Urbane træer
november 1st, 2009Projekt 240616 udført af Marlene H. Nielsen, Janka Paulovics og Häli-Ann Tooms.
Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.
Ideen med projektet er at lave et design i et afgrænset område, der på engang repræsenterer naturen i en urban kontekst, tilfører området sociale aktiviteter og giver øget fokus på naturlige processer og klimaændringer.
Vores forslag til projektet er en struktur der står som et symbol på et træ. Træet kan opleves i tre forskellige niveauer:
1) Underjorden: Lyset på metrostationen vil være træets rodsystem
2) Grundplan: På gadeplan vil folk gå under og mellem træstammer og grene, der vil være nye muligheder for mødesteder og udstillinger i et udendørsforum
3) Hævet niveau: Træernes grene støtter modulerne, der er hævet over jorden. Modulerne vil udtrykke en sammensmeltning mellem natur og udsigten over Rådhuspladsen. Konstruktionen vil maks. Være 3,5 – 4,5m høj.


