Velkommen til hjemmesiden for studenterkonkurrencen Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København. Konkurrencen blev udstedt 1. september 2009, og vinderne af konkurrencen blev offentliggjort 5. december 2009 ved åbningen af en udstilling af konkurrencens 28 bidrag på Vartov-pladsen. Der blev ved den lejlighed uddelt tre førstepræmier og tre indkøb. Samtlige konkurrencens forslag følger nedenfor.

pARK aTOL – den flydende park
Udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Mobile udstillingsrum (natur på tour) 
Udført af Tim Thikaj – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Løvtaget – parken mellem trækronerne
Udført af Karl-Johan Baggins – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

5 gadeparker i den historiske by
Udført af Brian Kessy Jensen, Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller - tildelt indkøb på 15.000 kr.

Klimalomme – Lysningen
Udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Haver langs Havnefronten
Udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Via links in marginen til venstre kan man se baggrunden for konkurrencen og bedømmelseskomiteens betænkning. Og via kort, kategorier og søgefelt er det muligt at søge på tværs af projekterne.

Konkurrencen er et initiativ af Miljøpunkt Indre By-Christianshavn, som en første begyndelse på en større samlet byforgrønnelsesindsats for det centrale København i de kommende år. Vi håber at konkurrencen og www.lommeparker.dk kan være til inspiration for det centrale Københavns udvikling til en smukkere, sundere, dejligere, mere bæredygtig og bedre klimatilpasset by.

Vi vil gerne på dette sted rette en varm tak til Den Grønne Bys sponsorer, som har muliggjort gennemførelsen af konkurrencen.

Jens Hvass

Centerleder
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Projekt 311009 udført af Brian Kessy Jensen, Marco Philipsen Prahm og Simon Kjems-Møller - tildelt indkøb på 15.000 kr. 

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

”Det der bygges og anlægges i byen må give noget tilbage til byen, det må tilbyde noget …”   – Jens Kvorning

Oplæg: Mennesket påvirker og former sine omgivelser samtidig med at mennesket påvirkes og formes af sine omgivelser. Byens grønne elementer har en vigtig rolle i bestræbelsen på at skabe en smukkere, sundere, mere levende og bæredygtig by. Hvordan kan man indtænke det grønne i byen således, at det får en langt stærkere placering i gård- og gaderum såvel som i vores bevidsthed og forståelse af, hvad den gode by indebærer?

Eksisterende parker: Når man ser København fra luften, er det tydeligt, at byen allerede er udstyret med nogle ganske store grønne oaser: Østre Anlæg, Botanisk Have, Ørstedsparken, Kongens Have, Kastellet, Refshaleøen og voldanlægget omkring Christianshavn. Alle er velfungerende og populære områder. De har alle det til fælles, at de er meget store områder og nogle af dem er indhegnede. Desuden er det områder, man besøger med et formål, ikke områder man tilfældigvis krydser.

Historisk baggrund: Ørstedsparken, Botanisk Have og Østre Anlæg er anlagt der, hvor Københavns volde engang lukkede trygt om København. Men da de havde udtjent deres rolle, blev de nuværende rekreative områder anlagt og rummet blev givet tilbage til folket. Den historiske by er flettet sammen af et filigran af småveje. Et system hvor det ikke giver mening af færdes i bil, – et system der bedst indtages til fods. Kan man tage nogle  små veje i den historiske by og anlægge små parker, og altså gøre med dem som man gjorde med de københavnske volde for 150 år siden?

Hensigt: Vi vil låne byens grønne identitet, som den har i kraft af sine eksisterende store parker og genskabe den i en langt mindre skala i en serie af små intime gadeparker i indre by. Små grønne mellemrum. Vi vil trække et grønt spor igennem den historiske by, så man har noget grønt i øjenkrogen når man færdes inde i byen. Små parker som man nærmest snubler over ved et tilfælde; små oplevelser og overraskelser som man kan tage med sig.

Gadeparker – En strategi: Vi har lavet 5 nedslag i Indre By, mellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Projektet har til formål at trække nogle grønne kvaliteter gennem byen og skabe mulighed for tage en pause i grønne omgivelser midt inde i den historiske by. Konceptet som fremstilles i forslaget er stedspecifikt men er tænkt som et koncept, som kunne gennemføres andre steder i byen.

Parkerne er konstrueret som små landskaber og består af en række plateauer. De skærer sig ind i hinanden og danner terrasser, der fungerer som siddepladser og passager. Terrasserne beplantes, således at de fremstår grønne og indbydende.

Hensigten  med gadeparkerne er at tilbyde et ukodet byrum som kan indtages og benyttes af alle på alle tidspunkter af døgnet. Der er ingen fastlagte aktiviteter. Formålet er at skabe et mellemrum i byen, som er offentligt – og som tilhører borgerne. Forslaget går imod en privatisering af det offentlige rum. Med gadeparkerne er det ambitionen at give nogle brudstykker af det historiske byrum tilbage til borgerne.

Street parks – a strategy

We want to borrow the green identity of the city, an identity which has come to be through its large amount of existing parks. The aim is to recreate this identity in a smaller scale through a series of small intimate street parks in the inner city; Small green spaces.

Our aim is to draw a green trail through the historic city. Small parks that you nearly stumble over by coincidence; small adventures and surprises that stays with you.
The parks are constructed as small landscapes and consist of a series of plateaus. They intersect and create terraces which act as seats and passages. The terraces will be planted to make them appear green and inviting.

The purpose of creating street parks is to offer a public space that can be occupied and used by everyone, all the time. There are no scheduled activities. The aim is to create a public space in the city which belongs to the citizens. The project counters the privatization of public space. The grand purpose of creating street parks is to give fragments of the historic public space back to the citizens.

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Projektområdet ligger i gaden Åbenrå. Området bruges i dag til privat firmaparkering, med forslaget fortrænges bilerne langsomt ud af byen og bringer det grønne i fokus.

Rummet har en markant opdeling mellem sol og skygge. Forslaget forstærker fænomenerne på en lavteknologisk måde, og gør mørkt mørkere, kold koldere og varmt varmere.

Rummets eksisterende grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og skygge giver associationer til lysningen i skoven.

Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle og oplyse lysningen, er inspirationen til ’Lysningen’. Ved at forstærke mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så man drages mod det og kan nyde solens varme stråler.

’Lommen´ er delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima.

Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene. Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort.

Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme. Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade. Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.

Lyset forstærkes ved at forstærke mørket. Mørket og kulden er forstærket med en skovkarakter på det mest skyggefulde område, bestående af spidsløn, som har en lav transmissionsprocent, samt tidligt løvspring og midt løvfald, hvilket giver en lang løvspringsperiode.

Lysningens varme er forstærket med en delvis massiv barriere af taksbuske, som skaber læ for vinden fra gaden.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – Forest Glade [Lysningen]

In a climate perspective the urban spaces contains many elements of the weather. Buildings creates shadows, trees absorb and convert sun energy and create a variety of shadow, the precipitation cools down, surfaces reflects or absorb sun radiation and physical barriers controls wind movements.

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive.

The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

The project area is situated in the street Åbenrå. It is used as a car park for private companies.

The space has a significant split up between sun and shade. The proposal reinforces the phenomena in a low-tech way, by making the darkness darker, the chilly colder and the warm hotter.

The existing vegetative walls and the sun and shade associate the area to the forest glade. The inspiration was the phenomena where the sunlight sparkle in between the trunks. By reinforcing darkness the sunlight becomes stronger in ones experience and thereby being attracted towards it.

When cities affects climate, then climate change can affect the cities.

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.

Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.

Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.

Derfor: Ved at inddrage havnefronten til henholdsvis, kolonihaver, caféer og lommeparker, får København billedet på den grønne og blå hovedstad. En større del af københavnerne får mulighed for en lille oase, at komme ud i naturen og slappe af med den bedste udsigt til duftende blomster, fuglesang og vores rene vand. Københavns kommune får ved små startomkostninger en smuk virkeliggørelse af deres egen klimavision. Biodiversiteten får nye levesteder, folk vedligeholder selv deres haver og havnefronten får igen liv, farver og duft. Haverne kan kompostere organisk affald samt opsamle regnvand til vanding. Derved skal der ikke bruges vand og forurenet jord samt affald til forbrænding formindskes og næringen bringes tilbage i økosystemet til skabelse af frugt, grønt og blomster.

Ved at give plads til caféliv og lommeparker indimellem gives der for alvor rum for liv, økonomi og miljø I skøn sammenblanding.

Københavns havnefront kan igen blive et centrum for liv og et smukt billede på bæredygtighed; miljøvenligt, forbedre den sociale sundhed og dette økonomisk rentabelt. Til slut kan haverne bruges til at udstille Københavns holdning til bæredygtig byplanlægning.

Velkommen til København!

English Summary

The municipality of Copenhagen has set a goal to become “a green and blue capital”.

The urban and rural landscape has over the years destroyed the nature and biodiversity in Denmark. Today we face our greatest challenge, climate changes, and Copenhagen should be in front in terms of sustainable urbanisation.

Greening of the city can improve the biodiversity, air quality, diminish CO₂, noise and result in a more beautiful capital.

Copenhageners have great interest in living in a beautiful and clean city and have the opportunity to have a garden nearby. More than 92% live in flats and the indoor lifestyle with minimum of exercise and coffee is making us sick.

There are long waiting lists on allotments, but land is scarce, polluted and expensive and the municipality does not have a lot of resources.

Historically our harbour has giving life to the city, but is today left lifeless.

A solution: By establishing small gardens along the harbour Copenhagen gets the perfect image of a green and blue capital. The gardens could be supplied with composting units and rainwater collectors. Dividing the gardens in allotments, public pocket parks and café/bars this solution improves all aspects of sustainability: Environmentally by improving the amount of green, biodiversity and air quality, and reducing noise, water consumption and waste combustion. Socially by giving Copenhageners more green space outdoors. Economically by expanding the restaurant life of Nyhavn, reducing costs of maintenance and reducing costs on land for allotments and parks. Lastly the gardens could showcase Copenhagen as a city with an environmental attitude.

The harbour of Copenhagen can once more be a center for life and a beautiful picture of sustainable urbanisation.

Projekt 936571 udført af Tim Thikaj – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

I forlængelse af det foreliggende konkurrenceforslag om et nyt naturhistorisk museum i Botanisk Have, sættes der i dette fokus på udvikling af en Specialafdeling for avl af sværmere og to tilhørende pavilloner. Specialafdelingen er en mindre bygning med et samlet areal svarende til ca. 132 m² fordelt på 2 etager. Her avles forskellige sommerfuglearter.

Til specialafdelingen knytter sig to mindre pavilloner (2×20 m²). Disse fungerer som de mobile udstillingsrum.

Pavillonernes primære base er i Botanisk Have sammen med sommerfuglehuset. Dog i visse perioder af året kan pavillonerne med deres fritflyvende indhold opleves forskellige steder i byrummet.

Pavillonerne oplyser. De er pusterum som bidrager til diskussionen om forholdet mellem kultur og natur og inspirer til grønne tiltag de pågældende steder, hvor de befinder sig. Pavillonerne kan betragtes som en slags hjælpere, nogle forudsætninger ….eller inspiratorer som genererer et potentiale for det pågældende sted.

Sommerfuglehuset med dets mobile pavilloner danner slægtskab. Ikke kun imellem hinanden, men de knytter sig tæt til de omkringliggende elementer i Botanisk Have. Det sker på et form- og funktionsmæssigt plan.

I kraft af sine kvaliteter må Botanisk Have betragtes som et vellykket eksempel på en artikulering af natur inden for en kulturel ramme. Kulturen skal netop kunne rumme naturen og gøre den til en integreret del af sit indhold, så der dannes forudsætninger for menneskets forståelse af processer og kvaliteter i naturen.

Pavillonerne udfordrer menneskets sanselighed. De er pusterum, hvor menneskets sanseapparater får mulighed for at arbejde på tværs af hinanden.

I dette tilfælde må arkitekturen betragtes som mere end blot en praktisk løsning på diagrammatiske temaer. Arkitekturen er I lige så høj grad til for at skabe relation og affektion for og imellem mennesker.

Mobile exhibition spaces (nature on tour)

Inspired by the current competition of developing a Natural History Museum in Botanical Garden, this project aims at adding a House of Butterflies – a department specialised in the science and breeding of butterflies. Two small pavilions related to the House of Butterflies are the main focus of the project.

The two appurtenant pavilions are each 20 square meters. These pavilions are mobile exhibition rooms. Their main base is in the Botanical Garden and Museum next to the House of Butterflies. However, from time to time during the year the mobile pavilions with butterflies can be experience at different places in the city.

The purpose of the two mobile pavilions is to instigate public debate and awareness about the co-existence of nature and culture.

Botanical Garden, with its many qualities, can be seen as an institution, which succesfully articulates nature in a cultural context. Intergrating nature in a cultural context furthers the basis for instigating human awareness about the processes and qualities of nature.

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Den flydende park er ligeledes et indlæg i den allestedsnærværende miljø- og klimadebat og en lille påmindelse til byens borgere om hvor slemt det står til i andre byer i verden. En verden hvor den eksplosive vækst og laden-stå-til har givet de grønne områder i byerne yderst trange kår, og hvor rovdriften på klodens skove har medført uoprettelige miljømæssige konsekvenser.

Parken er et stykke flydende dansk stiliseret landskab med en intim beplantning der står i stor kontrast til omgivende havnemiljø men samtidig leder tankerne hen på det danske kystflora. Man kan opholde sig inde i landskabet, bevæge sig rundt og nærmest glemme at man er i byen, eller man kan bevæge sig ud langs kanterne eller på soldækket hvor havnerummet åbner sig op. Når prammen ligger til kajs kan man kravle ned på flyde-pongtongerne hvorfra der er adgang til vandet. Parken bygges på en pram af typen Sea-Tow 80 med dimensionerne 97 x 24 meter. Der udlægges et kuperet terræn af overskudsjord fra metrobyggeriet hvor i der plantes fyrretræer. Der konstrueres plantehuller med dimensioner der sikrer en god trivsel for fyrretræerne. Der sås græs som sikrer gode opholdsmuligheder på de små bakker. Derudover plantes der diverse hjemmehørende danske arter såsom klitgræs, marehalm, strandnælde, strandasters, strandebede, strandmalurt og salturt. Imellem miniature bakkelandskabet slynger sig en organisk formet sti der forbinder de to adgangsbroer til prammen. Stien er i prammens oprindelige stål materiale, som med sin rustrøde farve står som flot komplimentærfarve til de grønne flader. I fronten af prammen etableres et stort solcelleanlæg i selve gulvet, som samtidig fungerer som sol- og udkigsdæk. Solcelleanlægget forsyner prammen med den nødvendige strøm til det automatiske vandings- og rensningssystem som udskiller salten fra havvandet og forsyner planterne med vand. Vandet oplagres i prammens store ballasttanke som ligeledes styrer skibets vandlinje og dermed hvor tæt man kan komme på vandet.

English summary

Over the years large glass and steel office blocks have taken over the harbour and conquered some of the most attractive public spaces along the waterfront, though the edges still formally belong to the citizens. Thus our vision is to re-conquer the lost public spaces and bring to life the Copenhagen harbour front once again.

This is done by re-activating the harbour with a floating park that can be placed anywhere within the harbour and function as a recreational hotspot for surrounding areas. Built on an old steel barge with small hills planted with pine trees, shrubs and a large self-sustaining solar panel to supply power, the floating park would have approx. 4 million liquid square meters of water to move around on.

With its green looks it’ll stand out when being towed around and add a new exciting element to the adjacent cityscape. While also working as a reminder as how expansive growth and a why-bother attitude, has given hard times to green city spaces and massive de-forestation has created non-reversible environmental consequences.

Drawing focus to these issues while bring forward a new kind of urban recreational space is what makes up the floating park – pARK aTOL.

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Koncept: Ved at etablere 14 nye lommeparker er der en oplagt mulighed for at skabe et nyt grønt koncept. Et koncept der kæder lommeparkerne sammen. Ikke en fysisk sammenkædning, men en sammenhæng der opstår i kraft af et overordnet æstetiske karakteristika.Sammenhængen mellem lommerparkerne skabes ved at definere anvendelsen af 5 gennemgående elementer. Disse elementer skal figurere i alle de 14 lommeparker. Brandgavle, Fladen, Det karakteristiske element, Træer og De mobile møbler.

Forslaget: Mellem bygningerne skabes en frodig birkelund. Birketræernes karakteristiske, slanke og hvide stammer vil lyse op og give dybde i lommeparkens rum. De plantes tæt så de kæmper sig op mod lyset og får højde og den lyse skovkarakter der karakterisere birkelunden. Via stålspindeltrapper – en til at komme op af, og en til at komme ned af kan man gå en tur op igennem trækronerne. På turen op kan man opleve træerne på nært hold og studere deres liv på samme måde som i Palmehuset i Botanisk Have.

Over og imellem trækronerne når man op til en gennemsigtig terrasse af polycarbonat, der 12m over gadeplan skaber en ekstra flade i lommeparken – en flade oppe i solens lys. Her kan man finde sin egen plads i solen. Terrassen er understøttet af en kraftig stålkonstruktion der spænder mellem bygningernes brandgavle. Terrassen er hegnet med en 1,8m høj transparent skærm, der fungere som sikkerhedsforanstaltning. En tilsvarende skærm adskiller lommeparken fra baggården og dens parkering. Bilindkørslen til parkeringspladsen skal i fremtiden ske gennem indkørslen til nabobaggården (baggrården til nr. 14).

Løvtaget vil være et godt alternativ til de eksisterenede rekreative tilbud der findes i området. Kongens Have og Nyhavn er udflugtsmål og steder hvor man opholder sig i længere perioder. Mens Løvtaget vil kunne opfylde behovet for den korte pause som er en mangelvare i Indre By.

English summary

The Copenhagen municipality wishes to turn Copenhagen into an environmental metropolis. In this debate one of the subjects is the creation of; 14 new pocket parks.

The establishment of 14 new pocket parks is an ideal opportunity to create a new green concept. A concept of linking pocket parks together, and therefore creating a greater feeling of connection, throughout Copenhagen. Not a physical link, but a relationship arising by virtue of an overall aesthetic characteristics.

One idea is to create a lush birch grove between buildings, a strong green element presented in the city. Birch trees have characteristic, slender white trunks which create a great contrast to the other green elements of the pocketpark. The trunks will provide a sense of depth in the pocket park space. Over and between the trees a terrace of transparent polycarbonate is created. The terrace is raised 12 meters above street level where it reaches the rays of the sun. Here one can easily find a place in the sun. The terrace is supported by a strong steel structure spanning between the buildings fire gables. Via steel spiral staircases – one to assent and one to descent from the terrace, people can walk up and down through the treetops.