Posts tagged with studenterkonkurrence

Den Grønne By – introduktion

august 15th, 2009

Velkommen til hjemmesiden for studenterkonkurrencen Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København. Her vil man under konkurrenceperioden kunne finde informationer om konkurrencen, dens program, afleveringsfrister, spørgsmål og svar. Efter konkurrencens afgørelse vil forslagene blive lagt op på siden, så de er tilgængelige for alle som et stort spændende idékatalog om byforgrønnelse.

Retningslinjerne for aflevering af bidrag til konkurrencen Den Grønne By er derfor udformet for at sikre den bedst mulige formidling via lommeparker.dk. Her vil de de enkelte forslag kunne hentes frem dels via et digitalt kort, dels via omfattende indekserings- og søgefunktioner.

Konkurrencebetingelserne findes i dokumentet: Den Grønne By – en konkurrence om lommeparker, byforgrønnelse og styrkede livsrum i det historiske København (pdf).

Den tilsvarende tekst findes i HTML-format under Konkurrenceprogram og Baggrund.

Konkurrencen er introduceret i flyeren Den Grønne By (pdf).

Derudover er der udarbejdet en linkside med links inden for en række temaer omkring byforgrønnelse.

Vi vil gerne på dette sted rette en varm tak til Den Grønne Bys sponsorer, som har muliggjort gennemførelsen af konkurrencen.

Vi forbereder lige nu en større samlet indsats omkring byforgrønnelse i det centrale København i de kommende år. Vi håber derfor på mange bidrag til konkurrencen – og ser frem til, at denne side bliver et inciterende idékatalog med stor betydning for det centrale Københavns udvikling imod en smukkere, sundere, dejligere og mere bæredygtig by.

Jens Hvass

Jens Hvass

centerleder
Miljøpunkt Indre By-Christianshavn

Share