiske vandings- og rensningssystem som udskiller salten fra havvandet og forsyner planterne med vand. Vandet oplagres i prammens store ballasttanke som ligeledes styrer skibets vandlinje og dermed hvor tæt man kan komme på vandet.

English summary

Over the years large glass and steel office blocks have taken over the harbour and conquered some of the most attractive public spaces along the waterfront, though the edges still formally belong to the citizens. Thus our vision is to re-conquer the lost public spaces and bring to life the Copenhagen harbour front once again.

This is done by re-activating the harbour with a floating park that can be placed anywhere within the harbour and function as a recreational hotspot for surrounding areas. Built on an old steel barge with small hills planted with pine trees, shrubs and a large self-sustaining solar panel to supply power, the floating park would have approx. 4 million liquid square meters of water to move around on.

With its green looks it’ll stand out when being towed around and add a new exciting element to the adjacent cityscape. While also working as a reminder as how expansive growth and a why-bother attitude, has given hard times to green city spaces and massive de-forestation has created non-reversible environmental consequences.

Drawing focus to these issues while bring forward a new kind of urban recreational space is what makes up the floating park – pARK aTOL.

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Koncept: Ved at etablere 14 nye lommeparker er der en oplagt mulighed for at skabe et nyt grønt koncept. Et koncept der kæder lommeparkerne sammen. Ikke en fysisk sammenkædning, men en sammenhæng der opstår i kraft af et overordnet æstetiske karakteristika.Sammenhængen mellem lommerparkerne skabes ved at definere anvendelsen af 5 gennemgående elementer. Disse elementer skal figurere i alle de 14 lommeparker. Brandgavle, Fladen, Det karakteristiske element, Træer og De mobile møbler.

Forslaget: Mellem bygningerne skabes en frodig birkelund. Birketræernes karakteristiske, slanke og hvide stammer vil lyse op og give dybde i lommeparkens rum. De plantes tæt så de kæmper sig op mod lyset og får højde og den lyse skovkarakter der karakterisere birkelunden. Via stålspindeltrapper – en til at komme op af, og en til at komme ned af kan man gå en tur op igennem trækronerne. På turen op kan man opleve træerne på nært hold og studere deres liv på samme måde som i Palmehuset i Botanisk Have.

Over og imellem trækronerne når man op til en gennemsigtig terrasse af polycarbonat, der 12m over gadeplan skaber en ekstra flade i lommeparken – en flade oppe i solens lys. Her kan man finde sin egen plads i solen. Terrassen er understøttet af en kraftig stålkonstruktion der spænder mellem bygningernes brandgavle. Terrassen er hegnet med en 1,8m høj transparent skærm, der fungere som sikkerhedsforanstaltning. En tilsvarende skærm adskiller lommeparken fra baggården og dens parkering. Bilindkørslen til parkeringspladsen skal i fremtiden ske gennem indkørslen til nabobaggården (baggrården til nr. 14).

Løvtaget vil være et godt alternativ til de eksisterenede rekreative tilbud der findes i området. Kongens Have og Nyhavn er udflugtsmål og steder hvor man opholder sig i længere perioder. Mens Løvtaget vil kunne opfylde behovet for den korte pause som er en mangelvare i Indre By.

English summary

The Copenhagen municipality wishes to turn Copenhagen into an environmental metropolis. In this debate one of the subjects is the creation of; 14 new pocket parks.

The establishment of 14 new pocket parks is an ideal opportunity to create a new green concept. A concept of linking pocket parks together, and therefore creating a greater feeling of connection, throughout Copenhagen. Not a physical link, but a relationship arising by virtue of an overall aesthetic characteristics.

One idea is to create a lush birch grove between buildings, a strong green element presented in the city. Birch trees have characteristic, slender white trunks which create a great contrast to the other green elements of the pocketpark. The trunks will provide a sense of depth in the pocket park space. Over and between the trees a terrace of transparent polycarbonate is created. The terrace is raised 12 meters above street level where it reaches the rays of the sun. Here one can easily find a place in the sun. The terrace is supported by a strong steel structure spanning between the buildings fire gables. Via steel spiral staircases – one to assent and one to descent from the terrace, people can walk up and down through the treetops.