Posts tagged with urban skov

Urban skov

november 1st, 2009

Projekt 134256 udført af Emilie Zilstorff og Frederikke Hallundbæk Gregersen.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Så langt øjet rækker ser jeg grønt. Jeg går inde i det mest befolkede område af København, og alligevel føler jeg mig som en del af en uendelig skov. Jeg behøver ikke at stoppe op og vende om, for den grønne rute fortsætter. Den har omfavnet mig og hevet mig væk fra støj, trafik og den evigt stressende folkemængde.

En grøn fletning gennem parkerne i det gamle København.

Ved at forbinde de grønne områder i centrum af København med fred- fyldte stier, som gør overgangen mellem parkerne mere behagelig i forhold til de ellers traditionelle gader i København, dannes et nyt grønt netværk ind over byen.

Forøgelse af grønt liv på stierne vil mindske overgangen fra byen til parkerne, som hidtil har fungeret som aflukkede områder man ofte har passeret forbi – de har været gemt væk for offentlighed og hverdagen – de skal åbnes op, synliggøres og blive mere befolkede.

Read more »

Share

Historien om Trinitatis og Nina Bangs Plads

november 1st, 2009

Projekt 197405 udført af Henrik Endelt Andersen og Christian Utzon.

Se i pdf-format: skærmopløsning / printopløsning.

Man efterlades modløs når man entrerer Nina Bangs Plads. Dette sted har en unik placering i den gamle middelalderby mellem Trinatatis Kirke, Kongens Have og adskillige sidegader til Strøget. Alligevel er det, der oprindeligt var tiltænkt som opholdssted med springvand og tilhørende bænke, blevet en passage domineret af biltrafik og cyklister. For mange Københavnere fylder Nina Bangs Plads ikke meget i bevistheden, af samme grund. Især Gutenberg Hus med sin repetitive facade virker afvisende og kølig på dette sted. I erkendelse af, at stedet har status som passage snarere end et sted man mødes og bruger rekreativt, vil vi arbejde på at gøre forløbet mere interessant og dragende.

Vi har valgt at bearbejde Nina Bangs Plads og Trinitatis Kirkeplads og understrege forbindelsen mellem disse. Når man nærmer sig rundetårn og Trinitatis kirke på Købmagergade undres man over hvor afskærmende pladsen er installeret. Statuer, bænke og træer er placeret mod gågaden og retter sig udelukkende denne vej. Dette har medført at store dele af Trinitatis Plads langs med kirken er meget uudnyttet og blot reduceret til at sted man passerer på vej til og fra pilestræde området. Vi foreslår at gøre denne passage mere dragende ved at åbne op mod Købmagergade og Store Kannikestræde. Vi øger antallet af træer, installerer ‘kunstige træer’ og ændrer belægningen langs med passagen.

Read more »

Share