Posts tagged with grønt

Nyhavns lommepark

november 1st, 2009

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.

Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og  Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.

Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.

Read more »

Share

Den grønne linie

november 1st, 2009

Projekt 936333 udført af Louise Bengtsen og Jens Rasmus Andersson.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

BYEN OG HISTORIEN: København er en by med en lang historie. En historie om byens udvikling, som kan aflæses i de mange spor og lag byen rummer. Især de markante gamle forsvarsværker, voldene og søerne, springer én i øjnene når man ser på et kort over det centrale København. De var dengang funktionsbestemte elementer, som prægede byens rum og udvikling. Byen udvikledes, og de har nu andre funktioner, men deres spor er stadig tydelige i byen og landskabet. I dag er det helt andre prioriteter og faktorer som påvirker planlægningen af byen.

BYEN OG METROEN: Metroen er et element, som defineres af vores tid og præger byens rum. Især behovet for hurtig og bekvem transport kombineret med stigende krav om og fokus på bæredygtighed, CO2-reduktion og klimaændringer, præger tiden. Etableringen af endnu en metrolinie, cityringen, afspejler på denne måde tidens tanker og tendenser.

BYEN OG VISIONEN: De kommende metrostationer og den under jorden liggende struktur danner således også et mønster udfra funktionen – som vi ønsker at tydeliggøre i byens ovenliggende rum. Således forbindes stationerne på overfladen: i byens rum, og ligger sig som et nyt lag, et spor, mens det tilpasser sig de underliggende lag, historien. Der tegner sig en ny, grøn struktur anno 2009 gennem ‘det historiske København’.

BYEN OG BEVÆGELSEN: Sammenbindingen af metropladserne følger metroens overordnede,underjordiske bevægelse. Bevægelsen tager form som ‘Den grønne linie’. Den står tydeligt for sig selv, men tilpasser sig stedet med respekt for historien og det eksisterende. Bevægelsen skabes af en række grønne, levende elementer, som placeres således at der opstår en taktfast rytme.

Read more »

Share