Projekt 135791 udført af: Sofie Falkentorp

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

- Et nyt videnscenter skal gøre København førende inden for undervisning af børn og unge i klimaforandring. Derigennem kan de påvirke hovedstadet til at blive mere bæredygtig.

- København skal uddanne en helt ny klimageneration der bliver afgørende for byens vision frem til 2025 – At gøre København CO2-neutral.

- Med et videnscenter for børn midt i byen, skaber det et levende og aktivt nærmiljø, også når butikkerne holder lukket.

- Alle børn fra 0-18 år, skal have mulighed for årligt, at deltage i en af centrets aktiviteter.

- Der skal uddannes minimum 1.500 klima-ambassadører, der kan påvirke familie og kammerater til at handle bæredygtigt.

- Minimum 10.000 børn skal have mulighed for at plante et træ i byens nye ”klimaskov”.

Klima-ambassadør i grønt centrum: Visionen er at få et grønt centrum, med adgang til klimaskov via grønne forbindelser.

Parkerne og boulevarderne hænger sammen, så klima-ambassadørerne har mulighed at bevæge sig fra klimahuset og rundt i byen igennem grønne bånd.

Inden for den første gamle vold skal der være GRØN-zone, hvor kun energirigtige køretøj må færdes.

Bygningens placering på grunden: Da bygningen ligger op af endegavlen, har man mulighed for at skabe et nyt
uderum og en plads foran huset.

Inde som ude… det der sker på pladsen, skal være med til at fortælle
hvad der sker inde i huset, og invitere brugerne inden for.

Klimahuset placering: Videnscenteret for børn og unge skal placeres midt i hjertet i København, på hjørnet af Ny Østergade og Store Regnegade, og er let at komme til med offentlig transport. Der er ikke langt at gå, hverken fra Kongens Nytorvs metrostation eller Nørreport station.

Grunden måler ca. 15 x 50 m (ca. 750 m2) og fungerer i dag som parkeringsplads. Den er grusbelagt og indhegnet med et trådhegn. Der er en bom ved indkørslen til grunden, da man skal betale for at bruge den.

Bagmurene, som grunden støder op til, er fra det 17. århundrede. De oprindelige huse på grunden blev revet ned i midten af 60’erne. På sin vis, er den tomme grund en del af det urbanske København.

Jeg vil derfor indrage muren i huset, så der bliver en mellem-zone/buffer-zone, mellem klimahuset og den eksisterende mur.

Buffer-zonens indeklima kommer til at have en lavere temperatur end hovedhuset. Samtidig fungerer den også som adgangsforbindelse videre op gennem huset.

Jeg vil videre inddrage den rå endegavls som en natrulig del af klimahuset. Klimahusets facade vokser der grøn beplantning op ad, hængehaver og grønne tage vil være gennemgående.

På taget vil der være solceller, for at kunne generere el. I toppen af bygningen vil der være konferencemuligheder og den gamle mur vil blive brugt som læred.

Endvidere skal der være opsamling af regnvand til forsyning af Lommeparken, så vi med en grøn bygning, midt byen, er med til at rense luften og ned bringe CO2-udledningen(huset skal havne i klasse 0 – energiklasse).

English summary

The Climate House, Sharing knowledge with children

A new concept building makes Copenhagen a leading knowledge center, teaching children about climate change.

- Knowledge put to use in changing the capitol to a more sustainable area.

- Copenhagen are going to teach a new generation – a new generation becoming crucial for the city’s vision for 2025: Making Copenhagn CO2-neutral.

- The new knowledge sharing center for children, creates an active environment after closing hours.

- Ranging from 0-18 years of age, everyone will be able to participate in at least one of the centers activities.

- A minimum of 1.500 children will be educated to become climate ambassadors, influencing family and friends to act responsible regarding climate change.

- 10.000 children will be given the opportunity to plant a tree in the city’s new ‘Climate forest’.

Projekt 270483 udført af Ann Theil Jensen – tildelt indkøb på 15.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Byens bestanddele påvirker, forstærker eller formindsker klimaet og ikke mindst mikroklimaet. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider til noget attraktivt.
Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Projektområdet ligger i gaden Åbenrå. Området bruges i dag til privat firmaparkering, med forslaget fortrænges bilerne langsomt ud af byen og bringer det grønne i fokus.

Rummet har en markant opdeling mellem sol og skygge. Forslaget forstærker fænomenerne på en lavteknologisk måde, og gør mørkt mørkere, kold koldere og varmt varmere.

Rummets eksisterende grønne vægge, samt den markante opdeling med sol og skygge giver associationer til lysningen i skoven.

Fænomenet, hvor man gennem stammerne ser solstrålerne funkle og oplyse lysningen, er inspirationen til ’Lysningen’. Ved at forstærke mørket, opleves sollyset stærkere i den anden ende af rummet, så man drages mod det og kan nyde solens varme stråler.

’Lommen´ er delt op i to ca. lige store områder, hver med sit mikroklima.

Det første man møder, når man bevæger sig af den chaussestensbelagte sti, er mørket og intimiteten skabt af den skovagtige beplantning med et tæt løvtag, med enkelte sprækker, hvor solens stråler passerer igennem. Den frodige underbevoksning understøtter og forstærker skovkarakteren med dens duft af muldbund. Undervejs kan man slå et smut mellem træerne og tage et hvil på en af træstubbene. Hvis man er heldig får man øje på lommens syngende solsort.

Den anden del er lysningen, hvor man overvældes af lys og varme. Hvor stien ophører bevæger man sig ud på den varme, tørre græsflade. Her kan man sætte sig i læ omgivet af grønne vægge og blive varmet op af solens stråler. Her er fred og ro.

Lyset forstærkes ved at forstærke mørket. Mørket og kulden er forstærket med en skovkarakter på det mest skyggefulde område, bestående af spidsløn, som har en lav transmissionsprocent, samt tidligt løvspring og midt løvfald, hvilket giver en lang løvspringsperiode.

Lysningens varme er forstærket med en delvis massiv barriere af taksbuske, som skaber læ for vinden fra gaden.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – Forest Glade [Lysningen]

In a climate perspective the urban spaces contains many elements of the weather. Buildings creates shadows, trees absorb and convert sun energy and create a variety of shadow, the precipitation cools down, surfaces reflects or absorb sun radiation and physical barriers controls wind movements.

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive.

The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

The project area is situated in the street Åbenrå. It is used as a car park for private companies.

The space has a significant split up between sun and shade. The proposal reinforces the phenomena in a low-tech way, by making the darkness darker, the chilly colder and the warm hotter.

The existing vegetative walls and the sun and shade associate the area to the forest glade. The inspiration was the phenomena where the sunlight sparkle in between the trunks. By reinforcing darkness the sunlight becomes stronger in ones experience and thereby being attracted towards it.

When cities affects climate, then climate change can affect the cities.

Projekt 270484 udført af Ann Theil Jensen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Byområder har nogle karakteristika, der gør dem særlig sårbare overfor klimaforandringerne. Byens store bygningsmasse har en høj evne til at lagre varme og den høje andel af forseglede overflader medfører en øget afstrømning og afledning af nedbør til byens overbelastede kloaksystem. Konsekvensen er højere temperaturer og lavere luftfugtighed i forhold til det åbne land. Klimaet er sat mere på `spidsen´ i byen.

I et klimaperspektiv indeholder byens rum mange elementer af vejret. Bygninger skaber slagskygge, træerne omsætter solens energi og skaber varierende grad af skygge, nedbøren afkøler, belægninger reflekterer eller absorberer solstrålingen og fysiske barrierer kontrollerer vindens færden.

Lommeparker kan gøre borgerne opmærksomme på klimaforandringerne, og vise at man kan gøre vejrets negative sider, som nedbør og fugtighed til noget attraktivt. Klimalommer skaber effekter og oplevelser, og muligheden for at opleve Vejrfænomener i byens landskab, også de ubehagelige.

Købmagergade er i dag et langt gadestræk uden mulighed for at trække sig tilbage og holde en pause. Her er samtidig et stort flow af shoppere og businessfolk. Derfor er det oplagt at anlægge en lommepark her. Der er bare ikke tomme ’lommer’ til det. I forslaget gøres der plads til en klimalomme, ved at nedrive en bygning i forlængelse af en baggård. Dette giver en samlet ny lomme på ca. 170 m2.

Det er næsten kun eftermiddagssolen, der rammer ned i rummet, og kun i det nordøstlige hjørne. Resten af rummet er skyggefuldt. Forslaget forstærker dette lys på en lavteknologisk måde, ved at gøre mørkt mørkere.

Forslaget: Midt på den fortravlede Købmagergade, er en sprække i bygningerne, en smal kløft, delvist sløret af tre lindetræer.

En aflang og aflukket kløft muliggør intimiteten og roen, den smalle sprække slipper ikke meget lys ned og frembringer fugtigheden. De to fænomener lyset og fugtigheden forstærkes i rummet.

Indgangen til den skjulte lomme er ved to fremskudte mure, som er en forsnævring ind mod rummet. Sanserne bremser den videre passage ind. Man fornemmer fugtigheden, lugten af en kølig kælder, ens syn skal omstille sig til mørket. Man begynder at erkende det brogede gulv med slyngede vandflader og genskin.

Nede i kløften, erkendes lyset længere fremme, en let vibrerende regnbue. På vej op ad trappen drages fokus mod det smalle himmelkig stærkt indrammet af kløftens vægge, bygningerne.

For at forstærke det begrænsede lysindfald forstærkes mørket, som skabes af gruppen af Parklind. Parklind er et lysgennemtrængeligt træ, hvilket giver en særlig lyseffekt under træet. Parklind har sent løvspring og tidligt løvfald, og giver dermed ly og mørke til kløften i de varmeste måneder af året.

Regnvandet i vandfaldet og i renderne forstærker fugtigheden i lommen. Nedgravningen er med til at opsamle mere vand, som øger fugtigheden. Regnvandet i lommen håndteres ved lokal afledning af regnvand, som begrænser og forsinker afledningen af regnvandet fra lommen. Det synlige vand giver en merværdi i form af forbedrede vækstbetingelser og rekreation, som kan blive til stor glæde for byens borgere og være en værdiforøgelse for byen.

Når byerne forandrer klimaet, så kan klimaforandringerne forandrer byerne.

Climate Pocket – The Ravine [kløften]

Pocket parks can make the citizens conscious about climate changes, and that the negative consequences, such as precipitation and moistness, can form a basis of something attractive. The climate pockets create impressive experiences as well as the possibility to see weather phenomena within the cityscape – including the uncomfortable ones.

Today Købmagergade is a long street, with a huge flow of people, without any possibilities to step back and take a break. Therefore it is obvious to lay out a pocket park, but there is not empty `pockets´ here. The proposal creates the space by tearing down a building in connection to an empty backyard.

In the afternoon the sun strikes the space, and only in the northeastern corner. The rest of the area is shady. The proposal reinforces the light in a low-tech way, by making the darkness even darker.

A crack within the row of buildings, in the middle of Købmagergade: A small ravine, partly blurred by three lime trees.

An oblong and closed ravine enables the intimacy and the quietness. Only a little sunlight strikes through the narrow ravine which increases the moistness. These two phenomena, sunlight and moistness, reinforces within the space.