Projekt 135791 udført af: Sofie Falkentorp

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

- Et nyt videnscenter skal gøre København førende inden for undervisning af børn og unge i klimaforandring. Derigennem kan de påvirke hovedstadet til at blive mere bæredygtig.

- København skal uddanne en helt ny klimageneration der bliver afgørende for byens vision frem til 2025 – At gøre København CO2-neutral.

- Med et videnscenter for børn midt i byen, skaber det et levende og aktivt nærmiljø, også når butikkerne holder lukket.

- Alle børn fra 0-18 år, skal have mulighed for årligt, at deltage i en af centrets aktiviteter.

- Der skal uddannes minimum 1.500 klima-ambassadører, der kan påvirke familie og kammerater til at handle bæredygtigt.

- Minimum 10.000 børn skal have mulighed for at plante et træ i byens nye ”klimaskov”.

Klima-ambassadør i grønt centrum: Visionen er at få et grønt centrum, med adgang til klimaskov via grønne forbindelser.

Parkerne og boulevarderne hænger sammen, så klima-ambassadørerne har mulighed at bevæge sig fra klimahuset og rundt i byen igennem grønne bånd.

Inden for den første gamle vold skal der være GRØN-zone, hvor kun energirigtige køretøj må færdes.

Bygningens placering på grunden: Da bygningen ligger op af endegavlen, har man mulighed for at skabe et nyt
uderum og en plads foran huset.

Inde som ude… det der sker på pladsen, skal være med til at fortælle
hvad der sker inde i huset, og invitere brugerne inden for.

Klimahuset placering: Videnscenteret for børn og unge skal placeres midt i hjertet i København, på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, og er let at komme til med offentlig transport. Der er ikke langt at gå, hverken fra Kongens Nytorvs metrostation eller Nørreport station.

Grunden måler ca. 15 x 50 m (ca. 750 m2) og fungerer i dag som parkeringsplads. Den er grusbelagt og indhegnet med et trådhegn. Der er en bom ved indkørslen til grunden, da man skal betale for at bruge den.

Bagmurene, som grunden støder op til, er fra det 17. århundrede. De oprindelige huse på grunden blev revet ned i midten af 60’erne. På sin vis, er den tomme grund en del af det urbanske København.

Jeg vil derfor indrage muren i huset, så der bliver en mellem-zone/buffer-zone, mellem klimahuset og den eksisterende mur.

Buffer-zonens indeklima kommer til at have en lavere temperatur end hovedhuset. Samtidig fungerer den også som adgangsforbindelse videre op gennem huset.

Jeg vil videre inddrage den rå endegavls som en natrulig del af klimahuset. Klimahusets facade vokser der grøn beplantning op ad, hængehaver og grønne tage vil være gennemgående.

På taget vil der være solceller, for at kunne generere el. I toppen af bygningen vil der være konferencemuligheder og den gamle mur vil blive brugt som læred.

Endvidere skal der være opsamling af regnvand til forsyning af Lommeparken, så vi med en grøn bygning, midt byen, er med til at rense luften og ned bringe CO2-udledningen(huset skal havne i klasse 0 – energiklasse).

English summary

The Climate House, Sharing knowledge with children

A new concept building makes Copenhagen a leading knowledge center, teaching children about climate change.

- Knowledge put to use in changing the capitol to a more sustainable area.

- Copenhagen are going to teach a new generation – a new generation becoming crucial for the city’s vision for 2025: Making Copenhagn CO2-neutral.

- The new knowledge sharing center for children, creates an active environment after closing hours.

- Ranging from 0-18 years of age, everyone will be able to participate in at least one of the centers activities.

- A minimum of 1.500 children will be educated to become climate ambassadors, influencing family and friends to act responsible regarding climate change.

- 10.000 children will be given the opportunity to plant a tree in the city’s new ‘Climate forest’.

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Projektområdet ligger i gaden Åbenrå. Området bruges i dag til privat firmaparkering, med forslaget fortrænges bilerne langsomt ud af byen og bringer det grønne i fokus.

Rummet har en markant opdeling mellem sol og skygge. Forslaget forstærker fænomenerne på en lavteknologisk måde, og gør mørkt mørkere, kold koldere og varmt varmere.

Rummets eksisterende grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og skygge giver associationer til lysningen i skoven.

Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle og oplyse lysningen, er inspirationen til ’Lysningen’. Ved at forstærke mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så man drages mod det og kan nyde solens varme stråler.

’Lommen´ er delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima.

Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene. Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort.

Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme. Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade. Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.

Lyset forstærkes ved at forstærke mørket. Mørket og kulden er forstærket med en skovkarakter på det mest skyggefulde område, bestående af spidsløn, som har en lav transmissionsprocent, samt tidligt løvspring og midt løvfald, hvilket giver en lang løvspringsperiode.

Lysningens varme er forstærket med en delvis massiv barriere af taksbuske, som skaber læ for vinden fra gaden.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – Forest Glade [Lysningen]

In a climate perspective the urban spaces contains many elements of the weather. Buildings creates shadows, trees absorb and convert sun energy and create a variety of shadow, the precipitation cools down, surfaces reflects or absorb sun radiation and physical barriers controls wind movements.

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive.

The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

The project area is situated in the street Åbenrå. It is used as a car park for private companies.

The space has a significant split up between sun and shade. The proposal reinforces the phenomena in a low-tech way, by making the darkness darker, the chilly colder and the warm hotter.

The existing vegetative walls and the sun and shade associate the area to the forest glade. The inspiration was the phenomena where the sunlight sparkle in between the trunks. By reinforcing darkness the sunlight becomes stronger in ones experience and thereby being attracted towards it.

When cities affects climate, then climate change can affect the cities.

Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Købmagergade er i dag et langt gadestræk uden mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause. Her er samtidig et stort flow af shoppere og businessfolk. Derfor er det oplagt at anlægge en lommepark her. Der er bare ikke tomme ’lommer’ til det. I forslaget gøres der plads til en klimalomme, ved at nedrive en bygning i forlængelse af en baggård. Dette giver en samlet ny lomme på ca. 170 m2.

Det er næsten kun eftermiddagssolen, der rammer ned i rummet, og kun i det nordøstlige hjørne. Resten af rummet er skyggefuldt. Forslaget forstærker dette lys på en lavteknologisk måde, ved at gøre mørkt mørkere.

Forslaget: Midt på den fortravlede Købmagergade, er en sprække i bygningerne, en smal kløft, delvist sløret af tre lindetræer.

En aflang og aflukket kløft muliggør intimiteten og roen, den smalle sprække slipper ikke meget lys ned og frembringer fugtigheden. De to fænomener lyset og fugtigheden forstærkes i rummet.

Indgangen til den skjulte lomme er ved to fremskudte mure, som er en forsnævring ind mod rummet. Sanserne bremser den videre passage ind. Man fornemmer fugtigheden, lugten af en kølig kælder, ens syn skal omstille sig til mørket. Man begynder at erkende det brogede gulv med slyngede vandflader og genskin.

Nede i kløften, erkendes lyset længere fremme, en let vibrerende regnbue. På vej op ad trappen drages fokus mod det smalle himmelkig stærkt indrammet af kløftens vægge, bygningerne.

For at forstærke det begrænsede lysindfald forstærkes mørket, som skabes af gruppen af Parklind. Parklind er et lysgennemtrængeligt træ, hvilket giver en særlig lyseffekt under træet. Parklind har sent løvspring og tidligt løvfald, og giver dermed ly og mørke til kløften i de varmeste måneder af året.

Regnvandet i vandfaldet og i renderne forstærker fugtigheden i lommen. Nedgravningen er med til at opsamle mere vand, som øger fugtigheden. Regnvandet i lommen håndteres ved lokal afledning af regnvand, som begrænser og forsinker afledningen af regnvandet fra lommen. Det synlige vand giver en merværdi i form af forbedrede vækstbetingelser og rekreation, som kan blive til stor glæde for byens borgere og være en værdiforøgelse for byen.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – The Ravine [kløften]

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive. The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

Today Købmagergade is a long street, with a huge flow of people, without any possibilities to step back and take a break. Therefore it is obvious to lay out a pocket park, but there is not empty `pockets´ here. The proposal creates the space by tearing down a building in connection to an empty backyard.

In the afternoon the sun strikes the space, and only in the northeastern corner. The rest of the area is shady. The proposal reinforces the light in a low-tech way, by making the darkness even darker.

A crack within the row of buildings, in the middle of Købmagergade: A small ravine, partly blurred by three lime trees.

An oblong and closed ravine enables the intimacy and the quietness. Only a little sunlight strikes through the narrow ravine which increases the moistness. These two phenomena, sunlight and moistness, reinforces within the space.

Projekt 240616 udført af Marlene H. Nielsen, Janka Paulovics og Häli-Ann Tooms.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Ideen med projektet er at lave et design i et afgrænset område, der på engang repræsenterer naturen i en urban kontekst, tilfører området sociale aktiviteter og giver øget fokus på naturlige processer og klimaændringer.

Vores forslag til projektet er en struktur der står som et symbol på et træ. Træet kan opleves i tre forskellige niveauer:

1)    Underjorden: Lyset på metrostationen vil være træets rodsystem
2)    Grundplan: På gadeplan vil folk gå under og mellem træstammer og grene, der vil være nye muligheder for mødesteder og udstillinger i et udendørsforum
3)    Hævet niveau: Træernes grene støtter modulerne, der er hævet over jorden. Modulerne vil udtrykke en sammensmeltning mellem natur og udsigten over Rådhuspladsen. Konstruktionen vil maks. Være 3,5 – 4,5m høj.

Konstruktionen består af tre forskellige moduler: Et modul med vegetation (7x5m), Et betonmodul (7×2,5m) og et lys + vand modul (2,5×2,5m). De er hævet og sænket i forhold til hinanden og giver en varietet udtryk og en bevægelighed i konstruktionen.

Vegetationsmodulet er tilplantet med enggræs og klatreplanter, som finder deres naturlige vej hen over konstruktionen. Betonmodulet, fungerer primært som regnvandsopsamling, og leder vandet videre til vegetationsmodulet. Lys/vand modulet opsamler overskuds vand og om aftenen, når lyset tændes, vil vandets glimtende overflade reflekteres på belægning underneden.

Kanterne på konstruktionen vil være afgrænset med et lyst og let træhegn, der både anvendes som sikkerhed og som støtte til klatreplanterne.

Den bærende struktur på grundplan skal imitere stammen på et træ og træets grene, de bærer de enkelte moduler og samtidig skaber de rum på en ellers åbne plads. Det er muligt at forme modulerne, så de kan tilpasses og installeres i et hvert byrum. Den struktur vi har designet vil blive integreret sammen med den nye Rådhusplads metrostation, der åbnes i 2017.

Fordele

Uddannelse: Konstruktionen giver en øget forståelse for natur i byen, større interesse i og viden om miljømæssige problemer, som er en forudsætning for bæredygtig udvikling.
Regnvandsgenbrug: Regnvandets run-off vil blive reduceret af vegetationen. Regnvandet vil blive ledt fra betonmodulerne til vegetationsmodulerne, hvor en del af vandet bliver optaget af vegetationen og en del fordamper.

Reduktion af forurening: Filtrering af støv og partikler. Co2 reduktion.

Køling af mikroklimaer i nærområdet: Konstruktionen giver et skyggefuldt område, reducer kraftige luftstrømninger og overophedninger samt forbedre luftkvaliteten i området.

Støjreduktion

Livskvalitet: Grønt rekreativt område, attraktivt mødested for sociale og kulturelle aktiviteter, bevidsthed omkring værdien af bynatur.

Vigtigheden i konstruktionen er især at gøre opmærksom på kvaliteten af den grønne by. Konstruktionens funktion er primært at vise at det kan lade sig gøre at have en spændende og varieret vegetation på områder, hvor det ellers ikke er muligt (tæt på bygninger, områder med jordforurening etc.) og tilføre mere natur til steder, hvor der kun er få grønne områder.

Urban trees

The idea is to represent nature in the urban context by designing an area for social activities and rising awareness of natural processes and climate change.
Our proposal is a structure which will act as a symbol of a tree. The tree can be experienced in three different levels:

1)    Underground metro level where the root system of the tree will make the lighting.
2)    Ground level (“Forest feeling”) on the street level, where people will walk under the structure.There will be new elements for meetings and outdoor exhibitions.
3)    Upper level (“On the tree branches”) max. height 3,5 – 4,5m. People can walk on the “tree”. The level is for interacting with nature and having views on the square. The structure consist of 3 different slabs: vegetation slab, concrete slab, lighing+water slab that are elevated and make the motion feeling.

The structure will be integrated with the new Rådhuspladsen metro station opened in 2017.

Benefits:
Educational purpose
Stormwater retention
Pollution reduction
Cooling the microclimate
Noise management
Health benefit
Social and aesthetic benefit
Show the residents that city nature has its own special features and diverse values.

Projekt 250582 udført af Mie Kongstad Søgaard – tildelt indkøb på 10.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Københavns Kommune har sat et mål om at være “en grøn og blå hovedstad”. By og land har sammen ødelagt natur og biodiversitet i Danmark og med klimaforandringerne der presser på, bør København gå foran i at skabe en model for en mere bæredygtig byplanlægning.

Forgrønnelse af byen kan bevirke øget biodiversitet, bedre luftkvalitet, mindre CO2-udledning, mindre støjforurening og en smukkere hovedstad.

Københavnere har stor interesse i både at have en smuk og ren by at bo i samt muligheden for egen lille have. Mere end 92% af københavnere bor i etageejendomme og vores indendørs livsstil med stillesiddende aktiviteter og kaffe og kage gør os syge. Der er lange ventelister på kolonihaver, men jord er dyrt og svært at skaffe. Samtidig er al jord forurenet og kommunen har begrænsede midler. Grønne pletter I byen er derfor I dag hovedsageligt græsplæner og træer, der kræver minimum af vedligeholdelse.
Hjertet af København, havnen, er I dag reduceret til livsforladte områder blandt store bygninger.

Derfor: Ved at inddrage havnefronten til henholdsvis, kolonihaver, caféer og lommeparker, får København billedet på den grønne og blå hovedstad. En større del af københavnerne får mulighed for en lille oase, at komme ud i naturen og slappe af med den bedste udsigt til duftende blomster, fuglesang og vores rene vand. Københavns kommune får ved små startomkostninger en smuk virkeliggørelse af deres egen klimavision. Biodiversiteten får nye levesteder, folk vedligeholder selv deres haver og havnefronten får igen liv, farver og duft. Haverne kan kompostere organisk affald samt opsamle regnvand til vanding. Derved skal der ikke bruges vand og forurenet jord samt affald til forbrænding formindskes og næringen bringes tilbage i økosystemet til skabelse af frugt, grønt og blomster.

Ved at give plads til caféliv og lommeparker indimellem gives der for alvor rum for liv, økonomi og miljø I skøn sammenblanding.

Københavns havnefront kan igen blive et centrum for liv og et smukt billede på bæredygtighed; miljøvenligt, forbedre den sociale sundhed og dette økonomisk rentabelt. Til slut kan haverne bruges til at udstille Københavns holdning til bæredygtig byplanlægning.

Velkommen til København!

English Summary

The municipality of Copenhagen has set a goal to become “a green and blue capital”.

The urban and rural landscape has over the years destroyed the nature and biodiversity in Denmark. Today we face our greatest challenge, climate changes, and Copenhagen should be in front in terms of sustainable urbanisation.

Greening of the city can improve the biodiversity, air quality, diminish CO₂, noise and result in a more beautiful capital.

Copenhageners have great interest in living in a beautiful and clean city and have the opportunity to have a garden nearby. More than 92% live in flats and the indoor lifestyle with minimum of exercise and coffee is making us sick.

There are long waiting lists on allotments, but land is scarce, polluted and expensive and the municipality does not have a lot of resources.

Historically our harbour has giving life to the city, but is today left lifeless.

A solution: By establishing small gardens along the harbour Copenhagen gets the perfect image of a green and blue capital. The gardens could be supplied with composting units and rainwater collectors. Dividing the gardens in allotments, public pocket parks and café/bars this solution improves all aspects of sustainability: Environmentally by improving the amount of green, biodiversity and air quality, and reducing noise, water consumption and waste combustion. Socially by giving Copenhageners more green space outdoors. Economically by expanding the restaurant life of Nyhavn, reducing costs of maintenance and reducing costs on land for allotments and parks. Lastly the gardens could showcase Copenhagen as a city with an environmental attitude.

The harbour of Copenhagen can once more be a center for life and a beautiful picture of sustainable urbanisation.

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Den flydende park er ligeledes et indlæg i den allestedsnærværende miljø- og klimadebat og en lille påmindelse til byens borgere om hvor slemt det står til i andre byer i verden. En verden hvor den eksplosive vækst og laden-stå-til har givet de grønne områder i byerne yderst trange kår, og hvor rovdriften på klodens skove har medført uoprettelige miljømæssige konsekvenser.

Parken er et stykke flydende dansk stiliseret landskab med en intim beplantning der står i stor kontrast til omgivende havnemiljø men samtidig leder tankerne hen på det danske kystflora. Man kan opholde sig inde i landskabet, bevæge sig rundt og nærmest glemme at man er i byen, eller man kan bevæge sig ud langs kanterne eller på soldækket hvor havnerummet åbner sig op. Når prammen ligger til kajs kan man kravle ned på flyde-pongtongerne hvorfra der er adgang til vandet. Parken bygges på en pram af typen Sea-Tow 80 med dimensionerne 97 x 24 meter. Der udlægges et kuperet terræn af overskudsjord fra metrobyggeriet hvor i der plantes fyrretræer. Der konstrueres plantehuller med dimensioner der sikrer en god trivsel for fyrretræerne. Der sås græs som sikrer gode opholdsmuligheder på de små bakker. Derudover plantes der diverse hjemmehørende danske arter såsom klitgræs, marehalm, strandnælde, strandasters, strandebede, strandmalurt og salturt. Imellem miniature bakkelandskabet slynger sig en organisk formet sti der forbinder de to adgangsbroer til prammen. Stien er i prammens oprindelige stål materiale, som med sin rustrøde farve står som flot komplimentærfarve til de grønne flader. I fronten af prammen etableres et stort solcelleanlæg i selve gulvet, som samtidig fungerer som sol- og udkigsdæk. Solcelleanlægget forsyner prammen med den nødvendige strøm til det automatiske vandings- og rensningssystem som udskiller salten fra havvandet og forsyner planterne med vand. Vandet oplagres i prammens store ballasttanke som ligeledes styrer skibets vandlinje og dermed hvor tæt man kan komme på vandet.

English summary

Over the years large glass and steel office blocks have taken over the harbour and conquered some of the most attractive public spaces along the waterfront, though the edges still formally belong to the citizens. Thus our vision is to re-conquer the lost public spaces and bring to life the Copenhagen harbour front once again.

This is done by re-activating the harbour with a floating park that can be placed anywhere within the harbour and function as a recreational hotspot for surrounding areas. Built on an old steel barge with small hills planted with pine trees, shrubs and a large self-sustaining solar panel to supply power, the floating park would have approx. 4 million liquid square meters of water to move around on.

With its green looks it’ll stand out when being towed around and add a new exciting element to the adjacent cityscape. While also working as a reminder as how expansive growth and a why-bother attitude, has given hard times to green city spaces and massive de-forestation has created non-reversible environmental consequences.

Drawing focus to these issues while bring forward a new kind of urban recreational space is what makes up the floating park – pARK aTOL.