Klimalomme – Kløften
november 1st, 2009
Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.
I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.
Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.
Købmagergade er i dag et langt gadestræk uden mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause. Her er samtidig et stort flow af shoppere og businessfolk. Derfor er det oplagt at anlægge en lommepark her. Der er bare ikke tomme ’lommer’ til det. I forslaget gøres der plads til en klimalomme, ved at nedrive en bygning i forlængelse af en baggård. Dette giver en samlet ny lomme på ca. 170 m2.
Det er næsten kun eftermiddagssolen, der rammer ned i rummet, og kun i det nordøstlige hjørne. Resten af rummet er skyggefuldt. Forslaget forstærker dette lys på en lavteknologisk måde, ved at gøre mørkt mørkere.
Forslaget: Midt på den fortravlede Købmagergade, er en sprække i bygningerne, en smal kløft, delvist sløret af tre lindetræer.
En aflang og aflukket kløft muliggør intimiteten og roen, den smalle sprække slipper ikke meget lys ned og frembringer fugtigheden. De to fænomener lyset og fugtigheden forstærkes i rummet.
Indgangen til den skjulte lomme er ved to fremskudte mure, som er en forsnævring ind mod rummet. Sanserne bremser den videre passage ind. Man fornemmer fugtigheden, lugten af en kølig kælder, ens syn skal omstille sig til mørket. Man begynder at erkende det brogede gulv med slyngede vandflader og genskin.
Nede i kløften, erkendes lyset længere fremme, en let vibrerende regnbue. På vej op ad trappen drages fokus mod det smalle himmelkig stærkt indrammet af kløftens vægge, bygningerne.
For at forstærke det begrænsede lysindfald forstærkes mørket, som skabes af gruppen af Parklind. Parklind er et lysgennemtrængeligt træ, hvilket giver en særlig lyseffekt under træet. Parklind har sent løvspring og tidligt løvfald, og giver dermed ly og mørke til kløften i de varmeste måneder af året.
Regnvandet i vandfaldet og i renderne forstærker fugtigheden i lommen. Nedgravningen er med til at opsamle mere vand, som øger fugtigheden. Regnvandet i lommen håndteres ved lokal afledning af regnvand, som begrænser og forsinker afledningen af regnvandet fra lommen. Det synlige vand giver en merværdi i form af forbedrede vækstbetingelser og rekreation, som kan blive til stor glæde for byens borgere og være en værdiforøgelse for byen.
Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.
Climate Pocket – The Ravine [kløften]
Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive. The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.
Today Købmagergade is a long street, with a huge flow of people, without any possibilities to step back and take a break. Therefore it is obvious to lay out a pocket park, but there is not empty `pockets´ here. The proposal creates the space by tearing down a building in connection to an empty backyard.
In the afternoon the sun strikes the space, and only in the northeastern corner. The rest of the area is shady. The proposal reinforces the light in a low-tech way, by making the darkness even darker.
A crack within the row of buildings, in the middle of Købmagergade: A small ravine, partly blurred by three lime trees.
An oblong and closed ravine enables the intimacy and the quietness. Only a little sunlight strikes through the narrow ravine which increases the moistness. These two phenomena, sunlight and moistness, reinforces within the space.
