Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.

En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.

Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.

Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.

Stierne skal samle mennesker op fra deres individuelle kvarterer og gøre bevægelsen i byen mere grøn ved at man følger stierne til en endelig destination. Afstanden fra hjemmet til de grønne områder formindskes og derfor skal stierne opfordre folk til at gå ture, motionere, lege og opholde sig i parkerne. Bilen bliver stående og fjernsynet slukkes, da tanken om at promenere i indre by bliver realiseret – udendørs livet skal virke tillokkende.
De grønne områder overtager byen og ideen bag konceptet udvikles og formeres med grønne oaser og forbindelsesled mellem de eksisterende parker. Naturen skal kunne findes hurtigt.

Stierne vil udvide gå mulighederne – på samme tid føles afstandene kortere. Parkernes placeringer præget af det gamle Københavns fæstningsanlæg, som danner en ramme omkring byen. En grøn ring gennem byen skal forbedre oplevelsen for løbere – intet stop, løbe venligt underlag og ikke mindst muligheden for at være omgivet af natur.

Med stierne vil der også opstå nye grønne områder, som indbyder til familie ture samt et skjulested, hvilested eller fordybelsessted for den enkelte. Stierne skal have en samlet flow men vil være foranderlige mellem hver park, da tanken om at gøre ruten spændende og iøjefaldende i samspil med det grønne, skal komme til kende via udførelser af forskellige tegnestuer. På den måde føres man gennem forskellige stemninger og opfattelser af hvad en grøn sti kan være.

Fokusering: Med henblik på strategien har vi udvalgt et område ved registrering og skitsering. Ved at zoome ind på en episode i byplanen ønsker vi at tydeliggøre vores idégrundlag – Udendørs liv, grønvej, tryghed, løberute, opholdsrum mv.

Grønne linjer langs ruten skal guide fra kastellet mod Øster anlæg og slutte ved en gennembrydning af muren op mod Kongens have. Facader som passeres skal forgrønnes, vejen skal være løbevenlig, krydsning af trafikerede veje skal foregå ved nedsat trafik.

Konceptet skal i samspil med et ønske om et bilfrit København gøre det muligt at bevæge sig nemmere på kryds og tværs af store veje. Det grønne vil samtidig overtage plads i København og på den mådevære med til at lede bilerne væk fra byen.

English summary

Green areas branche in and out and catch hold of buildings, the contents of the city and its life. Gray fronts of houses are made greener, the trees in the streets make the city light up. Green intersections, seats and rest places are made. Both spiritual and intellectual matters are coming into focus.

The parks in the centre of Copenhagen shall be made easier to access as part of the everyday City life. The geographical situation of the parks gives basis for a path system, which makes it possible to move freely around between the parks. The route which arises functions as green roads and links through the city. One can access the route anywhere and walk along it to your destination. It shall be more prettier to walk in the city.

People shall be motivated to use the green roads and shall be led through a green oasis in the midst of a busy big city. A sanctuary for the individual person.
The development of the concept through the work made with a view to having the green areas growing number wise and in conjunction herewith more paths arise.

A green carpet is spread over Copenhagen. A rule of 2 minutes is born: green area 2 minutes from your home.

At the same time the idea is linked to the interaction ‘ cars out of Copenhagen’, which will make it much more a pleasure to be a pedestrian or runner. This shall be seen also as part of the goal achieve a more social, sustainable and green city.

Projekt 919603 udført af Ida Stople og Fogelinah Cuperus.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.

The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Arriving Copenhagen there were two things that strucked us. First, the city seemed extremely big. Everywhere was so far away. Standing in the street surrounded by enormous buildings, one could see kilometres ahead. The second experience was all the movement. Cars, buses, bikes, people –the moving elements did a big impression me, different speeds and forms, exciting and exhausting at the same time.

Starting working on this competition, the reason for our first experience was soon to be found. Most of the historical city centre is planned on a big scale and even built on artificial land. It is ruled by a strict order, straight lines, planned horizons, axis and views. The green is reduced to large formal parks built by the king as a representation and fortification.

An analysis of the infrastructure also showed a big difference in density of movement. Some streets in the Metropolzone were heavily loaded with traffic while areas east in the city were almost left alone.

Working along a hypothesis that movement is the most determining factor for the different parts of the city, the city should be read through its movement in order to be understood. How does it work? How is it used? This understanding was very important for us before implementing green elements. We wanted it to be an integrated part in people’s city life and to do as much as possible for the city users.

There seemed like most people moved along the streets where fast movement is the dominant factor. We wanted to contribute to the city with possibilities for slower movement. How could the green help us with that?

How could green elements could improve upon the exhausting experience with city life? What was the potential of the green in a traditionally grey city? And how should it be implemented for biggest impact and use?

The answer to these questions was easier to be found than first feared. They were actually lying just in front of us. Looking at historical maps of different dates, we could read three main elements for the form of Copenhagen has achieved. First, the ring around the city, the fortification and the edge of Copenhagen in the old days. Second, we saw that the harbour had once been the most important element in the city.Third, the main movement lines of today, the infrastructure of road and rails.

We called our structuring elements for urban greening the green, blue- and grey structure. The idea of implementing green along these three main structures, was called the grey, blue- and green concept. This method made us able to exploit the existing qualities of the city, it offered new access and possibilities for slow movement.The urban situation will be improved to a wider extent than just implementing pocket parks at available spots: The green ring will program the secluded parts of the embarkments and make it accessible to a wider range of user groups. The blue concept will make Holmen and Christianshavn an integrated part of the city. Even Refshaleøen can be taken into use by the public in order not to be fully privatized. The blue concept will activate waterfront. Kilometres of contact with water could be used according to the needs of today. The grey structure will make areas with traffic more robust and able to function on different levels.

Projekt 246810 udført af Ida Hjernø og Henriette Van Deurs.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns mest belastede gader både i forhold til trafik og luftforurening. Hver døgn passerer tusindvis af bilister gennem gaden, der udtryksmæssigt/oplevelsesmæssigt er meget påvirket af den massive trafik. Den fremstår som en grå og trist færdselsåre og ikke som den levende hovedpulsårer der er København værdig.

Det er næppe realistisk at ændre på det store flow af biltrafik på H.C. Andersens Boulevard uden at belaste andre områder i byen, men vha. beplantning kan luftforureningen mindskes og det triste grå udtryk menneskeliggøres og forskønnes. Dette projekt sigter efter at opbygge en stærk grøn identitet for H.C. Andersens Boulevard, der tilgodeser gadens funktioner og kvaliteter, og samtidigt giver de gennemkørende en spændende rumlig og grøn oplevelse.

Som grønne tunneler og porte åbner og lukker de grønne rum sig om trafikken og giver ikke bare en grøn oplevelse, men også nye syn på gadens nuværende kvaliteter.
Tunnellerne er tænkt som metalkonstruktioner bygget af en variation mellem flader og huller, således at der er mulighed for mere eller mindre lukkede rum. Forløbene kan være længere eller så korte at de blot er porte.

På disse metalkonstruktioner vokser der forskellige klatreplanter. Det giver en stor rummelig variation at nogle planter har en meget nedhængende eller voluminøs  karakter mens andre klæber tæt til konstruktionen; at nogle planter er stedsegrønne mens andre løvfældende og dermed forandres med årstiderne og at nogle planter vokser sig tætte og helt skyggegivende mens andre hyppigt lader lyset slippe igennem.

Fra bilistens synsfelt bidrager de grønne tunneler med meget mere variation og meget mere grønt end de nuværende vejtræer. Desuden sætter den utraditionelle brug af grønt i bybilledet ekstra fokus på værdien af det grønne i en moderne storby.

Projektet har ikke til hensigt at skjule trafikken og gemme den væk, men derimod at nytænke det grønne i en urban kontekst, hvor man ikke kommer udenom biltrafikken. Det grønne skal ikke kun være for parkgængere men for alle der bevæger sig i gaderummet. Når de passerer igennem H.C. Andersens Boulevard skal bilisterne føle sig omsluttet af grønt, dog skal det urbane udtryk bevares, så man ikke er tvivl om at man er i en metropol!

From Grey to Green

H. C. Andersen’s Boulevard is one of the most exposed roads in Copenhagen when it comes to traffic and air pollution. The experience as well as the expression of the street is highly affected by the massive amounts of traffic which passes each day. It appears grey and dismal and doesn’t pose as the lively main road it ought to be.

It is not realistic to change the flow of traffic on H. C. Andersen’s Boulevard without making an impact on other areas in the city.  By planting pollution can be reduced and the gray and dull expression can be beautified and humanized.

The project doesn’t seek to hide away the traffic; it aims to rethink the green space in an urban context where massive traffic is unavoidable.

Green tunnels and gateways alternately open up and enclose the experience of the road user and give not only a green experience but also a new view on the qualities of the street. This untraditional use of green in the urban landscape gives extra focus to the values of green in a modern city.

When you pass through H. C. Andersen’s Boulevard you need to feel surrounded by green; yet the urban expression is kept so you have no doubt you are in a metropolis.

Projekt 118211 udført af: Nynne Jørgensen og Camilla Mørch Pedersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

MERE VOLD! – det grønne slår igen…

Visionen: Hvad nu hvis Københavns vold igen blev forbundet som en grøn ring omkring Indre By? Resterne af Københavns fæstningsanlæg ligger stadig som et karakteristisk historisk spor i byen. Set fra oven danner resterne af voldene en cirkel af grønne og rekreative områder: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania og Christianhavns Vold. Nogle steder brydes det grønne bånd dog af veje, bebyggelse og havneløb. Visionen er at tilføre byen et nyt grønt lag, som overvinder disse forhindringer, så ringen igen kan sluttes.

Israels Plads og karréerne omkring den ligger på det gamle voldanlæg imellem Ørstedsparken og Botanisk Have. Pladsen virker i dag som en bagside af byen der i forhold til dens størrelse og centrale placering ikke byder på meget byliv. Vejene omkring pladsen er ligeledes med til at skære det grønne bånd over. Dette projekt viser med udgangspunkt i området omkring Israels Plads et eksempel på en nyfortolkning af det grønne stræk, som engang var byens vold. Idéen er at skabe en ny park, som samtidig er en del af en større, grøn vision for København.

Landskabet: Hvad nu hvis man kunne bo i en park midt i København? Israels Plads dækkes af et stort grønt landskab, der flyder over veje, gennem porte og baggårde og ud på Nørre Farimagsgade og Nørre Voldgade så områdets karréer kommer til at stå midt i alt det grønne. Parkens historie som tidligere vold ses i form af et slynget vandbassin i parkens midte.

Den nye park kommer herved til at bestå af det store åbne parkrum såvel som de mere intime haverum i baggårdene. Det private gårdrum bliver herved åbnet op for offentligheden. For beboerne etableres i stedet vertikale gårdrum og fælleshuse på baggårdenes tomme gavle. Byparken er et pixeleret landskab, der kan rumme forskellige funktioner – urbane såvel som grønne. Det kan for eksempel være sport og leg for kvarterets skolebørn, forskellig trafikale funktioner samt rekreative funktioner som ophold, vand og beplantning.

Forbindelserne: Hvad nu hvis man kunne bevæge sig hele vejen rundt om indre by igennem et langt sammenhængende parkbånd? Den primære forbindelse igennem byparken løber på tværs – fra Botanisk Have til Ørstedsparken. Den er en del af et 8 km langt stiforløb der løber omkring Indre By. Denne forbindelse er udformet som to grønne stier der snor sig gennem parken og bliver til broer når de krydser de tværgående veje.

På tværs af parken løber mindre stier, som danner nye forbindelser gennem karréernes hidtil lukkede gårdrum. Linnésgade, Rømersgade, Vendersgade og Ahlefeldtsgade lukkes for trafik og bliver en del af parken. Frederiksborggade beholdes som butiksgade med gennemkørende busser, men er bilfri som en fortsættelse af Nørrebrogade og bliver dermed et link til Købmagergade så der opstår et langt bilfrit strøg. Trafikken i Gothersgade ændres ikke.

I sin helhed forbinder den nye bypark Botanisk Have og Ørstedsparken. Den bliver hermed en vigtigt del af den grønne ring og er med til at skabe mere grøn vold i København!

English summary

What if the former ramparts of Copenhagen were linked as a green ring around the City Center once again?

Parts of the old fortification of Copenhagen are still standing as a characteristic historic trace in the city. Seen from above the remains of the ramparts are forming a circle of green and recreational areas: Tivoli, Jarmers Plads, Ørstedsparken, Botanisk Have, Østre Anlæg, Kastellet, Holmen, Cristiania and Christianshavns Vold. But today the green ring is divided into several parts by crossing roads, buildings and the harbour.

The vision is to add a new green layer to the city, which overcomes these obstacles, so the ring can be connected.

Israels Plads and the surrounding blocks are located on the old ramparts between Ørstedsparken and Botanisk Have. Today the city seems to turn its back to the square. Considering the size and the central location of Israels Plads, it does not offer much city life. The roads around the square act as major gaps in the green ring as well.

This project redefines the square and the area around it, as it reinterprets the green ring, which used to be the ramparts of the city. The idea is to create a new park, which is also a part of a greater green vision for Copenhagen.

Projekt 936333 udført af Louise Bengtsen og Jens Rasmus Andersson.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

BYEN OG HISTORIEN: København er en by med en lang historie. En historie om byens udvikling, som kan aflæses i de mange spor og lag byen rummer. Især de markante gamle forsvarsværker, voldene og søerne, springer én i øjnene når man ser på et kort over det centrale København. De var dengang funktionsbestemte elementer, som prægede byens rum og udvikling. Byen udvikledes, og de har nu andre funktioner, men deres spor er stadig tydelige i byen og landskabet. I dag er det helt andre prioriteter og faktorer som påvirker planlægningen af byen.

BYEN OG METROEN: Metroen er et element, som defineres af vores tid og præger byens rum. Især behovet for hurtig og bekvem transport kombineret med stigende krav om og fokus på bæredygtighed, CO2-reduktion og klimaændringer, præger tiden. Etableringen af endnu en metrolinie, cityringen, afspejler på denne måde tidens tanker og tendenser.

BYEN OG VISIONEN: De kommende metrostationer og den under jorden liggende struktur danner således også et mønster udfra funktionen – som vi ønsker at tydeliggøre i byens ovenliggende rum. Således forbindes stationerne på overfladen: i byens rum, og ligger sig som et nyt lag, et spor, mens det tilpasser sig de underliggende lag, historien. Der tegner sig en ny, grøn struktur anno 2009 gennem ‘det historiske København’.

BYEN OG BEVÆGELSEN: Sammenbindingen af metropladserne følger metroens overordnede,underjordiske bevægelse. Bevægelsen tager form som ‘Den grønne linie’. Den står tydeligt for sig selv, men tilpasser sig stedet med respekt for historien og det eksisterende. Bevægelsen skabes af en række grønne, levende elementer, som placeres således at der opstår en taktfast rytme.

LINIEN OG ELEMENTERNE: Der opstilles retningslinier for placering af elementerne.: Det er vigtigt, for at takten opfattes, at elementerne har nogenlunde samme dimensioner. Der vælges en smal form, som kan variere i højden alt efter hvor den placeres. Afhængigt af rummets karaktér og muligheder, kan der en plantes en træer, slyngplanter eller der kan ophænges vækstmåtter, hvor plantningens karaktér, farve og vækstform, kan vælges alt efter det enkelte elements ønskede udtryk.

DEN GRØNNE LINIE: er et strukturdannende element, som markerer en bevægelse i byen. De grønne, levende elementer vil tilføje de eksisterende gader og pladser noget nyt og grønt. På de fleste af strækningerne vil de være næsten de eneste planter. ‘Den grønne linie’ vil markere sig som et eksempel på begrønningsmuligheder i tætte, urbane områder. Strukturen rummer en vis fleksibilitet, idet elementerne kan udskiftes eller ændres med tiden. På denne måde vil den måske se meget anderledes ud i fremtiden, men selve bevægelsen, sporet, vil være et lag som kan tilpasse sig nye tider og tendenser.

The Green Line

The history of Copenhagen express different layers from the past, which give us a picture of life and development over time. Today we have other demands of urban life than before. The request of co2 reduction and creating a sustainable green city is on the agenda. One of Copenhagen’s many answers to this question is the development of the public transport system. In our time communication is at focus and the city offers a good deal by expanding the metro system with a circular line. The metro become our efficient communicator and give us yet another layer in history. In this proposal we want to connect the city surface with the new ringmetro to create an important space, a sublayer and a complement to Copenhagen. We create a path/line with vertical green elements which give a sense of rhythm and pace. One can understand it as a green corridor stretched through the city center, passing the metro stations in the given area. The metro is a permanent layer, while our line is flexible and can be changed over time. A new green structure of elements is created to the urban life of Copenhagen.

Projekt 645318 udført af: Xxxx xxxxx og Xxxxx Xxxxx, Xx institution.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Idéen med forslaget er, at finde frem til en balance mellem nye tiltag i byen, på den ene side og bevaring af byens kulturelle og historiske værdi på den anden side. Således at de går sammen om at bevare og udvikle uden at udviske historien eller stoppe udviklingen.

Det er forslagets tese at den begrønning som kan finde sted i det centrale København, må kunne mere end forskønne oplevelsen af den indre by, den skal også kunne fortælle byens gamle historier på en ny måde.

Dette forslag viser idéen afprøvet ved Vester Voldgade med Ladegårdså opgravet som samlende element. Ved at lade det grønne markere sig hvor fx voldanlæg engang stod, og som nu for længst er blevet overtaget af byens vækst, kan vi forholde os til tiden.

Konsekvensen af denne idé skaber en række meget forskellige rum, som ville kunne udnyttes til at skabe en lang korridorhave gennem det centrale København, hvor oplevelser bliver blandet på en ny måde.

Strøget vil kunne udvides mod havnen og det vil være som at gå i en have, mens man handler.

Hvor rummet udvider sig mellem bygningerne vil mere parklignende opholdsområder kunne etableres. Der vil ydermere kunne etableres en cykelsti gennem hele forløbet som vil forbinde havnen og Islands Brygge med Rådhuset og HC Ørsteds Parken.

Med re-introduktionen af vandløbet skabes der mulighed for at sætte fokus på de aktuelle klimaproblemer og deres løsninger som for eksempel vandforsinkelse og adskillelsen af kloakvand fra regnvand.

Vandet bliver en aktiv del af gadebilledet og skal også kunne bruges aktivt, derfor skal vandløbet designes åbent. Man kan også forstille sig en nyttehave ned mod havnen drevet af byens børneinstitutioner som et læringssted og en mulighed for at få jord under neglene midt i byen.

Vandbassiner kan designes således at de ved store nedbørsmængder vil gå over kanterne og opfylde et større område og derved forsinke vandet, og gøre klimaet til en dynamisk aflæselig størrelse i byen.

English summary

The idea of the proposal is to find the balance between new initiatives in the city which in turn do not overwrite the cultural and historic value inherent in the city.

The thesis of the proposal is; when making central Copenhagen green you can generate more than a scenic experience by telling stories that have been hidden through time.
This specific proposal illustrates the notion tested upon Vester Voldgade combined with the reemerged Ladegårdså. By letting the green emphasise where the old ramparts of Copenhagen stood and which have long ago been overtaken by the urban growth, we can relate to time.

The consequence of this notion is a series of different spatial situations which can be used for creating an extended garden through central Copenhagen, where experiences will be mixed in a new way. Strøget could be prolonged towards the harbor and suddenly shopping in a garden would be the experience. In places where the space opens up between the buildings more parklike areas for recreation could be established. The new garden could also contain a bicycle route connecting the harbor with Rådhuspladsen.
By reintroducing the creek you focus the attention towards present problems of drainage and separation of sewage and rain water.

The water becomes an active part of the street and should therefore be accessible for activity. It would also be possible to establish a kitchen garden near the harbor for child care centers to use as a place to learn and get one’s hand dirty within the very center of Copenhagen.

Water basins along Vester Voldgade should be designed as to overflow a larger area during heavy rain thereby delaying water and adding a new climate dynamic in to the city.