Posts tagged with klatreplanter

Grønt for de grå

november 1st, 2009

Projekt 246810 udført af Ida Hjernø og Henriette Van Deurs.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

H.C. Andersens Boulevard er en af Københavns mest belastede gader både i forhold til trafik og luftforurening. Hver døgn passerer tusindvis af bilister gennem gaden, der udtryksmæssigt/oplevelsesmæssigt er meget påvirket af den massive trafik. Den fremstår som en grå og trist færdselsåre og ikke som den levende hovedpulsårer der er København værdig.

Det er næppe realistisk at ændre på det store flow af biltrafik på H.C. Andersens Boulevard uden at belaste andre områder i byen, men vha. beplantning kan luftforureningen mindskes og det triste grå udtryk menneskeliggøres og forskønnes. Dette projekt sigter efter at opbygge en stærk grøn identitet for H.C. Andersens Boulevard, der tilgodeser gadens funktioner og kvaliteter, og samtidigt giver de gennemkørende en spændende rumlig og grøn oplevelse.

Som grønne tunneler og porte åbner og lukker de grønne rum sig om trafikken og giver ikke bare en grøn oplevelse, men også nye syn på gadens nuværende kvaliteter.
Tunnellerne er tænkt som metalkonstruktioner bygget af en variation mellem flader og huller, således at der er mulighed for mere eller mindre lukkede rum. Forløbene kan være længere eller så korte at de blot er porte.

Read more »

Share

Byens baggård

november 1st, 2009

Projekt 101103 udført af Andreas Kloster og Louise Bengtsen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Vi tager udgangspunkt i et 750 m² stort areal på Ny Østergade i det centrale København. Stedet henligger i dag som parkeringsplads, et amputeret hjørne i gaden og et hul i husrækken. Her parkerer de velhavende midtbybeboere deres værdifulde biler bag et beskyttende hegn på det grusbelagte og temporært udseende areal. Men sådan har det ikke altid været. Indtil 1960′erne lå her klassiske københavner huse.

Projektet beskriver muligheden for hvordan man på et sted centralt i København kan etablere en atraktiv oase for beboere og besøgende.

Forslaget er en moderne tolkning af baggården. Byen får en ny baggård – men ikke en baggård i traditionel forstand, hvor kun beboerne i de omkransende bygninger har adgang og brugsret. Her skabes en baggård, hvor alle byens borgere og brugere er velkomne.

Read more »

Share