Løvtaget – parken mellem trækronerne

november 1st, 2009

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Koncept: Ved at etablere 14 nye lommeparker er der en oplagt mulighed for at skabe et nyt grønt koncept. Et koncept der kæder lommeparkerne sammen. Ikke en fysisk sammenkædning, men en sammenhæng der opstår i kraft af et overordnet æstetiske karakteristika.Sammenhængen mellem lommerparkerne skabes ved at definere anvendelsen af 5 gennemgående elementer. Disse elementer skal figurere i alle de 14 lommeparker. Brandgavle, Fladen, Det karakteristiske element, Træer og De mobile møbler.

Forslaget: Mellem bygningerne skabes en frodig birkelund. Birketræernes karakteristiske, slanke og hvide stammer vil lyse op og give dybde i lommeparkens rum. De plantes tæt så de kæmper sig op mod lyset og får højde og den lyse skovkarakter der karakterisere birkelunden. Via stålspindeltrapper – en til at komme op af, og en til at komme ned af kan man gå en tur op igennem trækronerne. På turen op kan man opleve træerne på nært hold og studere deres liv på samme måde som i Palmehuset i Botanisk Have.

Over og imellem trækronerne når man op til en gennemsigtig terrasse af polycarbonat, der 12m over gadeplan skaber en ekstra flade i lommeparken – en flade oppe i solens lys. Her kan man finde sin egen plads i solen. Terrassen er understøttet af en kraftig stålkonstruktion der spænder mellem bygningernes brandgavle. Terrassen er hegnet med en 1,8m høj transparent skærm, der fungere som sikkerhedsforanstaltning. En tilsvarende skærm adskiller lommeparken fra baggården og dens parkering. Bilindkørslen til parkeringspladsen skal i fremtiden ske gennem indkørslen til nabobaggården (baggrården til nr. 14).

Løvtaget vil være et godt alternativ til de eksisterenede rekreative tilbud der findes i området. Kongens Have og Nyhavn er udflugtsmål og steder hvor man opholder sig i længere perioder. Mens Løvtaget vil kunne opfylde behovet for den korte pause som er en mangelvare i Indre By.

English summary

The Copenhagen municipality wishes to turn Copenhagen into an environmental metropolis. In this debate one of the subjects is the creation of; 14 new pocket parks.

The establishment of 14 new pocket parks is an ideal opportunity to create a new green concept. A concept of linking pocket parks together, and therefore creating a greater feeling of connection, throughout Copenhagen. Not a physical link, but a relationship arising by virtue of an overall aesthetic characteristics.

One idea is to create a lush birch grove between buildings, a strong green element presented in the city. Birch trees have characteristic, slender white trunks which create a great contrast to the other green elements of the pocketpark. The trunks will provide a sense of depth in the pocket park space. Over and between the trees a terrace of transparent polycarbonate is created. The terrace is raised 12 meters above street level where it reaches the rays of the sun. Here one can easily find a place in the sun. The terrace is supported by a strong steel structure spanning between the buildings fire gables. Via steel spiral staircases – one to assent and one to descent from the terrace, people can walk up and down through the treetops.

Share

Skriv en kommentar