Posts tagged with lommepark

Nyhavns lommepark

november 1st, 2009

Projekt 465345 udført af Lasse Ryberg Hansen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Lommeparker er en god måde til at få mere grønt ind i bybilledet. Københavns Kommune har en vision om at borgere i kommunen ikke må have mere end 200 meter til det nærmest grønne område. Her spiller lommeparkerne en stor rolle i Københavns Indre By. Lommeparker kan give dem som ikke har en dejlig grøn baggård, eller en park i nærheden, et sted at spise sin frokost eller drikke en kop kaffe i det grønne.

Nyhavn lommeparks vigtigste funktion bliver at give området et grønt åndehul. Strøget, Kongens Nytorv og  Nyhavn er alle pulserende områder, hvor der hele tiden sker noget, året rundt. Det kan derfor være nødvendigt engang i mellem at få stresset af, uden at være lukket helt ude af byen.

Nyhavn lommepark skal derfor give borgerne mulighed for at komme lidt væk fra områdets larm og stress. Samtidig med at man hurtigt kan komme tilbage til dagligdagen, og genoptage arbejdet/aktiviteten man var i gang med.

Read more »

Share

En mobil lommepark

november 1st, 2009

Projekt 070707 udført af Jacob Billesbølle.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Konceptet tager udgangspunkt i programmets ønske om ny alternativ byforgrønelse i den historiske danske hovedstad. Min primære tilgang var i første omgang at lave et forslag på en lommepark, der skulle agere som en grøn bylunge mellem byens høje huse – et slags helle eller skift i en hektisk storby.

Imidlertid følte jeg, at denne tilgang begrænsede et langt større potentiale i ideen om og måden at tænke en lommepark, da den blev fastknyttet til et sted. Det blev derfor et dogme for mig meget tidligt i processen at revurdere lommeparkskonceptet og rive den op med rødderne, for derefter at genskabe lommeparken som et mobilt koncept.

Mit endelige forslag forbinder et sirligt æstestisk skulpturelt element sammen med en by, der higer efter et grønt pusterum. Scenariet bliver en placeret, transformerbar, moduleret, mobil lommepark, der er placeret med en midlertidighedsfaktor i forhold til omgivelserne, og endeligt er dannet på baggrund af et relativt banalt grundmodul, der er forholdvis nemt at producere og transportere ved stabling.

Read more »

Share

pARK aTOL – den flydende park

november 1st, 2009

Projekt 111111 udført af Jakob Borg Damkjær og Simon Kristoffer Thorjussen – tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Baggrunden for dette forslag er ønsket om at skabe en mere aktiv havefront i København. Store kontordomiciler har flere steder fået lov at indtage havnen og erobre nogle af byens mest attraktive offentlige rum langs vandet. Kanterne tilhører imidlertid stadig formelt byens borgere, om end det ikke føles sådan. Vores vision er at generobre de tabte offentlige rum og sparke liv i Københavns havnefront.

Konceptet bygger på visionen om at aktivere havnefronten på udvalgte steder igennem en slags urban akupunktur. Dette gøres ved hjælp af en flydende park der kan indsættes overalt i havnen og agere som rekreativt trækplaster for lokalområdet. Tanken er at den flydende park turnerer rundt i havnen og igennem sin tilstedeværelse sætter fokus på nye og uopdagede områder langs havnefronten. I stedet for at være begrænset til et sted i byen kan den flydende park boltre sig på i alt 4 millioner m² vandoverflade. Når parken bugseres rundt i havnen vil den med sit grønne look skille sig markant ud, og tilføre det københavnske bybillede et nyt og spændende element.

Read more »

Share

Løvtaget – parken mellem trækronerne

november 1st, 2009

Projekt 000000 udført af Karl-Johan Baggins - tildelt én af tre førstepræmier på 40.000 kr.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Løvtaget er et forslag til et hvordan man kan skabe et overordnet koncept for 14 lommeparker og et konkret bud på udformning af en lommepark i gaden Åbenrå i Indre By. Det overordnede koncept er beskrevet på første side og det konkrete forslag på de tre efterfølgende sider.

Vision: Løvtaget er en del af en større vision som skal ses i sammenhæng med Københavns Kommunes ønske om at København skal være en Miljømetropol i år 2015. I forbindelse med denne vision har kommunen udsendt det grønne udspil “Lommeparker, træer og andet grønt”. Løvtaget er et studie af begrebet lommeparker, som er et af emnerne i Københavns Kommunes grønne udspil.

I løbet af 2015 vil kommunen bestræbe sig på at få opført i alt 14 nye lommeparker, Med sloganet ”fordi småt er godt” og ”Det grønne i højsædet”, skal disse lommeparker opfylde forskellige krav så som ophold, leg, mødesteder og rekreativitet. Lommeparkerne skal være spredt rundt omkring i København, specielt i de områder som har meget lidt grønt i gadebilledet i dag. Den første lommepark, opført i Odins Gade, forventes at stå klar i mod slutningen af 2009.

Read more »

Share